Kolding IF’s historie

Kolding Idrætsforening blev stiftet, på højskolehjemmet, den 15. oktober 1895 under navnet Kolding Fodsports Klub. Stifteren var en boghandler kommis ved navn Christian Gundesen og foreningen startede med 20 medlemmer.

Klubben ændrede i forbindelse med en generalforsamling den 29. maj 1900 navn til Kolding Idræts Forening (KIF).

Sportsfolk var i 1895 lidt af et særsyn. Oprettelsen af foreningen skete, da Gundersen modtog en opfordring til stiftelse af en fodsports forening fra en underkoporal i Livgarden. Brevet modtog han i juli 1895. Selve stiftelsen skete 15 oktober 1895. På højskole hjemmet i Kolding mødtes en række unge mænde og stiftede Kolding Fodsports Klub.Gundersen var den første formand og fra starten var der 20 medlemmer. De dyrkede kapgang de første år. Gymnastik kom ret tidligt på programmet, lidt senere spring og løb. Læderkuglen rullede ind på Staldgården i 1897.

Foreningen fik et nært samarbejde med Kolding Cykleklub, og den fik træningsbane på Staldgården, indtil Kolding Cykle- Is og Sportsbane ved Olympia blev bygget i 1898. I 1913 overtog KIF Olympia og banen.

Det gamle Olympia
De efterhånden dårlige baneforhold gjorde, at byrådet i 1927 besluttede at bygge et nyt stadion sammesteds. Det kunne indvies i 1931.

I 1941 fik KIF også en håndboldafdeling, men her manglede man gode baneforhold. Det var et gennembrud for KIFs sportslige udvikling, da KIF-hallen på Tvedvej ved frivillig arbejdskraft blev rejst og indviet i 1956. I 1972 blev den gamle bygning Olympia revet ned på Kolding Stadion og en ny stadiontribune opført.

Landets bedste række :
Tilskuerrekorden på Kolding Stadion stammer fra en kamp i 2. Division. I oktober 1981 var der 9364 betalende tilskuere til kampen mellem Kolding IF og B 1909. Kampen sluttede i øvrigt 1-1, og begge hold rykkede en måned senere op i landets bedste række, der dengang var 1. Division. Dette var det absolutte højdepunkt i Kolding IF´s historie. Oprykningen var, foruden B 1909, også sammen med Brøndby. Som bekendt er Brøndby i dag en absolut magtfaktor i dansk fodbold, mens Kolding IF netop er oprykket til 2. Division (2014) og B1909 er også lige rykket op i Danmarksserien (2014), så der er sket meget på relativt få år.

Professionel fodbold :
Kolding IF var en af de første klubber, som indførte non-amatørfodbold. Det skabte stor opmærksomhed, at klubben i slutningen af 70´erne købte seks spillere fra Vejle Boldklub. De seks var Flemming Serritslev, Finn Johansen, Peter Hansen, Jørgen Markussen, Hans Juncker og Iver Schriver. Senere har også den tidligere landsholdsmålmand Knud Engedahl spillet for KIF. Han blev i øvrigt senere træner i klubben.

KIF Fodbold var i landets bedste række (1. division) i starten af 1980erne, men opholdet i 1. division blev desværre kun på to sæsoner. Så kom en regulær nedtur , som først sluttede med et ophold i Danmarksserien på nogle sæsoner.
Siden tiden i landets bedste række har det været svært at følge med i forbindelse med professionaliseringen.
I 2001 blev fodboldafdelingerne i KIF og Kolding Boldklub sammenlagt under navnet Kolding FC, og i 2011 blev Kolding-fodboldklubben lagt sammen med Vejle Boldklub under navnet Vejle Boldklub Kolding. Klubbens førstehold fik hjemmebane i Vejle, mens reserveholdet og U 19 og U 17 spillede i Kolding. I slutningen af 2012 valgte KIF at træde ud af fusionen igen.

Profiler :
Kolding IF har haft en enkelt landsholdsspiller, nemlig Jan Mølby. Jan startede sin karriere som seksårig i Kolding IF og var kun 17 år, da han debuterede på Kolding IF´s daværende 2. Divisionshold, og et par år senere på landsholdet. Allerede som 19-årig rejste han fra Kolding til Holland og Ajax Amsterdam med blandt andre Søren Lerby og Frank Arnesen på holdet. Efter nogle år i det Hollandske skiftede han til Engelske Liverpool, hvor han fik mange gode år, og hvor han var med til at vinde det Engelske mesterskabstrofæ til klubben.

Den godt 80´årige Jørgen Lildballe har klubrekorden med flest spillede førsteholdskampe, I perioden 1955-68 spillede han 386 kampe på førsteholdet. Jørgen Lildballe har siden han stoppede som aktiv været træner og leder i Kolding IF, og han er desuden udnævnt til æresmedlem.

Gennem sin mere end 100-årige historie har foreningen sat meget stort præg byens idræts- og friluftsliv, og foreningen indtager også i dag en fremtrædende position blandt byens idrætsforeninger. Adskillige af foreningens hold og afdelinger har gennem årene hjembragt mange jyske og danske mesterskaber til foreningen.

1895-1905

1895

”Tillad mig et Spørgsmål: Kunne der være mulighed for Dannelsen af en Fodsportsforening i Kolding?”. Sådan lyder starten på Kolding IF Fodbolds nu 125 år lange historie. Det var nemlig de ord boghandlerkommis, Christian Gundersen, modtog pr. brev en varm sommerdag i juli 1895, fra en underkorporal i Livgarden. Dette var medvirkende til Chr. Gundesens stiftelse af Kolding Fodsports-Klub, d. 15. oktober 1895, på Højskolehjemmet i Kolding.

Det var ikke tilfældigt, at brevet blev adresseret til Christian. Han var overgennemsnittet konkurrenceorienteret, og så var han initiativmand bag kapgangsturer lige fra Kolding til Christiansfeld og sågar i et tilfælde helt til Hamborg. Turen til Hamborg gik ikke ubemærket hen, ligesom Chr. Gundesen for alvor blev landskendt, da han præsterede at gå i alt 33 danske mil på 56 timer.

Arbejdet med idrætten var ikke nemt i foreningens stiftelsesår. Idrætten fyldte ikke meget hos befolkningen, hvilket i foreningens 100-års jubilæumsskrift beskrives: ”En stokkonservativ indstilling til idræt, der af mange i Kolding betragtedes som den rene galskab, skabte store vanskeligheder”. Men med ”ærligt arbejde for at fremme idrætten og styrke kammeratskabet i foreningen”, tog idrætten i Kolding til, og de 20 medlemmer, der efter foreningens stiftelse meldte sig ind, blev til flere.

I foreningens begyndelse dyrkedes der mest kapgang. Staldgården var foreningens første idrætsplads, og her blev mange idrætsgrene dyrket. Når det regnede, gik man i Ridehuset, hvor der blev lavet vægtøvelser, trænet brydning og gymnastik. Når man afholdt stævner, var der tale om regulære folkefester. Eksempelvis var der stævne i Kolding Cykelklub d. 26. april 1896, hvilket resulterede i en stor sportsfest. Imponerende 1.800 tilskuere deltog og det blev en sand fest med bal til midnat. Præmierne ved stævnet kan med nutidsøjne synes specielle, men interessen for at vinde dem var overvældende. Præmiebordet lød på blandt andet et termometer, en cykelpumpe, en cykellygte, to toddyglas og en lang pibe. Der var altid stor opbakning og regulære ’Sportsfester’ ved stævnerne, som det kaldtes.

1897

Læderkuglen og dermed fodbolden rullede for alvor ind på Staldgården i juni 1897. Efter stor begejstring for den nye idrætsgren inviterede man Bække Fodsportsforening til Kolding Fodsport-Klubs første fodboldkamp. En lang kamp, hvor Kolding scorede sit første mål nogensinde efter to og en halv times spil. Jævnfør optegnelserne vandt hjemmeholdet med 1 mål og 20 frispark – hvordan det så end skal fortolkes. Dermed fik KIF (KFK dengang) sin første sejr, og i bedste sportsmandsånd spiste man efterfølgende middag sammen med Bække-spillerne på Alhambra.

1898

Hurtigt fik fodbolden og idrætten for alvor befæstet sig i Kolding, og man så sig nødsaget til at finde bedre egnede faciliteter, end hvad Staldgården kunne tilbyde. Tilmed var fodboldspillerne ikke populære i Staldgården.
Man var af Byggeforvaltningen i København blevet bedt om at tage væk, da fodboldafdelingen havde ødelagt nogle tagsten, og man mente at det var ødelæggende for omgivelserne at fortsætte spillet der.

Den nye cykelbane ved Olympia (hvor stadion og træningsbaner i dag ligger) blev udpeget som det oplagte sted, og kort efter var en lejeaftale underskrevet. For 200 kr. årligt og 25% af et eventuelt overskud, havde KFK (KIF) nu et hjemsted. Dermed spillede man nu fodbold, hver mandag, torsdag og lørdag aften, samt hver anden søndag formiddag.

