Kolding IF’s historie
Kolding Idrætsforening blev stiftet, på højskolehjemmet, den 15. oktober 1895 under navnet Kolding Fodsports Klub. Stifteren var en boghandler kommis ved navn Christian Gundesen og foreningen startede med 20 medlemmer.
Klubben ændrede i forbindelse med en generalforsamling den 29. maj 1900 navn til Kolding Idræts Forening (KIF).
Sportsfolk var i 1895 lidt af et særsyn. Oprettelsen af foreningen skete, da Gundersen modtog en opfordring til stiftelse af en fodsports forening fra en underkoporal i Livgarden. Brevet modtog han i juli 1895. Selve stiftelsen skete 15 oktober 1895. På højskole hjemmet i Kolding mødtes en række unge mænde og stiftede Kolding Fodsports Klub.Gundersen var den første formand og fra starten var der 20 medlemmer. De dyrkede kapgang de første år. Gymnastik kom ret tidligt på programmet, lidt senere spring og løb. Læderkuglen rullede ind på Staldgården i 1897.
Foreningen fik et nært samarbejde med Kolding Cykleklub, og den fik træningsbane på Staldgården, indtil Kolding Cykle- Is og Sportsbane ved Olympia blev bygget i 1898. I 1913 overtog KIF Olympia og banen.

