FSK-samarbejde

FSK- Fodboldsamarbejdet i Kolding Kommune har til hensigt at varetage klubbernes interesser i et fællesskab. FSK har til hensigt at samle aktiviteter omkring blandt andet:

  • Talenttræning U10-U12 (Drenge & Piger)
  • Udvikle spillere til akademihold fra U13
  • Skabe gode betingelser for breddefodbolden i Kolding Kommune

Læs mere om de aktiviteter vi i Kolding IF afvikler i FSK-regi nedenfor.

FSK Talentcenter (Piger)

FSK Talentcenter (Piger)

Formålet med FSK Talentcenter er at tilbyde en øget træningsmængde og niveaumatchning til træningsparate spillere med særlige forudsætninger og sikre udviklingsmuligheder til disse med henblik på at udvikle dygtigere spillere, der eventuelt kan rekrutteres til det første akademihold på U13. Det er muligt at deltage på FSK Talentcenter for spillere fra både FSK-samarbejdsklubber og klubber ude fra.

FSK Talentcenter (Piger) træner hver fredag.

U10-U12: 16:30 – 18:00

For spørgsmål kan der rettes henvendelse til fodboldfaglig ansvarlig, Kasper Karlsen, på kk@kolding-if.dk

FSK Talentcenter (Drenge)

FSK Talentcenter (Drenge)

Formålet med FSK Talentcenter er at tilbyde en øget træningsmængde og niveaumatchning til træningsparate spillere med særlige forudsætninger og sikre udviklingsmuligheder til disse med henblik på at udvikle dygtigere spillere, der eventuelt kan rekrutteres til det første akademihold på U13.

FSK Talentcenter (Drenge) træner hver onsdag.

U10: 17:00 – 18:15

U11: 17:30 – 19:00

U12: 17:30 – 19:00

For spørgsmål kan der rettes henvendelse til fodboldfaglig ansvarlig, Simon Fink, på sf@kolding-if.dk

FSK Målmandsakademi

FSK Målmandsakademi

Formålet med FSK Målmandsakademi er, at tilbyde kvalificeret målmandstræning til målmænd fra FSK-samarbejdsklubberne en time én gang ugentligt. Desuden kan der fra FSK Målmandsakademiet rekrutteres til det første akademihold på U13. Der trænes med én træner pr. 6 spillere.

FSK Målmandsakademi træner hver onsdag og fredag i følgende tidsrum:

Onsdag: 16:30 – 17:30 og 17:30 – 18:30

Fredag: 16:00 – 17:00

For spørgsmål kan der rettes henvendelse til fodboldfaglig ansvarlig, Simon Fink, på sf@kolding-if.dk

FSK-Klubtræning

FSK-Klubtræning

Kolding IF vil som et led i FSK-samarbejdet rigtig gerne ud til de lokale samarbejdsklubber og give noget tilbage for det store frivillige arbejder der bliver lavet.  Vi ønsker at komme tættere på klubbernes trænere og have et tæt samarbejde, som et tak for det store arbejde der bliver lagt. Et samarbejde vi kan se giver udbytte lokalt, på FSK Talentcenteret og på vores akademihold. Derfor kan alle klubber i FSK altid henvende sig og aftale et besøg af trænere fra Kolding IF.

Desuden besøger Kolding IF hvert år samarbejdsklubbernes U9-hold, hvor vi laver inspirationstræning, snakker med trænerne og fortæller om FSK Talentcenteret.

FSK-Samarbejds-klubbernes dag

FSK-Samarbejdsklubbernes dag

Kolding IF afholder én gang årligt FSK-samarbejdsklubbernes dag for at hylde alle klubberne i FSK-samarbejdet. Denne dag kommer alle medlemmer i ungdomsafdelingerne i FSK-klubberne gratis ind til en førsteholdskamp. Derudover tildeles hver klub to VIP-billetter, som hver klub kan give til eksempelvis ‘Årets træner’, bestyrelsesmedlemmer eller andre ildsjæle der fortjener en særlig anerkendelse.

Partnerklubber

Partnerklubber

Alminde-Viuf GIF Bjert IF
Bramdrupdam GIF Christiansfeld IF
Dalby GF Fynslund B
Harte G&IF Kolding Boldklub
Lunderskov B Nr. Bjert/Strandhuse IF
Seest B Skanderup Hjarup IF
Vamdrup IF Vonsild FK
Ødis IF Øster Starup – Vester Nebel IF