Medlemmerne var stolte over fremgangen, og i anledningen fik de fremstillet nogle helt specielle medlemskort. Det var et medlemsbevist, med et foto af det pågældende medlem påtrykt kortet. Det var Bogbinder Martin Christensen der både stod for ideen og udførsel – og det må anses at have været meget moderne dengang.

I 1898 forlod stifteren Christian Gundesen Kolding til fordel for Århus, og han blev med rette udnævnt som Kolding IFs (dengang Kolding Fodsport-Klubs) første æresmedlem.

1900

Idrætten blev mere og mere populær og til gengængelig, hvilket velsagtens har været medvirkende til, at man i foråret 1900 blev enige om at udskifte det oprindelige foreningsnavn ’Kolding Fodsports-Klub’ til ’Kolding Idræts Forening’, som var mere dækkende for den store vifte at idrætsgrene. På daværende tidspunkt havde foreningen en afdeling for kapgang (fodsport), atletik, gymnastik, folkedans, fodbold og tennis. Tilmed fik damerne nu også mulighed for at blive optaget!

1901

I dette år tog Kolding Idrætsforening en stor beslutning, som skulle vise sig at have stor betydning for foreningens videre færd; man oprettede en ungdomsskole. Ungdomsskolen var for drenge og havde fodbold og gymnastik på programmet. Et signal om, at fodbolden for alvor havde bidt sig fast.

1902

På fodboldbanen gjorde man sit for at udbrede kendskabet og kærligheden for fodbolden. Derfor arrangerede de driftige herrer i 1902 træningskampe mod stærke Københavner-klubber såsom B93, ØB, Velo og AB. Om end Koldinggenserne behørigt blev sat på plads fodboldmæssigt, så gav det nogle vigtige erfaringer og pustede ikke mindst til den voksende fodbold entusiasme i byen. Og så gjorde det alligevel ikke så meget man blandt andet tabte 20-1 hjemme mod Østerbro Boldklub.

KIF’erne lærte meget af Københavnerne. Eksempelvis spillede de fleste Kolding-drenge i sutsko, men nu når man havde fint besøg fra hovedstaden, fik man fortalt at man i København kunne købe rigtige fodboldstøvler. Ganske vist kostede disse 7,50 kroner, og det var alligevel en del når de mange unge Kolding-spillere fik 1,80 kroner i læreløn i ugen.
Det var ikke kun vigtigheden af korrekt udstyr københavnerne lærte de grønne koldingensere, men også det essentielle i at have en plan på banen. Indtil de tunge nederlag mod de mere skolede hold, løb alle KIF’erne efter bolden samtidig. Det var først efter besøget af de større hold, at man lærte fordelen ved at blive på sin position og taktiske grundsten.

I Stafetten (foreningens medlemsblad) fra februar 1963, kunne man læse beretninger fra en ægte KIF’er, nemlig Magne Sørensen. Han havde været med helt fra den spæde start i 1895, og beskrives som en af de bedste kapgængere og fodboldspillere på den tid. Magne forklarer om de tidligere år: ”Når vi f.eks. skulle til Bække for at spille fodbold en søndag, måtte vi op kl. fire og køre i hestevogn derhen. Det tog fire timer. Vi fik middagsmad på gårdene, og efter kampen fik vi tit en kaffe-punch, og så var der altid bal bagefter. Det blev gerne mandag morgen, inden vi atter nåede tilbage til Kolding”.

1905

Ved foreningens ti års jubilæum havde man omkring 300 medlemmer, og var den næststørste forening uden for København, kun overgået af Odense Idrætsforening. KIFs tredje formand, Ludvig Petersen, var samtidig en af initiativtagerne til at oprette ’Fællesforeningen af Jyske Idrætsklubber’, som hurtigt indebar alle jyske idrætsforeninger og dannede grobund for idrættens fremtid i landet.

Logoer fra henholdsvist 1895, 1897, 1899 og 1900

1906-1915

1906

I starten af 1900-tallet var Kolding by i rivende udvikling. Godt 13.000 mennesker boede der i byen, og ikke kun byen, men også Kolding Idrætsforening var i fremgang. Kort efter foreningens ti års jubilæum havde medlemstallet passeret 400.

På fodboldfronten så det pænt ud. Niveauet var med tiden forbedret, og dette så meget, så man d. 13. maj 1906 vandt det Sydjyske Mesterskab, som blev spillet på en boldbane ved Vonsildvej. Her havde KFUM hjemme.

1907

Her når Kolding IFs førstehold til endnu en finale. Denne gang gik man hele vejen til finalen i Det Jyske Mesterskab. Finalen tabte man dog. Det samme skete faktisk også

årene efter, således, at Koldings bedste fodboldhold gik til finalen, men tabte i alle årene fra 1906-1909.

1916-1925

1916

Denne periode skulle vise sig at blive en af mest stormfulde i KIF’s historie. Det begyndte at blæse op internt, da man kort efter købet af Olympia i 1913, faktisk vælger at sælge det igen. Efter at have købt og renoveret Olympia for mere end 10.000 kr., solgte ledelsen den igen for 25.000 kr. til kommunen. Om end det var godt købmandsskab, så vakte det røre i klubben.

Man havde som bekendt købt den under særdeles gode betingelser af Grosserer Outsen, og klubbens medlemmer havde lagt utallige timer i renoveringen – derfor rynkede mange på næsen, da de kort tid efter blev solgte den igen.

1918

Inden den interne uro fik alt for meget luft under vingerne, oplever man dog et højdepunkt i 1918. Her lykkes det KIF’s juniorhold at besejre AGF i finalen om det Jyske Mesterskab. Det var klubbens hidtidige fornemste præstation. En kamp der efter 2-2 i ordinær spilletid måtte ud i en omkamp, hvor KIF vandt 1-0.

1919

Den fornemme hæder til trods, så skulle år 1919 vise sig at blive et særdeles vanskeligt et af slagsen. Man havde ikke lykkes med at kvæle uroen, som ikke kun bestod i salget af Olympia, og det hele kulminerede med en fragmentering af medlemmerne. En stor del af klubbens førsteholdsspillere trak sig, og dannede deres egen klub: Kolding Boldklub.

Dette blev et stort problem, og nu kunne man pludselig ikke stille hold længere. Flere røster stemmede endda for en nedlægning af fodboldafdelingen, men en stædig ledelse ville det anerledes. De fik samlet stumperne af førsteholdet, og så spædte de til med tidligere spillere, som nu ellers nød deres otium som fodboldpensionister. Således fik man tilmeldt et, noget sparsomt, hold i den jyske B-række.

1921

En lokal forretningsmand glædede sig over konkurrencen der nu var i mellem byens to klubber. Derfor udsatte han en vandrepokal, som stod på højkant, når Kolding IF og KB krydsede klinger. Første kamp vandt KB, men sådan fortsatte det ikke.

1922

Det afgørende vendepunkt kommer i 1922. Her lykkedes det nemlig KIF at slå KB for allerførste gang i turneringssammenhæng. Sejren blev symbolet på KIF’s genrejsning – og den føromtalte vandrepokal blev snart vundet til ejendom efter flere sejre. Selv de tidlige opgør mod udbryderne bliver beskrevet, som de rene tilløbsstykker med op mod tusinde tilskuere. Følelser betyder noget i fodbold!

Forholdet til ex-KIF’erne i KB blev gradvist bedre, som KIFs niveau også gjorde. Faktisk endte det ud i, at man i en kort periode dannede et fælles hold i byen, men grundet uenigheder om holdsammensætningen, ophørte samarbejdet hurtigt igen.

Ser vi lidt på forholdene KIF spillede under, så havde kommunens køb af Olympia ikke ligefrem været gavnende for fodboldspillerne. Generelt kan man sige, at medlemmernes velvilje til at renovere og forny stedet svandt, da det ikke længere var på KIF hænder. Dertil gav kommunen dem heller ikke altid lette forhold. Ofte blev der flere gange om året arrangeret dyreskue på græsbanen, og det siger vel sig selv, hvilken stand det efterlod banen i?

Carl From, som var en af de gamle KIF-kæmper, beskrev ellers hvordan træningen foregik i 1922, med stor munterhed og ofte med flere tilskuere rundt om. Fodbolden blev noget samfundssocialt, som flere og flere begyndte at have en mening om. Fodbolden var bestemt ovenpå igen, og før 1925 blev til 1926 lavede man en medlemsoptælling. I december 1925 var der i alt 709 medlemmer i KIF. Her skal man have i mente, at det var i hele foreningen og alle sportsgrene.

1926-1935

1926

Med genrejsningen efter sejren mod KB, voksede KIF og dens fodboldmæssige selvforståelse. Dette medførte, at Kolding IF i sæsonen 1925/26 brillerede og ender med at blive kredsvindere. Dog glippede kvalifikationen til Mellemrækken efterfølgende.