Det gamle Olympia
De efterhånden dårlige baneforhold gjorde, at byrådet i 1927 besluttede at bygge et nyt stadion sammesteds. Det kunne indvies i 1931.
I 1941 fik KIF også en håndboldafdeling, men her manglede man gode baneforhold. Det var et gennembrud for KIFs sportslige udvikling, da KIF-hallen på Tvedvej ved frivillig arbejdskraft blev rejst og indviet i 1956. I 1972 blev den gamle bygning Olympia revet ned på Kolding Stadion og en ny stadiontribune opført.
Landets bedste række :
Tilskuerrekorden på Kolding Stadion stammer fra en kamp i 2. Division. I oktober 1981 var der 9364 betalende tilskuere til kampen mellem Kolding IF og B 1909. Kampen sluttede i øvrigt 1-1, og begge hold rykkede en måned senere op i landets bedste række, der dengang var 1. Division. Dette var det absolutte højdepunkt i Kolding IF´s historie. Oprykningen var, foruden B 1909, også sammen med Brøndby. Som bekendt er Brøndby i dag en absolut magtfaktor i dansk fodbold, mens Kolding IF netop er oprykket til 2. Division (2014) og B1909 er også lige rykket op i Danmarksserien (2014), så der er sket meget på relativt få år.
Professionel fodbold :
Kolding IF var en af de første klubber, som indførte non-amatørfodbold. Det skabte stor opmærksomhed, at klubben i slutningen af 70´erne købte seks spillere fra Vejle Boldklub. De seks var Flemming Serritslev, Finn Johansen, Peter Hansen, Jørgen Markussen, Hans Juncker og Iver Schriver. Senere har også den tidligere landsholdsmålmand Knud Engedahl spillet for KIF. Han blev i øvrigt senere træner i klubben.
KIF Fodbold var i landets bedste række (1. division) i starten af 1980erne, men opholdet i 1. division blev desværre kun på to sæsoner. Så kom en regulær nedtur , som først sluttede med et ophold i Danmarksserien på nogle sæsoner.
Siden tiden i landets bedste række har det været svært at følge med i forbindelse med professionaliseringen.
I 2001 blev fodboldafdelingerne i KIF og Kolding Boldklub sammenlagt under navnet Kolding FC, og i 2011 blev Kolding-fodboldklubben lagt sammen med Vejle Boldklub under navnet Vejle Boldklub Kolding. Klubbens førstehold fik hjemmebane i Vejle, mens reserveholdet og U 19 og U 17 spillede i Kolding. I slutningen af 2012 valgte KIF at træde ud af fusionen igen.
Profiler :
Kolding IF har haft en enkelt landsholdsspiller, nemlig Jan Mølby. Jan startede sin karriere som seksårig i Kolding IF og var kun 17 år, da han debuterede på Kolding IF´s daværende 2. Divisionshold, og et par år senere på landsholdet. Allerede som 19-årig rejste han fra Kolding til Holland og Ajax Amsterdam med blandt andre Søren Lerby og Frank Arnesen på holdet. Efter nogle år i det Hollandske skiftede han til Engelske Liverpool, hvor han fik mange gode år, og hvor han var med til at vinde det Engelske mesterskabstrofæ til klubben.
Den godt 80´årige Jørgen Lildballe har klubrekorden med flest spillede førsteholdskampe, I perioden 1955-68 spillede han 386 kampe på førsteholdet. Jørgen Lildballe har siden han stoppede som aktiv været træner og leder i Kolding IF, og han er desuden udnævnt til æresmedlem.
Gennem sin mere end 100-årige historie har foreningen sat meget stort præg byens idræts- og friluftsliv, og foreningen indtager også i dag en fremtrædende position blandt byens idrætsforeninger. Adskillige af foreningens hold og afdelinger har gennem årene hjembragt mange jyske og danske mesterskaber til foreningen.
1895
”Tillad mig et Spørgsmål: Kunne der være mulighed for Dannelsen af en Fodsportsforening i Kolding?”. Sådan lyder starten på Kolding IF Fodbolds nu 125 år lange historie. Det var nemlig de ord boghandlerkommis, Christian Gundersen, modtog pr. brev en varm sommerdag i juli 1895, fra en underkorporal i Livgarden. Dette var medvirkende til Chr. Gundesens stiftelse af Kolding Fodsports-Klub, d. 15. oktober 1895, på Højskolehjemmet i Kolding.
Det var ikke tilfældigt, at brevet blev adresseret til Christian. Han var overgennemsnittet konkurrenceorienteret, og så var han initiativmand bag kapgangsturer lige fra Kolding til Christiansfeld og sågar i et tilfælde helt til Hamborg. Turen til Hamborg gik ikke ubemærket hen, ligesom Chr. Gundesen for alvor blev landskendt, da han præsterede at gå i alt 33 danske mil på 56 timer.
Arbejdet med idrætten var ikke nemt i foreningens stiftelsesår. Idrætten fyldte ikke meget hos befolkningen, hvilket i foreningens 100-års jubilæumsskrift beskrives: ”En stokkonservativ indstilling til idræt, der af mange i Kolding betragtedes som den rene galskab, skabte store vanskeligheder”. Men med ”ærligt arbejde for at fremme idrætten og styrke kammeratskabet i foreningen”, tog idrætten i Kolding til, og de 20 medlemmer, der efter foreningens stiftelse meldte sig ind, blev til flere.
I foreningens begyndelse dyrkedes der mest kapgang. Staldgården var foreningens første idrætsplads, og her blev mange idrætsgrene dyrket. Når det regnede, gik man i Ridehuset, hvor der blev lavet vægtøvelser, trænet brydning og gymnastik. Når man afholdt stævner, var der tale om regulære folkefester. Eksempelvis var der stævne i Kolding Cykelklub d. 26. april 1896, hvilket resulterede i en stor sportsfest. Imponerende 1.800 tilskuere deltog og det blev en sand fest med bal til midnat. Præmierne ved stævnet kan med nutidsøjne synes specielle, men interessen for at vinde dem var overvældende. Præmiebordet lød på blandt andet et termometer, en cykelpumpe, en cykellygte, to toddyglas og en lang pibe. Der var altid stor opbakning og regulære ’Sportsfester’ ved stævnerne, som det kaldtes.
1897
Læderkuglen og dermed fodbolden rullede for alvor ind på Staldgården i juni 1897. Efter stor begejstring for den nye idrætsgren inviterede man Bække Fodsportsforening til Kolding Fodsport-Klubs første fodboldkamp. En lang kamp, hvor Kolding scorede sit første mål nogensinde efter to og en halv times spil. Jævnfør optegnelserne vandt hjemmeholdet med 1 mål og 20 frispark – hvordan det så end skal fortolkes. Dermed fik KIF (KFK dengang) sin første sejr, og i bedste sportsmandsånd spiste man efterfølgende middag sammen med Bække-spillerne på Alhambra.
1898
Hurtigt fik fodbolden og idrætten for alvor befæstet sig i Kolding, og man så sig nødsaget til at finde bedre egnede faciliteter, end hvad Staldgården kunne tilbyde. Tilmed var fodboldspillerne ikke populære i Staldgården.
Man var af Byggeforvaltningen i København blevet bedt om at tage væk, da fodboldafdelingen havde ødelagt nogle tagsten, og man mente at det var ødelæggende for omgivelserne at fortsætte spillet der.
Den nye cykelbane ved Olympia (hvor stadion og træningsbaner i dag ligger) blev udpeget som det oplagte sted, og kort efter var en lejeaftale underskrevet. For 200 kr. årligt og 25% af et eventuelt overskud, havde KFK (KIF) nu et hjemsted. Dermed spillede man nu fodbold, hver mandag, torsdag og lørdag aften, samt hver anden søndag formiddag.
Medlemmerne var stolte over fremgangen, og i anledningen fik de fremstillet nogle helt specielle medlemskort. Det var et medlemsbevist, med et foto af det pågældende medlem påtrykt kortet. Det var Bogbinder Martin Christensen der både stod for ideen og udførsel – og det må anses at have været meget moderne dengang.
I 1898 forlod stifteren Christian Gundesen Kolding til fordel for Århus, og han blev med rette udnævnt som Kolding IFs (dengang Kolding Fodsport-Klubs) første æresmedlem.
1900
Idrætten blev mere og mere populær og til gengængelig, hvilket velsagtens har været medvirkende til, at man i foråret 1900 blev enige om at udskifte det oprindelige foreningsnavn ’Kolding Fodsports-Klub’ til ’Kolding Idræts Forening’, som var mere dækkende for den store vifte at idrætsgrene. På daværende tidspunkt havde foreningen en afdeling for kapgang (fodsport), atletik, gymnastik, folkedans, fodbold og tennis. Tilmed fik damerne nu også mulighed for at blive optaget!
1901
I dette år tog Kolding Idrætsforening en stor beslutning, som skulle vise sig at have stor betydning for foreningens videre færd; man oprettede en ungdomsskole. Ungdomsskolen var for drenge og havde fodbold og gymnastik på programmet. Et signal om, at fodbolden for alvor havde bidt sig fast.
1902
På fodboldbanen gjorde man sit for at udbrede kendskabet og kærligheden for fodbolden. Derfor arrangerede de driftige herrer i 1902 træningskampe mod stærke Københavner-klubber såsom B93, ØB, Velo og AB. Om end Koldinggenserne behørigt blev sat på plads fodboldmæssigt, så gav det nogle vigtige erfaringer og pustede ikke mindst til den voksende fodbold entusiasme i byen. Og så gjorde det alligevel ikke så meget man blandt andet tabte 20-1 hjemme mod Østerbro Boldklub.
KIF’erne lærte meget af Københavnerne. Eksempelvis spillede de fleste Kolding-drenge i sutsko, men nu når man havde fint besøg fra hovedstaden, fik man fortalt at man i København kunne købe rigtige fodboldstøvler. Ganske vist kostede disse 7,50 kroner, og det var alligevel en del når de mange unge Kolding-spillere fik 1,80 kroner i læreløn i ugen.
Det var ikke kun vigtigheden af korrekt udstyr københavnerne lærte de grønne koldingensere, men også det essentielle i at have en plan på banen. Indtil de tunge nederlag mod de mere skolede hold, løb alle KIF’erne efter bolden samtidig. Det var først efter besøget af de større hold, at man lærte fordelen ved at blive på sin position og taktiske grundsten.
I Stafetten (foreningens medlemsblad) fra februar 1963, kunne man læse beretninger fra en ægte KIF’er, nemlig Magne Sørensen. Han havde været med helt fra den spæde start i 1895, og beskrives som en af de bedste kapgængere og fodboldspillere på den tid. Magne forklarer om de tidligere år: ”Når vi f.eks. skulle til Bække for at spille fodbold en søndag, måtte vi op kl. fire og køre i hestevogn derhen. Det tog fire timer. Vi fik middagsmad på gårdene, og efter kampen fik vi tit en kaffe-punch, og så var der altid bal bagefter. Det blev gerne mandag morgen, inden vi atter nåede tilbage til Kolding”.
1905
Ved foreningens ti års jubilæum havde man omkring 300 medlemmer, og var den næststørste forening uden for København, kun overgået af Odense Idrætsforening. KIFs tredje formand, Ludvig Petersen, var samtidig en af initiativtagerne til at oprette ’Fællesforeningen af Jyske Idrætsklubber’, som hurtigt indebar alle jyske idrætsforeninger og dannede grobund for idrættens fremtid i landet.
1906
I starten af 1900-tallet var Kolding by i rivende udvikling. Godt 13.000 mennesker boede der i byen, og ikke kun byen, men også Kolding Idrætsforening var i fremgang. Kort efter foreningens ti års jubilæum havde medlemstallet passeret 400.
På fodboldfronten så det pænt ud. Niveauet var med tiden forbedret, og dette så meget, så man d. 13. maj 1906 vandt det Sydjyske Mesterskab, som blev spillet på en boldbane ved Vonsildvej. Her havde KFUM hjemme.
1907
Her når Kolding IFs førstehold til endnu en finale. Denne gang gik man hele vejen til finalen i Det Jyske Mesterskab. Finalen tabte man dog. Det samme skete faktisk også
årene efter, således, at Koldings bedste fodboldhold gik til finalen, men tabte i alle årene fra 1906-1909.
1916