1927

Man var I Kolding Kommune blevet enige om at opgradere baneforholdene ved Olympia. Den store forening fortjente gode og tidssvarende forhold, så dette blev sat i værk. Dog skulle det vise sig, at opgraderingen ikke blev en hurtig proces. Man skulle nemlig vente flere år, før opgraderingen blev realitet.

1929

Samme præstation som i 25/26 skulle igen lykkes i sæsonen 29/30, hvor kredsmesterskabet kom i hus.

Samme år sendte idrætsforeningen for første gang sit boksehold udenlands. Holdet ses på billedet herunder.

1930

Dette årti skulle vise sig at blive gode år for Kolding IF, ligesom Kolding som by fortsat også var i vækst. Dog var arbejdsløshed en sandhed i samfundet, hvilket var medvirkende til at skabe uro. Ligeledes var forlydender om Adolf Hitlers visioner for det tredje rige bidragende hertil. Alt dette kan meget vel have haft en indflydelse på den langsommelige proces i opgraderingerne af baneforholdene ved Olympia.

I sæsonen 1930-31 blev KIF nr. 2 efter Vejen i Mellemrækkens sydkreds, og kom derfor ikke op i Mesterrækken.

1933

Med de føromtalte forbedrede baneforhold på Olympia, så det efterhånden rigtig flot og moderne ud hos KIF. Men det skulle ikke stoppe her, for med den flotte opbakning foreningen fik fra byens borgere, skulle også forholdene for dem forbedres. Derfor blev det i 1933 vedtaget, at en tribune skulle opføres. Denne gang var processen langt hurtigere, og kort derefter var Olympia en tribune rigere.

Denne sommer inviteredes Koldings borgere til storkamp på det nye flotte Olympia. Der var nemlig besøg fra udlandet, hvor FC Wien, det første professionelle fodboldhold der betrådte Olympias græs, skulle krydse klinger med KIF. Hele 2.000 tilskuere kom til Olympia og overværede opgøret, og dette var tilskuerrekorden til en kamp i Kolding.

1935

Med den stigende interesse for fodbolden i Kolding, gjorde KIF noget hidtil uset i jysk fodbold. Grundet det store antal fodboldspillere i foreningen tilmeldte KIF to hold til Mellemrækken, og det var altså ikke set før i Jylland. I denne sæson opnåede ingen af holdene dog nævneværdige resultater.

Dog vandt atletikholdet dette år det jydske mesterskab, som ses på billedet.

1936-1945

1936

Dette år skulle blive et særligt godt år for Kolding IFs førstehold i Mellemrækken (KIF havde i 1934-35 tilmeldt to hold til Mellemrækken), efter et par halvsløje år. KIF blev nemlig jyllandsmester i Mellemrækken i en sæson, hvor holdet vandt alle sine kampe! Det gav dem et pointtal på 28 og en målscore 99-14. Dermed var det nu tid til at spille i Mesterrækken.

Som om dette ikke var nok, så blev 2. Mellemrækkehold kredsvindere samme år, men kom altså ikke videre til at spille om oprykning.

1938

Oplevelsen i Mesterrækken var dog ikke udelukkende sjov for KIF. Efteråret var en drøj affære, hvor man kun formåede at høste fem point. Disse kom ved sejre over Kolding Boldklub (5-1), Aarhus Fodbold Club og ved et uafgjort resultat mod Fredericia Boldklub. Som det kan ses, gav en sejr dengang kun to point.

Dog formåede holdet at løfte sig og præsterede et bedre forår, hvorfor KIF opnåede en femteplads i Den Sydjydske Mesterrække, gennem fire sejre og én uafgjort.

1940

Ved slutningen af sæsonen 1939/40 kunne KIF bryste sig af en andenplads for både Mesterrække- og Mellemrækkeholdet. I Efterårssæsonen tabte holdet i Mesterrækken ikke én eneste kamp! Ikke nok med det, så kom Kolding IF også hele vejen til finalen i den jyske pokalturnering, hvor man dog tabte til AaB.

Samme år formåede KIF endda at kvalificere sig til 3. division, men at komme i gang med at spille der, fik de ikke lov til. Grundet anden verdenskrig og besættelsen af Danmark var fodbolden ramt af utilregnelige turneringsplaner og usikkerhed om kampes afvikling. Dette var medvirkende til, at KIF aldrig kom i gang med 3. division, men i stedet fortsatte med at spille i kredsen de tidligere havde spillet i.

Trods krigen var over Danmark, påvirkede det eftersigende ikke sportsklubberne i Kolding yderligere end, hvad problemerne med turneringsafviklingen gjorde. Faktisk kørte selve driften i klubberne ganske godt.

1942

Opgørene mod bysbørnene fra Kolding Boldklub blev spillet med jævne mellemrum, men var altid lig med stor interesse i byen. I 42 skulle man igen se tilskuerrekorden ved en fodboldkamp blive brudt. Det var en kamp, hvor KIF, der nu var største fodboldklub målt på antallet af fodboldspillere, vandt 2-1 over KB.

I ’Folkebladet’ lød ordene: ”Koldingklubberne behøver ikke mere at byde på internationalt eller københavnsk fodbold for at trække et stort publikum på stadion. De halvårlige opgør mellem KIF og KB, der i efteråret havde 2300 tilskuere, kunne til kampen i går notere 2500 betalende tilskuere, der er det største antal der hidtil har været til en turneringskamp i Kolding.”

1945

Dette år kunne KIF fejre 50 års jubilæum, og dette blev gjort med i bedste stil med et idrætsstævne på Olympia. Her kunne KIFs medlemmer vise sig frem i deres forskellige idrætsgrene ved en sand sportsfest.

Med slutningen på anden verdenskrig og tyskernes tilbagetog i Danmark, var der selvsagt glæde blandt alle borgere. Hos KIF’erne blev slutningen på krigstiden dog ikke udelukkende en glædelig affære, for da JBU igen skulle blande en 3. division, blev Kolding IF overset, trods at have kvalificeret sig inden krigens start!

I Stafetten (foreningens magasin) blev der i krigsårene sendt et digt, hvori det gengives godt, hvordan det har føltes at være i Danmark under besættelsen. Her bragtes følgende nytårshilsen:

”Fodbold-Afdelingen bringer alle sine Medlemmer en forsinket Nytaarshilsen, og vi takker Fodboldspillerne for det svundne Aar. Hvad det nye Aar vil bringe os, ved ingen, men midt i Vinterens Hjerte har vi alle Haabet og Troen paa Foraarets Komme, og med Ønsket om, at Solen snart maa skinne over Danmark, ønsker vi alle vopre Medlemmer et godt Nytaar”.

1946-1955

1946

Efter et meget skidt efterår, lå KIFs bedste hold og rodede i bunden af Mesterrækken. Man havde i løbet af efteråret (1945) kun samlet syv point ind, hvorfor der skulle ske store ting. Det gjorde der så sandelig også!

Ved en generalforsamling i januar trak den ellers succesfulde formand, uddeler A. de Place ,sig tilbage, for hvem maskinassistent Poul Hauritz tog over. Trænersædet skulle ligeledes have nyt blod til, og her tog fodboldafdelingens sekretær, Detlef Knudsen, trænerkasketten på.
Det gjorde han med stor succes, for med en pointhøst på 16 point i foråret, tog KIF i stedet for en topplacering, som nummer tre.

Året blev også brugt på at teste sig mod større og stærkere modstandere, hvilket gav seværdige kampe. Således blev AB inviteret til, og her fik Kolding-holdet en alvorlig afklapsning på 12-1 mod divisionsholdet. Også Lyn fra Norge var på besøg, og de havde tre landsholdsspillere med. Dog vandt de ’kun’ 4-3 over KIF, der af ukendte årsager havde enkelte AGF’ere med.

På billedet ses medlemmer af klubbens ungdomsafdeling.

1948

Sportsligt var der igen tale om et tungt år for KIFs førstehold. Efteråret (47) havde kun kastet syv point af sig, og man lå omkring nedrykningsstregen. Men fik dog reddet sig igen i foråret, og derfor klarede man sig ved en syvende plads.

Højdepunktet dette år var derfor det store besøg fra England. Professionelle Hull City gæstede Kolding, der havde hentet hjælp ind fra AGF og OBs divisionshold, men alligevel tabte man 5-1 i opvisningskampen.

Fodboldafdelingen skabte nu også en støtteforening, hvor medlemmerne skulle indbetale 1 kr. for en vunden kamp, og 50 øre for en uafgjort. Dette skulle senere blive noget, som klubben nød godt af.

På billedet ses dedikerede medlemmer af Kolding IF, der er til vintertræning.

1950

Starten på det nye årti bød på en flot pokaleventyr for KIFs førstehold der var at finde i de lavere lag, i forhold til de andre hold i ’Cupturneringen’.