1918
1919
1921
1922

1926
1927
1929
1930
1933
1935

1936
1938
1940
1942
Opgørene mod bysbørnene fra Kolding Boldklub blev spillet med jævne mellemrum, men var altid lig med stor interesse i byen. I 42 skulle man igen se tilskuerrekorden ved en fodboldkamp blive brudt. Det var en kamp, hvor KIF, der nu var største fodboldklub målt på antallet af fodboldspillere, vandt 2-1 over KB.
I ’Folkebladet’ lød ordene: ”Koldingklubberne behøver ikke mere at byde på internationalt eller københavnsk fodbold for at trække et stort publikum på stadion. De halvårlige opgør mellem KIF og KB, der i efteråret havde 2300 tilskuere, kunne til kampen i går notere 2500 betalende tilskuere, der er det største antal der hidtil har været til en turneringskamp i Kolding.”
1945


1946
Efter et meget skidt efterår, lå KIFs bedste hold og rodede i bunden af Mesterrækken. Man havde i løbet af efteråret (1945) kun samlet syv point ind, hvorfor der skulle ske store ting. Det gjorde der så sandelig også!
Ved en generalforsamling i januar trak den ellers succesfulde formand, uddeler A. de Place ,sig tilbage, for hvem maskinassistent Poul Hauritz tog over. Trænersædet skulle ligeledes have nyt blod til, og her tog fodboldafdelingens sekretær, Detlef Knudsen, trænerkasketten på.
Det gjorde han med stor succes, for med en pointhøst på 16 point i foråret, tog KIF i stedet for en topplacering, som nummer tre.
Året blev også brugt på at teste sig mod større og stærkere modstandere, hvilket gav seværdige kampe. Således blev AB inviteret til, og her fik Kolding-holdet en alvorlig afklapsning på 12-1 mod divisionsholdet. Også Lyn fra Norge var på besøg, og de havde tre landsholdsspillere med. Dog vandt de ’kun’ 4-3 over KIF, der af ukendte årsager havde enkelte AGF’ere med.
På billedet ses medlemmer af klubbens ungdomsafdeling.
1948
Sportsligt var der igen tale om et tungt år for KIFs førstehold. Efteråret (47) havde kun kastet syv point af sig, og man lå omkring nedrykningsstregen. Men fik dog reddet sig igen i foråret, og derfor klarede man sig ved en syvende plads.
Højdepunktet dette år var derfor det store besøg fra England. Professionelle Hull City gæstede Kolding, der havde hentet hjælp ind fra AGF og OBs divisionshold, men alligevel tabte man 5-1 i opvisningskampen.
Fodboldafdelingen skabte nu også en støtteforening, hvor medlemmerne skulle indbetale 1 kr. for en vunden kamp, og 50 øre for en uafgjort. Dette skulle senere blive noget, som klubben nød godt af.
På billedet ses dedikerede medlemmer af Kolding IF, der er til vintertræning.
1950
Starten på det nye årti bød på en flot pokaleventyr for KIFs førstehold der var at finde i de lavere lag, i forhold til de andre hold i ’Cupturneringen’.
I anden runde gæstede divisionsholdet AaB Kolding Stadion. Til stor overraskelse kunne de drage nordpå med et 2-0-nederlag, og derefter var det KIFs tur til at tage mod Aalborg. Her mødte man Aalborg Freja, som besejredes 3-0, og dermed var Kolding IF pludselig fremme ved semifinalen i cupturneringen. En stor præstation i sig selv!
Modstanden blev selvfølgelig større proportionelt med, hvor langt man kom i cupturneringen. EfB der huserede i 1. division skulle passeres, hvis endnu en sensation skulle finde sted. Det blev dog et brat stop på rejsen, for KIF måtte lide et 7-2 nederlag, men kunne altså stadig glæde sig over deres optræden i cuppen.
På billedet ses Kolding IFs hold fra disse år.
1951
1955

1956
1958

1959


1964
1965

1968
1970


1971
1972


1973
1975


1977
Kolding IFs fodboldhold havde efterhånden vænnet sig til at veksle mellem 3. division og Danmarksserien, og nok en gang skulle en ”ny” tilværelse til. Heldigvis var der i 77′ tale om en tilværelse i 3. division, og denne sæson endte med fin 9. plads, altså midt i tabellen.
1978
Kolding IF tog nu et stort skridt, der for alvor indikerede, at man havde store ambitioner for byens fodboldhold: betalt fodbold blev indført for første gang! Henry Jensen, entreprenør, og Jørgen Hansen, Jørgen Hansen dekorationsfirma, var mændene bag. Kolding var en af de få kontrakthold i landet på daværende tidspunkt, og eftersigende en af de rigeste klubber – trods placeringen i 3. division.
Ikke nok med, at klubbens ambitioner kom til syne i et professionelt fodboldhold, så blev der også hentet nye spillere ind. Indkøbene skete hovedsagligt hos naboerne fra Vejle B, der befandt sig i landets bedste række, 1. division.
Trods KIFs store ambitioner betaler den lønnede fodbold sig ikke af på banen, og man må i 78′ affinde sig med en skuffende 10. plads, selvsagt langt fra en oprykning.
1979
1980
1981