I anden runde gæstede divisionsholdet AaB Kolding Stadion. Til stor overraskelse kunne de drage nordpå med et 2-0-nederlag, og derefter var det KIFs tur til at tage mod Aalborg. Her mødte man Aalborg Freja, som besejredes 3-0, og dermed var Kolding IF pludselig fremme ved semifinalen i cupturneringen. En stor præstation i sig selv!

Modstanden blev selvfølgelig større proportionelt med, hvor langt man kom i cupturneringen. EfB der huserede i 1. division skulle passeres, hvis endnu en sensation skulle finde sted. Det blev dog et brat stop på rejsen, for KIF måtte lide et 7-2 nederlag, men kunne altså stadig glæde sig over deres optræden i cuppen.

På billedet ses Kolding IFs hold fra disse år.

1951

I 1951 tog KIF en stor beslutning. En ny hal skulle rejses, og ambitionen var, at dette skulle gøres på helt egen hånd. Derfor trak alle medlemmer i arbejdstøjet og gik i krig med det store arbejde. Et ambitiøst projekt, der skulle løftes i kammeratskab, hvilket blev betegnet, som kendetegnet ved KIF-ånden.

1955

I 55 kom en spiller til KIFs førstehold, som skulle vise sig at blive et stort navn i Kolding IFs historie. Her trak Jørgen Lildballe nemlig i Kolding-trøjen for første gang, og det skulle ende med at blive til hele 386 kampe for ham, i perioden 1955-68, foruden en kort afstikker. Derefter har Jørgen Lildballe bestredet en masse andre roller i klubben, såsom træner, medlem af bestyrelsen og generelt en masse frivillig arbejde.

”Det var på Tvedvej, KBs gamle baner, mod Vejle Boldklub. Det var en træningskamp i foråret 55. Der var jeg ikke mere end 16-17 år, og der spillede jeg over for Bent Sørensen, et stort brød, der spillede på landsholdet. En lille splejs på 60 kg mod en på næsten 100 kg, og jeg klarede flot at holde styr på Bent. Så man var stolt over første kamp, hvor man havde klaret det godt over for en landsholdsspiller”.

1956-1965

1956

Det store arbejde og det, der lignede en umulig opgave lykkedes: Kolding IF havde på egen hånd lavet en idrætshal! En præstation der gav genlyd i hele landet, for særligt imponerende var det, at KIF havde bygget en egenfinansieret hal, altså helt uden offentlig støtte.

Det siges, at mere end 800 medlemmer eller sportsinteresserede arbejdede på hallen, og at der blev lagt mere end 35.000 arbejdstimer i projektet. En betydelig del af hallen blev bygget af materialer fra en udstilling i Vejen, som KIF’erne hjalp med at rive ned og bragte dem med hjem fra.

1958

KIF var stadig i Mesterrækken (5. bedste række), som man havde været inde og ude af flere gange i en længere årrække. Dette skulle dog stoppe i 58, hvor man endelig kunne tage næste skridt op i systemet efter at have vundet Mesterrækken.

I 1958 kom også et nyt bestyrelsesmedlem til, og det nye medlem var ikke hvem som helst. Han hed nemlig Evald Pagh, og var en af de ”ægte KIF’ere”. Senere skulle han også blive bestyrelsesformand i fodboldafdelingen, hvilket han var i godt seks år.

”Man skal ikke være fanatiker. Men jeg tør godt at sige, at det for mig betyder alt at være KIF’er”, udtalte Evald Pagh til et tidligere jubilæumsskrift.

Evald var altid at finde på stadion, selv da han fyldte 77. Udover at være formand i fodboldafdelingen, var han også formand for oldboys-afdelingen og frivillig ved mange lejligheder.

1959

Koldings førende fodboldhold var i fremgang. Dette skulle for alvor komme til syne fra 59, hvor KIF nu var i Kvalifikationsrækken, hvilket svarede til 4. division. Her spillede man rigtig godt, og sæsonen startede ud med en regulær pointhøst. Dette skulle vise sig at blive til noget stort, hvilket vi vender tilbage med.

Der var i klubben nu midler til at belønne spillerne på førsteholdet for deres indsats. For det, fik de en jakke de kunne iføre sig til kampene. Som om det ikke skulle være nok, stod målmand Willy Arendt, der var skrædder, for at lave bukser til hele holdet.

Andetholdet måtte nøjes med at få bluser til at spille i af klubben, shortsene måtte de fortsat selv skaffe.

1964

Efter et par sæsoner med midterplaceringer i 3. division, faldt Kolding IF desværre igennem i 64. Klubben havde ellers spenderet stort på trænerudgifter, da man havde hentet den tysk-østrigske træner Walther Pfeiffer til Kolding. Han havde stået i spidsen for datidens storhold B 1909 og AGF forinden KIF, og havde et flot navn i dansk fodbold. Men med en sidste plads gik turen ned i Kvalifikationsturneringen igen.

1965

Det blev dog heldigvis til et kort visit, før man igen var tilbage i 3. Division. Trods man i denne sæson endte som nr. fem, var denne adgangsgivende til en plads tilbage op i 3. division, og således rundede Kolding IF altså dette årti af med at være gået fra femtebedste række til tredjebedste.

Kolding IF fyldte her 70 år, og dette var selvfølgelig anledning til en stor fest. 300 mennesker var samlet til festlighederne, der selvfølgelig blev afholdt i den nu knap 10 år gamle selvbyggede KIF-hal. Medlemstallet i foreningen talte nu mere end 2.000. Fra fodboldafdelingens side havde medlemmerne indsamlet et beløb på 428 kr., som gave til foreningen. Disse var øremærket indkøb af nye trøjer, og dette bevilgede hovedafdelingen straks.

1966-1975

1968

Efter oprykningen til 3. division i 1965, havde klubben to gode år her, som begge kastede sjettepladser af sig. Derfor var det noget af en overraskelse, da KIF med en jerndefensiv, der kun lukkede 19 mål ind i 22 kampe, tog oprykningen til 2. division (næstbedste række) i 1968.

Det vakte stor opsigt i byen, hvor oprykningen medførte massiv presseomtale, hele holdet blev budt på Rådhuset til gratulering af borgmester Peter Ravn, og selvfølgelig ventede også en stor fest i Kolding IF.

1970

Anden sæson i 2. division gik efter bogen. Her tog KIF en fin sjetteplads ud af divisionens 12 hold, hvilket var en fin forbedring fra 9. pladsen året forinden. Alt tydede på, at fodbold var på en god kurs i Kolding IF, men med trænerlegenden Arnold Pedersens stop i KIF, ventede en grim oplevelse året efter!

På første billede ses oprykningsholdet fra 1968.

På det andet billede ses Jens Kodahl, der var med i oprykningssæsonen og mange år frem. Den stærke stopper fik 380 optrædener for klubben, hvilket er næstflest af alle.

1971

Når man kigger tilbage på 71, vil det for de færreste være i erindringen, at en af dansk fodbolds største overlevelsessensationer fandt sted, men det skete, og det var på bekostning af Kolding IF.

Kolding IF havde haft en tung sæson, hvorfor klubben var at finde i 2. divisions tunge ende. På sidste spilledag lignede det dog, at man ville klare frisag fra nedrykning, så længe man sejrede over Slagelse BK&IF. Kolding IF tog en sejr på 3-2, og kunne ånde lettet op. Troede de!

For i Silkeborg, havde hjemmeholdet på mirakuløs vis besejret Holbæk 8-3, hvilket betød, at Silkeborg IF i stedet forblev i 2. division pga. af en målscore, der var ét mål bedre end KIFs! Den daværende træner, Jens Iversen, var overbevist om, at KIF havde været udsat for et komplot, men intet blev bevist, og KIF måtte i 3. division igen.

1972

Den store mavepuster fra sidste sæson prægede stadig KIF-mandskabet. For gensynet med 3. division blev et grimt et af slagsen. I hele 833 minutter (ni kampe) kunne KIF ikke få bolden i mål. Dette blev sigende for sæsonen, der blev én stor skuffelse, da det blev til nedrykning til Danmarksserien.

3. Division var ikke det eneste, som Kolding IF dette år måtte vinke farvel til. Et nedslidt og utidssvarende Olympia havde taget sin tørn, og det legendariske samlepunkt for KIF skulle nu rives ned i en alder af godt 74 år, officielt indviet d. 12. juni i 1898.

Foreningen skulle selvfølgelig ikke efterlades uden et hjemsted, så i samme ombæring blev en helt ny tribune opført, som samtidig rummede alle de faciliteter Olympia gjorde, blot i tidssvarende tilstande. Dermed havde man nu en stor tribune med 2.300 siddepladser, samt omklædningsrum, café, kontorer med videre.

På billedet ses et et udklip fra avisen efter Kolding IFs første sejr i 71/72-sæsonen.

På det andet billede ses Henning ’Guldhoved’ Nielsen, der fik debut for klubben som 18-årig. Henning Nielsen var et sandt hovedstødsmonster, hvilket heraf forklarer tilnavnet ‘Guldhoved’. Henning Nielsen fik 200 kampe for klubben.

1973

Et kig tilbage på 1971 vil formentlig minde om, at KIF blev sorteper i Silkeborg IFs sensationsoverlevelse. Dette burde ikke kunne overgås, men KIF skulle nok en gang være i centrum i en vanvittig bizar sæsonafslutning.

Sæsonen var forløbet efter planen, og Kolding IF var atter på vej i 3. division. På en solrig søndag udbrød hele 2.000 tilskuere i stor jubel, da KIF havde sat B 1921 til vægs med en 3-1 sejr. Dette betød oprykning, eftersom VBs divisionsreserver havde slået den eneste udfordrer til oprykningen, Maribo. Oprykningen blev fejret og de seneste års nedture var nu afblæst. Man kunne derfor med god grund ligge med tømmermænd om mandagen, men disse blev langt værre, da en særlig nyhed tikkede ind! Vejle B havde brugt en ulovlig spiller, og Maribo fik medhold i sin protest, så igen blev KIF efterladt fortvivlede og måtte tage endnu en tørn i Danmarksserien.

1975

Kolding IF har nu eksisteret i hele 80 år, hvilket velsagtens kunne kaldes en menneskealder. Foreningen har været gennem mange op- og nedture, og især fodboldafdelingen har været faste gæster i elevatoren mellem de forskellige rækker.

Dette jubilæumsår var ingen undtagelse. Glædeligt var det, at man endelig var tilbage i 3. division, efter at have måttet tage endnu en omgang i Danmarksserien grundet VB-fadæsen, men glæden varede kort, da KIF i den 16-hold store 3. division endte som nr. 13, hvilket var lig nedrykning.

På billederne ses Tony Thomsen tilbage i 1974, hvor han stod i spidsen for KIF. I højre side har vi Finn Madsen, der allerede blev meldt ind i klubben som seksårig. Madsen fik sin førsteholdsdebut tilbage i 1972, der over en årrække på 13 år kastede 198 kampe af sig, selv efter en voldsom skade i akillessenen, der holdt ham ude i to år.

1976-1985

1977

Kolding IFs fodboldhold havde efterhånden vænnet sig til at veksle mellem 3. division og Danmarksserien, og nok en gang skulle en ”ny” tilværelse til. Heldigvis var der i 77′ tale om en tilværelse i 3. division, og denne sæson endte med fin 9. plads, altså midt i tabellen.

1978

Kolding IF tog nu et stort skridt, der for alvor indikerede, at man havde store ambitioner for byens fodboldhold: betalt fodbold blev indført for første gang! Henry Jensen, entreprenør, og Jørgen Hansen, Jørgen Hansen dekorationsfirma, var mændene bag. Kolding var en af de få kontrakthold i landet på daværende tidspunkt, og eftersigende en af de rigeste klubber – trods placeringen i 3. division.

Ikke nok med, at klubbens ambitioner kom til syne i et professionelt fodboldhold, så blev der også hentet nye spillere ind. Indkøbene skete hovedsagligt hos naboerne fra Vejle B, der befandt sig i landets bedste række, 1. division.

Trods KIFs store ambitioner betaler den lønnede fodbold sig ikke af på banen, og man må i 78′ affinde sig med en skuffende 10. plads, selvsagt langt fra en oprykning.

1979

Det var nu tid til et skifte på trænerposten, og ind kom et stort trænernavn, nemlig den dansk-østrigske Ernst Netuka. Ernst havde bl.a. stået i spidsen for Danmarks landshold i otte kampe, været træner for Hvidovre, som han vandt det danske mesterskab med to gange, vundet pokalturneringen og hentet sølvmedaljer med VB, samt været træner i Leicester. Med disse meritter, var der lagt op til en lys tid i Kolding IF – og det blev den!

Ernst Netuka blev beskrevet: ”med sin stille og rolige facon, sin tro på det bedste i sine medmennesker og sine enorme erfaring og fodboldviden, kunne han bringe et fodboldhold sammen”. Det gjorde han, og i 1979 strøg KIF ind på førstepladsen i en tæt 3. division, og var nu tilbage i landets næstbedste række, som man røg ud af i 71.

I den netop overståede 3. divisionssæson 79, fik KIF også det, der til dags dato (2020) stadig er klubbens største hjemmesejr. Her besejrede KIF nemlig BK Fremad Valby med hele 7-0! En tangering af KIFs hidtidige største sejr nogensinde, der ligeledes var 0-7 mod Nexø i 1960.

1980

Fodbolden begyndte i Kolding IF at køre som smurt under de mere professionelle forhold, og ikke mindst under ledelsen af Ernst Netuka. Gensynet med 2. division startede rigtig fint ud, da KIF endte på en sjetteplads, blot fire point fra oprykning!

Ikke nok med den spillemæssige succes, så havde borgerne i Kolding for alvor fået øjnene op for de interessante ting der skete i KIF. Det var derfor mere reglen end undtagelsen, at man så 3-4.000 tilskuere på Kolding Stadion. Noget selv mange klubber i 1. division misundede.

Selv fortalte Ernst om sin succes med fodbolden: ”Jeg forsøger at få mit hold til at spille publikumsvenligt. Det betyder offensivt og underholdende fodbold”. Videre fortalte han i en avisartikel, at han ønskede, at fodboldspillerne på sigt kunne træne om eftermiddagen og have halvdagsjobs for at optimere niveauet, og dette ville nok være toppen af, hvad der kunne opnås med fodbold i Danmark.

Dog var ambitionerne for Ernst Netukas Kolding IF-hold klare: ”Mit helt klare mål for næste sæson er naturligvis at få KIF i 1. division”.

1981

Vi har på den seneste mindetavle talt om år, der sent vil gå i glemslen hos KIF’ere, og 1981 er så sandelig et år, der ALDRIG vil glemmes!

Kolding IF kommer godt fra start i 2. divisionen, og fortsætter altså de fine takter fra sidste sæson. På holdet var kommet en ung knægt, som havde et særligt talent, nemlig Jan Mølby. Efter blot ét år på KIFs lovende ynglingemandskab måtte han træffe en svær beslutning. Ville han tage et ekstra år med sine bedste venner på ynglingemandskabet eller slutte sig til Ernst Netukas førstehold? Den blot 17-årige Jan Mølby valgte at følge sine store ambition om topfodbold, og han debuterede i april 1981 for KIF mod AaB i 2. division.

Jan Mølby bed ikke fra sig i sin debut, men beretter ”..den erfarne, menneskelige og bundsympatiske træner, Ernst Netuka og holdlederen Bjarne Dalholm Nielsen, vidste lige præcis, hvordan jeg skulle føres frem”. Det blev ikke kun Mølby, som Netuka førte frem, men hele KIF-holdet.

Fodboldfeberen hærgede i Kolding, og da KIF skulle møde topholdet B 1909, faldt tilskuerrekorden, der i dag stadig står. Der blev umiddelbart registreret 9.300 tilskuere, men dette tal kan sagtens have været højere. Tælleapparaterne kunne nemlig ikke kapere presset og brød ned, ligesom bustrafikken angiveligt fik al trafikken til at gå i stå omkring stadion. Kampen endte 1-1, og Kolding IF fortsatte i topform. Det gode fodboldspil og resultaterne betød, at én kamp ville kunne afgøre det, og pludselig oprinder dagen.

Den 15. november 1981. En solrig og frostklar eftermiddag kalder Olympia (Kolding Stadion) nok en gang til kamp – denne afgørende for KIFs oprykning til landets bedste række, 1. division. Holbæk B&IF, som bringer KIF dårlige minder (se 1971) og som allerede var nedrykningsdømte, ventede.

Kolding IF skulle blot bruge ét enkelt point for at sikre oprykningen. Men holdet fik begge point (dengang to point for sejr), da Per Lundbak tre minutter før slutfløjt sikrede sejren og oprykning via en tredjeplads. En eksplosion af feststemning ramte Kolding Stadion og fortsatte i hele byen! Kolding IF var nu i landets bedste fodboldrække; den største præstation til dato!

1982

Kolding IF debuterede nu i landets bedste række. På trænerbænken havde den yderst populære Ernst Netuka efter oprykningen trukket sig tilbage. I stedet var målmand, Knud Engedal, ny træner – samtidig med han passede buret!

Det blev en svær debutsæson, men Kolding IF tog med en 9. plads klubbens bedste placering nogensinde, og var faktisk et godt stykke fra bunden. Undervejs præsterede man foran knap 11.000 mennesker på Vejle Stadion at slå ærkerivalerne 2-0. Ligeledes slog man OB, der samme sæson blev mestre, hele 4-1.