1982

1983

1987
1988


1989
Kim Fogh kom i 1981 til Kolding IF fra Skovbakken, da han fik kontrakt med klubben. Kim var en profil på Kolding-holdet og hjalp klubben i 1. division. Han befandt sig så godt i Kolding, at han spillede der helt indtil 1994, og har omkring 350 førsteholdskampe på CV’et. Efter sit stop på førsteholdet blev han spillende træner for andetholdet.
Engagementet i Kolding IF stopper dog ikke der, for i slutningen af 90’erne bliver han assistent for førsteholdet sammen med Torben Mølby, og har altså i mange år sin gang i klubben. Trænergerningen fortsatte, da han i Kolding FC var assistent for holdet under Jens Letort, og i Kolding FCs sidste halve år, var Kim cheftræner. Han er i dag træner for oldboysholdet i klubben, og har også arbejdet i klubbens sponsorudvalg.
1990
1991

Lars Rud starter som ung dreng med at spille fodbold i KIF i 1966, og har engageret sig i klubben i tæt på 50 år sammenlagt. Som 18-årig kommer Lars ind omkring klubbens førstehold, og han får sin debut i 2. division mod OKS. Gradvist får han flere og flere kampe, og er med til at rykke op i 1. division: ”Jeg glemmer aldrig det fyldte stadion ved oprykningen, og da Per Lundbak scorer sejrsmålet, så vi sikrer os oprykning”, erindrer Lars.
Lars er en periode væk fra KIF, men kommer tilbage i midten af 90’erne, hvor han sammen med sin bror udgør trænerduoen for førsteholdet. Her er han spillende assistenttræner, og har samlet repræsenteret Kolding IF i 187 kampe.
Foruden at være spiller og træner, har Lars i 10 år været ungdomstræner i klubben samt været fysioterapeut i eliteafdelingen i klubben.
1993
1994
1995


1997
1998
1999
2000
2001

2002
2003

2004
2005
2006
Målsætningen ved KFCs tilbagevenden i 1. division var overlevelse. Halvvejs inde i sæsonen var det så godt som en kendsgerning, da KFC havde samlet 28 point sammen, hvilket rakte til en tredjeplads. Dog endte det med en sjetteplads, bl.a. ved en dårlig stime mod slut, hvor holdet ikke vandt de sidste seks kampe.
I Pokalturneringen kæmpede KFC sig næsten videre fra 1/8-finalen mod OB, men måtte se sig slået i straffesparkskonkurrence 6-7.
Med fremgangen sportsligt og økonomisk var drømmene i KFC store: man ville bygge et nyt stadion og i Superligaen seneste i år 2010.
2007
Fra starten af 2007 stiftedes KFC A/S. Et aktieselskab, der skulle hjælpe klubben mod at blive en ”100% professionel klub”, lød det fra klubben. Med stiftelsen fik man igen tilladelse til at skrive kontrakter, og dette blev udnyttet til at skrive kontrakter med alle truppens spillere, samt øjeblikkeligt at hente tre forstærkninger ind. De tre var den tidligere profil, Jesper Christiansen, Akeem Agbetu og Jesper Jørgensen.
I den spæde start af 2007 blev en stor sponsoraftale indgået med Nike. Den anden vej gik pengene dog også, da KFC købte Akeem Agbetu, der havde været et stort hit. Han blev KFCs dyreste køb, angiveligt for mere end 1 mio. kroner.
Sportsligt endte KFC igen midt i tabellen.
2008
I februar blev det offentliggjort, at Johnny Mølby, efter syv år som træner stoppede efter sæsonen. Tiden var inde til nyt blod. I stedet overtog Frank Andersen, der fik Ole Schwennesen som højrehånd – begge ansat på fuld tid. Også formand Jens Haugaard valgte at trække sig efter fem år, hvor mange timer og hårdt arbejde blev lagt i klubben.
Kolding FC sluttede atter en gang midt i tabellen.
Til den nye sæson indgik KFC en lejeaftale med den kommende store målmand Anders Lindegaard.