Med den flotte start i Danmarks bedste række, kom diamanten Jan Mølby i storklubbernes søgelys. Som den senere holdkammerat på landsholdet, Per Røntved, fortalte efter at have spillet mod Jan i 2. division: ”Den knægt kan jo bare det hele”, var det ingen overraskelse. Mølby fortæller, at klubber som Ipswich, Arsenal, Hamburger SV og Ajax henvendte sig. Da Ajax Amsterdam lagde op mod 1 mio. kroner på bordet, skiftede den blot 18-årige Jan efter 40 divisionskampe for KIF til den hollandske storklub.

I Ajax spillede Jan Mølby 57 kampe og scorede 11 mål, inden han kom til Liverpool, hvor han spillede 292 kampe, scorede 63 mål og vandt tre engelske mesterskaber.

1983

De seneste år i Kolding IF havde været succesfulde og fulde af medvind, men den positive kurve knækkede. I klubbens anden sæson på øverste hylde endte KIF som nr. 16, sidstepladsen, som betød, at tiden i øverste række for nu var slut. Blot 16 point formåede KIF at hente, hvilket var 10 point fra overlevelse.

1986-1995

1987

Den nedadgående kurve fortsatte desværre i 3. division. Med kun ét point klarede Kolding IF sig i Danmarks tredjebedste række, og situationen så alvorlig ud, ikke kun sportsligt, men også økonomisk.

I løbet af denne sæson fik KIF en ordentlig lussing, der dags dato stadig er det største nederlag klubben har lidt. KIF spillede ude mod Horsens fS, og her tabte man intet mindre end 8-1.

1988

Det blev for alvor sort, da klubben nu fem år efter at have spillet i 1. Division, landets bedste række, forlader divisionerne, og nu er helt nede i Danmarksserien. Altså tre nedrykninger på fem år, og derudover tilbagetog fra betalt fodbold.

Faktisk var den økonomiske situation nu så skrantende, at man af Kolding IFs hovedforening måtte søge økonomisk støtte, for at dække den store gæld der var opbygget i klubben. Samtidig forlod flere af de frivillige ledere klubben.

Den tidligere formand i Kolding IF, Knud Kristensen, betegnede klubbens fodboldafdeling som værende ’nærmest i opløsning’.

1989

I efteråret 89 mødte et bestyrelsesmedlem til en fødselsdagsfest Flemming ’Mingo’ Lauridsen fra Esbjerg. For et beskedent honorar samt lovning på en kasse øl i omklædningsrummet efter hver kamp, trådte han til som træner, hvilket blev et vigtigt vendepunkt for KIF. Klubben fik samlet et hold, og selvom målsætningen var at bremse tilbagegangen, så spillede holdet med i toppen af Danmarksserien. Da KIF sluttede sæsonen af med en 6-3-sejr over Vordingborg rykkede man sågar op i 4. division, som det hed dengang. At skuden blev vendt på denne måde, havde Flemming ’Mingo’ stor andel i.

Kim Fogh kom i 1981 til Kolding IF fra Skovbakken, da han fik kontrakt med klubben. Kim var en profil på Kolding-holdet og hjalp klubben i 1. division. Han befandt sig så godt i Kolding, at han spillede der helt indtil 1994, og har omkring 350 førsteholdskampe på CV’et. Efter sit stop på førsteholdet blev han spillende træner for andetholdet.

Engagementet i Kolding IF stopper dog ikke der, for i slutningen af 90’erne bliver han assistent for førsteholdet sammen med Torben Mølby, og har altså i mange år sin gang i klubben. Trænergerningen fortsatte, da han i Kolding FC var assistent for holdet under Jens Letort, og i Kolding FCs sidste halve år, var Kim cheftræner. Han er i dag træner for oldboysholdet i klubben, og har også arbejdet i klubbens sponsorudvalg.

1990

Dog var det for tidligt med divisionsstatus i Kolding IF. En direkte nedrykning ventede altså året efter, men positive vinde blæste dog stadig over KIF, der skulle finde fodfæste igen efter et hårdt fald i slutningen af 80’erne.

1991

Det gode humør og glæden i Kolding IF indfandt sig. Medlemstallet var atter voksende på både senior og ungdomsplan, og lige så vigtigt var økonomien på rette kurs.

Førsteholdet indtog en midterplacering i Danmarksserien ved slutningen af sæsonen.

Lars Rud starter som ung dreng med at spille fodbold i KIF i 1966, og har engageret sig i klubben i tæt på 50 år sammenlagt. Som 18-årig kommer Lars ind omkring klubbens førstehold, og han får sin debut i 2. division mod OKS. Gradvist får han flere og flere kampe, og er med til at rykke op i 1. division: ”Jeg glemmer aldrig det fyldte stadion ved oprykningen, og da Per Lundbak scorer sejrsmålet, så vi sikrer os oprykning”, erindrer Lars.

Lars er en periode væk fra KIF, men kommer tilbage i midten af 90’erne, hvor han sammen med sin bror udgør trænerduoen for førsteholdet. Her er han spillende assistenttræner, og har samlet repræsenteret Kolding IF i 187 kampe.

Foruden at være spiller og træner, har Lars i 10 år været ungdomstræner i klubben samt været fysioterapeut i eliteafdelingen i klubben.

1993

Kolding Idrætsforenings fodbold havde fortsat vind i sejlene som forening. På seniorfronten var KIF på tre år vokset fra 40 til over 100 medlemmer i 93, ligesom der var over 150 ungdomsspillere.

I KIFs egen avis udtaler daværende formand, Knud Kristensen, om situationen i klubben:

”Det er sjovt og udfordrende at være formand i KIF-fodbold. Da jeg blev formand var der mange ting at tage fat på, og det er glædeligt, at vi har nået synlige resultater. Det rygtes nu, at der er orden i tingene i KIF-fodbold”.

I samme avis nævnedes det, at man ønskede og troede på, at KIF inden for tre år igen var et divisionshold og på sigt var på et niveau der matchede byens størrelse.

Året forinden var KIF-ikonet, Paul Mailand, og Peter Hansen blevet trænere for førsteholdet. I både 92 og 93 kæmpede KIF dog i bunden af Danmarksserien, og kun en vild slutspurt med syv sejre i træk reddede KIF i rækken i 93.

1994

Trænerhvervet skulle nu skifte hænder. Den nye duo i front var ingen ringere end Per og Lars Rud – Lars havde haft en stor tid for førsteholdet i 80’erne, og skulle nu være med til at løfte holdet igen. Med tilgangen af brødrene blev resultaterne bedre, og KIF sluttede nu i den gode ende af Danmarksserien.

1995

I 95 sikrede de to Rud-brødre næsten en oprykning. En ny struktur blev indført, hvilket betød, at der var oprykning både efter forårs- og efterårssæsonen. I foråret lå KIF i front med fem points forspring og havde altså to matchbolde til at sikre oprykningen. Dog tabte man til Esbjerg 0-1, mens den nærmeste konkurrent, Nykøbing Falster, vandt sin kamp. I sidste kamp formåede man ikke at slå Dalum hjemme, men måtte nøjes med ét point gennem 0-0. På Mosevej mødte KB Nykøbing Falster, og da udeholdet vandt 1-2, vandt de også oprykning gennem en bedre målscore.

I efterårssæsonen var det igen en dårlig afslutning, der betød at oprykningen glippede.

Året blev også æresmedlem, Jørgen Lildballes, 50 års jubilæum i klubben.

1996-2005

1997

Trænergerningen blev nu overdraget til to nye ærke-KIF’ere, nemlig Torben Mølby og Kim Fogh. I første sæson blev det til en plads i midten af Danmarksserien, men herfra gik det fremad.

1998

Kolding IFs førstehold begyndte nu at banke på hos divisionerne igen. Denne sæson viste hurtigt, at kampen om oprykningen ville stå mellem KIF og KB. Begge klubber vandt de fleste af sine kampe, hvorfor de indbyrdes opgør var meget afgørende. I første opgør, der blev spillet på Mosevej, var KIF nede med hele 3-0 ved pausen. Til anden halvleg blev der foretaget en række rokeringer, og på flot vis fik KIF et 3-3-resultat med fra kampen.

I det omvendte opgør på Olympia var hele 3.300 tilskuere mødt op. Efter blot 25 minutters spil, fik KBs Brian Borup præsenteret et direkte rødt kort. Herefter styrede KIF slagets gang og vandt sikkert 2-0. Herfra klarede Kolding skærende og sikrede oprykning til Kvalifikationsrækken.

1999

I 98/99 var klubben i Kvalifikationsrækken, som var en ’mellemrække’ mellem Danmarksserien og 2. division. Denne række var delt op i to halve år, og eftersom KIF endte næstsidst i foråret i denne række, kvalificerede de sig ikke til sidste halvsæson og tog ikke skridtet op.

2000

Den sportslige fremgang fortsatte for klubben. Man var således atter en gang i den såkaldte Kvalifikationsrække, og denne gang gik det under ledelse af Torben og Johnny Mølby godt!

KIF endte som 2’er i foråret og var nu med i efterårets slutspil. Med 21 point i efteråret endte KIF som nr. 3 her ´og gjorde nu comeback i 2. division! Det med nød og næppe, da man delte denne tredjeplads med AC Ballerup, men overgik deres målscore med to mål.

2001

Successen fortsatte på fodboldfronten i Kolding! For comebacket i 2. division blev kort, da KIF indtog divisionen med bravur. KIF havde i fjerdesidste runde mulighed for at sikre oprykning til 1. division, og denne skulle landes mod bundholdet Vorup. Dette var dog ikke så nemt som håbet, og ved pausen var KIF nede med 0-2.

Hvad end der var i pauseteen, så virkede det dog, for i anden halvleg blev 0-2 vendt 7-2. Dermed var oprykningen sikret, efter KIF havde vundet 20 kampe af 30, og med 65 point sikret førstepladsen og billetten op i 1. division (nu næstbedste række), under træner Torben Mølby.

2001 var generelt et meget begivenhedsrigt år i klubben. Den 23. februar stiftedes KIF Elite-Fodbold, hvorved KIF nu kunne skrive kontrakter og arbejde målrettet mod at løfte klubben mod toppen. Formanden blev her advokat Michael Baruah.

Allerede måneden efter skulle der dog lægges yderligere på i målet om at tage Kolding til toppen. Kolding IF og Kolding Boldklub havde nu så god en kemi, at et elitesamarbejde skulle søsættes. ”Erhvervslivet i Kolding har i flere år sagt, at de først ville støtte fodbolden i det øjeblik, at KIF og KB begyndte at arbejde sammen. Nu er det så tid til, at erhvervslivet holder ord”, sagde KBs daværende træner, Gert Jespersen.

På ekstraordinære generalforsamlinger i begge klubber var der flertal for samarbejdet, hvorfor at Kolding FC opstod. Fra sommeren 2001 kom alle førstehold i ungdomsrækkerne derfor til at gå under det nye elitesamarbejde Kolding FC, mens førsteholdet måtte vente til 1/1 2002, midt i 1. divisionssæsonen, da økonomien skulle falde helt på plads.

2002

Fra starten af dette år, var kløveren skiftet ud med en ørn og Kolding IF med Kolding FC. Det nye samarbejde skulle én gang for alle bringe det nu hedengangne KIF tilbage i toppen af dansk fodbold, i én koldingensisk fodboldfront.

Kolding FC skulle fra årsskiftet hente mange spillere ind på kontrakt i den nye klub, da ingen var ansat der endnu, hvorfor der ventede et stort stykke arbejde frem mod forårssæsonen. ”Det har i nogen tid set ud til, at Kolding FC kun kunne stille noget der ligner et syv-mandshold, men nu lysner det”, lød det i en avis. Det lykkedes dog KFC, der havde rigeligt gang i pennen den vinter, og ind kom bl.a. Hans Jørgen Haysen, Mogens Hjorth og Morten Strøh, mens Johnny Mølby fortsatte som spillende assistenttræner. Cheftræneren var fætter Torben Mølby.

Starten var dog hård. Pengene var i starten ikke mange, og faktisk var KFC tæt på at miste retten til at skrive kontrakter allerede den første sommer. Tilmed fik KFC en sportslig våd klud i ansigtet, da de trak nitten og måtte ned i 2. division. Med tre kampe igen, lå KFC, Brønshøj og B 93 med 24 point, og en sejr skulle til for redning i sidste runde, mens B93 og Brønshøj, der mødte hinanden, ikke måtte spille uafgjort. Kolding FC slog FC Fredericia 3-2 hjemme, men B93 og Brønshøj delte pointene 1-1 og sendte Kolding FC ned.

I efteråret sagde Torben Mølby sit trænerjob i klubben op efter interne uoverensstemmelser

2003

En af årets første opgaver var derfor at finde en ny træner. Den nye mand i spidsen for Kolding FC blev et stort navn. Efter en længere dialog takkede EM-guldvinderen Richard Møller Nielsen ja til at overtage trænersædet i Kolding.

Sæsonen endte dog med en skuffende niendeplads til KFC, der inden sæsonen var spået en oprykningsplads. Sæsonen var ikke blot en resultatmæssig skuffelse, men også økonomisk var der fortsat problemer, hvilket betød en lønnedgang for spillerne to gange i denne sæson.

Ved udgangen af året udløb Richard Møller Nielsens kontrakt, men allerede efter sidste kamp i efteråret valgte han at trække sig tilbage fra fodbolden. Johnny Mølby tog over. Også daværende formand, Iver Schriver, trak sig fra KFC, og blev erstattet af Jens Haugaard.

Samme år var en show-kamp arrangeret for at skaffe penge i KFC-kassen. Det var en kamp mellem Kolding Allstars og ”Showstars”. Sidstnævnte bestod af kendisser og tidligere spillere, som eksempelvis Laudrup-brødrene, Henrik ”Store” Larsen, Morten Bruun, Michael Falch og Thomas Helmig.

Snakken havde i en periode i denne tid gået på at lade FC Fredericia, Vejle Boldklub og Kolding FC fusionere under FC Trekanten. Et vigtigt element i denne snak var et fælles stadion, men da Vejle Byråd i november 03 stemte planerne om et stadion ned, bristede også ideen om FC Trekanten. Ideen er efterfølgende blusset op ad flere omgange.

2004

Kolding FC oplevede under den mangeårige KIF’er, Johnny Mølby, fremgang på banen. 2003/04-sæsonen bød på flere fine resultater, og dette bragte KFC i spil til oprykningspladserne i 2. division. Blot ét point fra oprykningen var KFC efter sæsonens 30 kampe. Dog gav fremgangen blod på tanden.

Uden for banen havde den nye bestyrelse, med Jens Haugaard som formand, barberet godt 400.000 kroners underskud væk, således den var gået fra 500.000 til 100.000 kr. et halvt år efter Haugaards ankomst.

2005

Successen fra sidste sæson formåede KFC at tage med videre. Klubben indtog fra starten af 04/05-sæsonen en plads i toppen af 2. division, godt hjulpet på vej af ni mål i de første 10 kampe af nytilkomne Claus Pedersen. I 28. runde kom oprykningen i hus, da Aarhus Fremad blev slået 3-0 hjemme foran 2.000 tilskuere.

Kolding FC endte til slut på førstepladsen med ti point ned til Brabrand og var nu tilbage i 1. division.

2006-2015

2006

Målsætningen ved KFCs tilbagevenden i 1. division var overlevelse. Halvvejs inde i sæsonen var det så godt som en kendsgerning, da KFC havde samlet 28 point sammen, hvilket rakte til en tredjeplads. Dog endte det med en sjetteplads, bl.a. ved en dårlig stime mod slut, hvor holdet ikke vandt de sidste seks kampe.
I Pokalturneringen kæmpede KFC sig næsten videre fra 1/8-finalen mod OB, men måtte se sig slået i straffesparkskonkurrence 6-7.
Med fremgangen sportsligt og økonomisk var drømmene i KFC store: man ville bygge et nyt stadion og i Superligaen seneste i år 2010.

2007

Fra starten af 2007 stiftedes KFC A/S. Et aktieselskab, der skulle hjælpe klubben mod at blive en ”100% professionel klub”, lød det fra klubben. Med stiftelsen fik man igen tilladelse til at skrive kontrakter, og dette blev udnyttet til at skrive kontrakter med alle truppens spillere, samt øjeblikkeligt at hente tre forstærkninger ind. De tre var den tidligere profil, Jesper Christiansen, Akeem Agbetu og Jesper Jørgensen.
I den spæde start af 2007 blev en stor sponsoraftale indgået med Nike. Den anden vej gik pengene dog også, da KFC købte Akeem Agbetu, der havde været et stort hit. Han blev KFCs dyreste køb, angiveligt for mere end 1 mio. kroner.
Sportsligt endte KFC igen midt i tabellen.

2008

I februar blev det offentliggjort, at Johnny Mølby, efter syv år som træner stoppede efter sæsonen. Tiden var inde til nyt blod. I stedet overtog Frank Andersen, der fik Ole Schwennesen som højrehånd – begge ansat på fuld tid. Også formand Jens Haugaard valgte at trække sig efter fem år, hvor mange timer og hårdt arbejde blev lagt i klubben.
Kolding FC sluttede atter en gang midt i tabellen.

Til den nye sæson indgik KFC en lejeaftale med den kommende store målmand Anders Lindegaard.

Foto: Henrik Paulsen

Med finanskrisens indtog fik klubben igen økonomiske problemer. Dette medførte i første omgang, at spillere og andet personale blev bedt om at gå ned i løn.