Foto: Henrik Paulsen
Med finanskrisens indtog fik klubben igen økonomiske problemer. Dette medførte i første omgang, at spillere og andet personale blev bedt om at gå ned i løn.
2009
Halvvejs inde i sæsonen og midt i de økonomiske vanskeligheder måtte klubben sige farvel til en række spillere, der ikke ville gå ned i løn, mens assistenttræner Ole Schwennesen skiftede til VB. Ind i Schwennesens sted kom klubmanden Kim Fogh.
En hjælpende hånd fik KFC dog fra lokale investorer, der sendte 3,7 mio. kroner i klubkassen, men dog fortsat krævede at der blev sparet, hvor der kunne. Tilmed blev Akeem Agbetu i efteråret solgt til tyrkiske Sivasspor, angiveligt for et par millioner.
Efter udskiftninger i administrationen, bl.a. at John Roth (adm. Direktør) trak sig, vendte Jens Haugaard igen tilbage, denne gang som daglig leder. Hermann Mathiesen, spiller i KIF i 60’erne, blev ny direktør og KFC samtidig fik ny kapital tilført gennem lån.
Efter en længere tids uoverensstemmelser begyndte repræsentanter fra KB at lufte ideen om at trække sig fra KFC. Dette skete efter enighed på en ekstraordinær generalforsamling, dog uden dramatik.
Klubben endte i 08/09-sæsonen på 12. pladsen, og sportsligt var der tilbagegang. Dette fortsatte ind i den nye sæson, hvilket medførte, at Frank Andersen trak sig. Indtil ansættelsen af Jens Letort fra klubbens ungdomshold, var klubikon Kim Fogh midlertidig træner.
2010
Hele 09/10-sæsonen lå Kolding FC i den tunge ende af 1. division. Faktisk så det ad flere omgange ud til, at klubben skulle rykke ned, men ved en flot slutspurt endte Jens Letorts tropper med at klare skærene, da de med ét point mere end Thisted endte på den rigtige side af stregen.
Blandt andet ved en sen sejr mod FC Fredericia, der dermed fik slukket sine oprykningsdrømme.
Ud på efteråret begyndte spekulationer om en fusion af Kolding FC og lokalrivalerne fra Vejle Boldklub at gå sin gang. Allerede ved spekulationerne blev ideen mødt med skepsis og vrede blandt de to klubbers tilhængere.
Da det i den sene november blev offentligt, at KFC igen var økonomisk på spanden i en sådan grad, at man var truet på eksistensen og der ikke kunne udbetales løn til klubbens ansatte, virkede fusionen til at blive eneste løsning.
Kort efter blev det også officielt: Kolding FC og Vejle Boldklub skabte et samarbejde fra sommeren 2011. En betingelse herfor var hos DBU, at Kolding FC skulle afvikles og at KIF, hvis licens var ”lejet” til KFC, blev tvangsnedrykket til Danmarksserien uden mulighed for at rykke op.
Alt dette faldt senere på plads, og derfor spillede Kolding FC sæsonen færdig, støttet økonomisk af VB, og kunne efter sommeren starte op under navnet ’Vejle Boldklub Kolding’, spillende i rødt og med hjemmebane i Vejle.
2012
Samarbejdet gik i gang, og efter første sæson endte hhv. VB Kolding i 1. division og KIF i DS som nr. tre og fem.
Den helt store nyhed var dog, at Kolding IF i november 2012 ville have deres licens tilbage. Kolding IF toppede den påbegyndte 12/13-sæson, og ville have mulighed for at løfte egen klub igen. Dermed blev Kolding igen selvstændige fra sommeren 2013, og VB Kolding påbudt at fjerne ’Kolding’ fra navnet.
2014
Allerede efter ét år som klub på egne fødder, indløste Kolding IF billetten til 2. division. Faktisk havde KIF vundet deres DS-pulje i både 12/13- og 13/14-sæsonen, men måtte i første omgang altså ikke rykke op grundet samarbejdet med Vejle B.
Oprykkerholdet var under ledelse af Jesper Munk og bestod primært af talenter fra KFC-tiden, der ikke var blevet en del af VB Kolding.
Kort inde i sæsonen måtte KIF finde en ny træner. Jesper Munk overgik til rollen som sportschef, og ind kom så Boye Habekost. Han fik Jes Bekke som spillende assistent.
I 2014 fik Kolding IF det logo vi ser i dag.
2015
Kolding IF overlevede, trods et meget beskedent budget, gennem en sjetteplads i 2. division, men kort inden sæsonafslutningen gik Boye Habekost og KIF hver til sit. En trio bestående af Søren Lund, Jes Bekke og Anders Jensen førte holdet gennem resten af sæsonen. Til den næste sæson overgik Jesper Munk fra sportschef til manager, hvilket han kun ville i en kortere periode, indtil den rette træner blev fundet.
Den rette person blev fundet i november, og den person var Mogens Hjorth, der tidligere havde spillet for klubben og KFC. Ambitionen i klubben var igen at få tilladelse til at skrive kontrakter.
2016
Da der i klubben blev afholdt generalforsamling i januar 16, blev det et begivenhedsrigt et af slagsen. Det var allerede offentlig kendt, at der var økonomiske vanskeligheder i klubben. Ved generalforsamlingen kom det frem, at der var tale om et hemmeligt,
men sekscifret underskud. I samme ombæring trak hele den siddende bestyrelse sig. Ind kom fire nye bestyrelsesmedlemmer med Claus Holm-Søberg som formand.
På banen kørte det langt fra heller for KIF. Med seks runder igen lå klubben under stregen, og dette resulterede i en fyring af Mogens Hjorth. I kølvandet på den fyring forlod også assistenttræner Søren Lund og sportschef Jesper Munk KIF.
Den svære opgave at redde KIF overgik nu til den tidligere målmand i KFC og hidtidige del af trænerteamet, Anders Jensen. U21-træneren, Bernie Petersen, blev forfremmet, mens Ulrik Pedersen, der var spiller i KFC, kom til som sportschef.
Med 13 ud af 15 point var redningen sensationelt en kendsgerning allerede én runde før tid.
2017
Successen fortsatte ind i den nye sæson. Med blot ét point mere end Kolding stjal Brabrand oprykning til NordicBet Liga. Noget KIF meget vel selv kunne have hindret i det indbyrdes opgør mod Brabrand, hvor man måtte nøjes med 1-1, efter en sen frisparksscoring imod.
Ikke desto mindre var præstationen stor, efter man året forinden var millimeter nær nedrykning.
Kolding IF havde fortsat amatørstatus, og oven på en flot sæson gav det bagslag. Naboerne fra Middelfart, der økonomisk var langt mere velpolstrede, hentede fire profiler denne sommer, og havde ved årsskiftet allerede hentet Søren Zachariassen.
Den tendens skulle stoppe, og derfor var der stor glæde, da KIF i december atter kunne indføre kontraktfodbold.
2018
Håbene for en større fodboldfremtid i Kolding IF blev yderligere forstærket, da Kolding IF Fodbold Aps blev stiftet af syv lokale investorer. Med det nye selskab skulle KIF løftes til næste niveau, og kort efter blev en ny daglig leder ansat, som den første fuldtidsansatte.
I 17/18-sæsonen måtte man dog tage til takke med en femteplads i 2. divisions oprykningsspil, hvorfor alle sejl var sat ind på oprykning sæsonen efter. De positive vinde var for alvor begyndt at blæse over KIF, der mærkede en stigende opbakning fra byens befolkning og virksomheder.
2019
KIF fik skudt 18/19-sæsonen godt i gang og lå fra start med i toppen. Truppen var blevet tilført gode spillere udefra, mens stammen bestod fortsat af spillere der havde været med siden Danmarksserien.
Sydbank Pokalen blev i denne sæson lidt af et eventyr. I tredje runde blev KIF sat op mod 3F Superliga-holdet, Randers FC. De blev sensationelt sendt ud af turneringen med en sejr på 2-1 i forlænget spilletid, trods Denis Fazlagic fik rødt kort efter 30 minutter. Næste hold i rækken var klubben, som KIF kender så godt: Vejle. Vejle huserede ligeledes i landets bedste række, og med forhistorien in mente, ventede årets kamp. Mere end 4.500 mennesker fandt vej til Autocentralen Park, og de mange tilskuere kunne se KIF ekspedere rivalerne ud efter forlænget spilletid, 3-1. I kvartfinalen skulle modstanden dog blive for stor. De regerende danske mestre fra FC Midtjylland kom til Kolding, og her tabte KIF fortjent 0-2.
I 2. division fortsatte KIF dog på fornem vis. KIF lå godt til i toppen, men den ene af de to oprykningspladser sad Skive hurtigt på. I næstsidste runde havde KIF dog muligheden for at sikre avancement til NordicBet Liga. Modstanderen var på hjemmebane Middelfart, som Kolding IF nu havde overhalet indenom. Kampen endte dog 1-1, og dermed lignede det, at KIF skulle afgøre det i Jammerbugt. Selvsamme Jammerbugt mødte i næstsidste runde Brabrand, og deres kamp var fortsat i gang, efter KIFs var fløjtet af. Jammerbugt havde intet at spille for, men scorede sent inde i overtiden og sendte KIF i stor jubel over oprykningen, der nu var i hus.
I sommerpausen udløb sportschefen Ulrik Pedersens kontrakt. Efter et stort og flot stykke arbejde, der nu havde sendt KIF i landets næstbedste række, gik Pedersen og KIF hver til sit. Ny fuldtidssportschef blev den tidligere landsholdsspiller, Niki Zimling, der netop havde stillet støvlerne på hylden efter en flot karriere i bl.a. Udinese, Mainz og Ajax. Med Nikis kendskab til topprofessionelle forhold og den ambitiøse bestyrelse blev faciliteter og forholdene yderligere professionaliseret.
Stærke modstandere ventede i NordicBet Liga, men med en fænomenal start på fire sejre af fire, kom KIF godt fra land. Ved vinterpausen var klubben på fjerdepladsen.
Mod efterårets slutning skiltes KIF og Anders Jensen. Anders Jensen havde lavet en kæmpe præstation med holdet og materialet der var til rådighed, ved at rykke KIF fra en faretruende nær plads i DS til avancement og en topplacering i NordicBet Liga.
2020
Den nye mand i trænersædet blev Morten Mølkjær, der blev købt fri i Aarhus Fremad og ansat på fuld tid. Her havde den unge træner præsteret stort under beskedne vilkår. Kort inde i forårssæsonen blev al fodbold dog sat på hold, da en verdensomspændende pandemi gjorde det uforsvarligt at spille. Inden da nåede Mølkjær og KIF kun to ligakampe.
Midt i Corona-pausen kom en stor nyhed frem. Der har i årevis været planer om at forbedre Autocentralen Park, hvor især løbebanen var en hindring, ligesom lysmaster og varme i banen skulle installeres, hvis klubben skulle leve op til DBUs krav. Dette blev der givet tilladelse til, og arbejdet gik herefter med at arrangere, hvordan Autocentralen Park skulle udvikles til et stort og moderne stadion.
Kolding endte sæsonen som nr. 6, altså midt i NordicBet Liga, der i denne sæson havde tre nedrykkere grundet strukturændring.
Sæson 20/21 var også meget plaget af den store Corona-pandemi, og derfor startede sæsonen første helt i september, hvor det første opgør stod på et lokalopgør mod FC Fredericia, som også trak det længste strå med en sejr på 2-1 efter en kamp, som KIF ellers dominerede.
De efterfølgende kampe skulle også byde på mange tætte kampe, men hvor skarpheden altså aldrig slog til, og den første sejr kom derfor først i runde 8 hjemme på Autocentralen Park mod Hobro IK, da de blev slået med 2-1. En kamp af særlig betydning, da dette også var kampen, hvor jubilæet på 125 år også blev fejret med en hyldest til storholdet der rykkede op i 1981, med en speciallavet Hummel-trøje inspireret af kamptrøjerne fra den tid, helt ned til sidste detalje, hvor Bikuben også fik en plads på maven. Indvendigt i nakken på trøjen, var der givet plads til navnene på alle spillerne, samt træner Ernst Netukas.
Der blev dog ikke skabt noget momentum, hvor resultaterne forsat haltede. Blot anden sejr kom i runde 13 imod Vendsyssel FF på 3-2, som bedst huskes for en spektakulær kamp af Oliver Drost, som scorede hattrick på bare 8 minutter, fra 4. minut til 12. minut.
2021
Vi springer frem til 19. runde, og KIF ligger skidt til i tabellen, hvor det forsat kun er de to sejre, man har måtte nyde af. Nu stod den på en kamp mod endnu et hold som var nedrykningstruet, nemlig Skive IK, på Autocentralen Park. Desværre endte kampen i et nederlag på 2-4, hvilket var den sidste kamp, som Morten Mølkjær stod i spidsen for, da han blev opsiget samme aften.
I Kolding håbede man på en ny æra, og blot to dage efter opsigelsen af Morten Mølkjær, fik Kristoffer Wichmann plads på bænken som ny cheftræner. Kristoffer Wichmann udtalte, at han troede så meget på truppen, klubben og projektet, at han flyttede hele sin familie fra Sjælland til Kolding. Nu var det tid til at rykke sammen i bussen.
Der var meget at arbejde på, men KIF fik ikke den bedste start med Kristoffer Wichmann, som efter grundspillet nu skulle redde KIF fra at ende på én af de to farlige pladser i nedrykningsspilet.
2022