2009

Halvvejs inde i sæsonen og midt i de økonomiske vanskeligheder måtte klubben sige farvel til en række spillere, der ikke ville gå ned i løn, mens assistenttræner Ole Schwennesen skiftede til VB. Ind i Schwennesens sted kom klubmanden Kim Fogh.
En hjælpende hånd fik KFC dog fra lokale investorer, der sendte 3,7 mio. kroner i klubkassen, men dog fortsat krævede at der blev sparet, hvor der kunne. Tilmed blev Akeem Agbetu i efteråret solgt til tyrkiske Sivasspor, angiveligt for et par millioner.
Efter udskiftninger i administrationen, bl.a. at John Roth (adm. Direktør) trak sig, vendte Jens Haugaard igen tilbage, denne gang som daglig leder. Hermann Mathiesen, spiller i KIF i 60’erne, blev ny direktør og KFC samtidig fik ny kapital tilført gennem lån.
Efter en længere tids uoverensstemmelser begyndte repræsentanter fra KB at lufte ideen om at trække sig fra KFC. Dette skete efter enighed på en ekstraordinær generalforsamling, dog uden dramatik.
Klubben endte i 08/09-sæsonen på 12. pladsen, og sportsligt var der tilbagegang. Dette fortsatte ind i den nye sæson, hvilket medførte, at Frank Andersen trak sig. Indtil ansættelsen af Jens Letort fra klubbens ungdomshold, var klubikon Kim Fogh midlertidig træner.

2010

Hele 09/10-sæsonen lå Kolding FC i den tunge ende af 1. division. Faktisk så det ad flere omgange ud til, at klubben skulle rykke ned, men ved en flot slutspurt endte Jens Letorts tropper med at klare skærene, da de med ét point mere end Thisted endte på den rigtige side af stregen.
Blandt andet ved en sen sejr mod FC Fredericia, der dermed fik slukket sine oprykningsdrømme.
Ud på efteråret begyndte spekulationer om en fusion af Kolding FC og lokalrivalerne fra Vejle Boldklub at gå sin gang. Allerede ved spekulationerne blev ideen mødt med skepsis og vrede blandt de to klubbers tilhængere.
Da det i den sene november blev offentligt, at KFC igen var økonomisk på spanden i en sådan grad, at man var truet på eksistensen og der ikke kunne udbetales løn til klubbens ansatte, virkede fusionen til at blive eneste løsning.
Kort efter blev det også officielt: Kolding FC og Vejle Boldklub skabte et samarbejde fra sommeren 2011. En betingelse herfor var hos DBU, at Kolding FC skulle afvikles og at KIF, hvis licens var ”lejet” til KFC, blev tvangsnedrykket til Danmarksserien uden mulighed for at rykke op.
Alt dette faldt senere på plads, og derfor spillede Kolding FC sæsonen færdig, støttet økonomisk af VB, og kunne efter sommeren starte op under navnet ’Vejle Boldklub Kolding’, spillende i rødt og med hjemmebane i Vejle.

2012

Samarbejdet gik i gang, og efter første sæson endte hhv. VB Kolding i 1. division og KIF i DS som nr. tre og fem.
Den helt store nyhed var dog, at Kolding IF i november 2012 ville have deres licens tilbage. Kolding IF toppede den påbegyndte 12/13-sæson, og ville have mulighed for at løfte egen klub igen. Dermed blev Kolding igen selvstændige fra sommeren 2013, og VB Kolding påbudt at fjerne ’Kolding’ fra navnet.

2014

Allerede efter ét år som klub på egne fødder, indløste Kolding IF billetten til 2. division. Faktisk havde KIF vundet deres DS-pulje i både 12/13- og 13/14-sæsonen, men måtte i første omgang altså ikke rykke op grundet samarbejdet med Vejle B.
Oprykkerholdet var under ledelse af Jesper Munk og bestod primært af talenter fra KFC-tiden, der ikke var blevet en del af VB Kolding.
Kort inde i sæsonen måtte KIF finde en ny træner. Jesper Munk overgik til rollen som sportschef, og ind kom så Boye Habekost. Han fik Jes Bekke som spillende assistent.
I 2014 fik Kolding IF det logo vi ser i dag.

2015

Kolding IF overlevede, trods et meget beskedent budget, gennem en sjetteplads i 2. division, men kort inden sæsonafslutningen gik Boye Habekost og KIF hver til sit. En trio bestående af Søren Lund, Jes Bekke og Anders Jensen førte holdet gennem resten af sæsonen. Til den næste sæson overgik Jesper Munk fra sportschef til manager, hvilket han kun ville i en kortere periode, indtil den rette træner blev fundet.
Den rette person blev fundet i november, og den person var Mogens Hjorth, der tidligere havde spillet for klubben og KFC. Ambitionen i klubben var igen at få tilladelse til at skrive kontrakter.

2016-2020

2016

Da der i klubben blev afholdt generalforsamling i januar 16, blev det et begivenhedsrigt et af slagsen. Det var allerede offentlig kendt, at der var økonomiske vanskeligheder i klubben. Ved generalforsamlingen kom det frem, at der var tale om et hemmeligt,
men sekscifret underskud. I samme ombæring trak hele den siddende bestyrelse sig. Ind kom fire nye bestyrelsesmedlemmer med Claus Holm-Søberg som formand.
På banen kørte det langt fra heller for KIF. Med seks runder igen lå klubben under stregen, og dette resulterede i en fyring af Mogens Hjorth. I kølvandet på den fyring forlod også assistenttræner Søren Lund og sportschef Jesper Munk KIF.
Den svære opgave at redde KIF overgik nu til den tidligere målmand i KFC og hidtidige del af trænerteamet, Anders Jensen. U21-træneren, Bernie Petersen, blev forfremmet, mens Ulrik Pedersen, der var spiller i KFC, kom til som sportschef.
Med 13 ud af 15 point var redningen sensationelt en kendsgerning allerede én runde før tid.

2017

Successen fortsatte ind i den nye sæson. Med blot ét point mere end Kolding stjal Brabrand oprykning til NordicBet Liga. Noget KIF meget vel selv kunne have hindret i det indbyrdes opgør mod Brabrand, hvor man måtte nøjes med 1-1, efter en sen frisparksscoring imod.
Ikke desto mindre var præstationen stor, efter man året forinden var millimeter nær nedrykning.
Kolding IF havde fortsat amatørstatus, og oven på en flot sæson gav det bagslag. Naboerne fra Middelfart, der økonomisk var langt mere velpolstrede, hentede fire profiler denne sommer, og havde ved årsskiftet allerede hentet Søren Zachariassen.
Den tendens skulle stoppe, og derfor var der stor glæde, da KIF i december atter kunne indføre kontraktfodbold.

2018

Håbene for en større fodboldfremtid i Kolding IF blev yderligere forstærket, da Kolding IF Fodbold Aps blev stiftet af syv lokale investorer. Med det nye selskab skulle KIF løftes til næste niveau, og kort efter blev en ny daglig leder ansat, som den første fuldtidsansatte.

I 17/18-sæsonen måtte man dog tage til takke med en femteplads i 2. divisions oprykningsspil, hvorfor alle sejl var sat ind på oprykning sæsonen efter. De positive vinde var for alvor begyndt at blæse over KIF, der mærkede en stigende opbakning fra byens befolkning og virksomheder.

2019

KIF fik skudt 18/19-sæsonen godt i gang og lå fra start med i toppen. Truppen var blevet tilført gode spillere udefra, mens stammen bestod fortsat af spillere der havde været med siden Danmarksserien.

Sydbank Pokalen blev i denne sæson lidt af et eventyr. I tredje runde blev KIF sat op mod 3F Superliga-holdet, Randers FC. De blev sensationelt sendt ud af turneringen med en sejr på 2-1 i forlænget spilletid, trods Denis Fazlagic fik rødt kort efter 30 minutter. Næste hold i rækken var klubben, som KIF kender så godt: Vejle. Vejle huserede ligeledes i landets bedste række, og med forhistorien in mente, ventede årets kamp. Mere end 4.500 mennesker fandt vej til Autocentralen Park, og de mange tilskuere kunne se KIF ekspedere rivalerne ud efter forlænget spilletid, 3-1. I kvartfinalen skulle modstanden dog blive for stor. De regerende danske mestre fra FC Midtjylland kom til Kolding, og her tabte KIF fortjent 0-2.

I 2. division fortsatte KIF dog på fornem vis. KIF lå godt til i toppen, men den ene af de to oprykningspladser sad Skive hurtigt på. I næstsidste runde havde KIF dog muligheden for at sikre avancement til NordicBet Liga. Modstanderen var på hjemmebane Middelfart, som Kolding IF nu havde overhalet indenom. Kampen endte dog 1-1, og dermed lignede det, at KIF skulle afgøre det i Jammerbugt. Selvsamme Jammerbugt mødte i næstsidste runde Brabrand, og deres kamp var fortsat i gang, efter KIFs var fløjtet af. Jammerbugt havde intet at spille for, men scorede sent inde i overtiden og sendte KIF i stor jubel over oprykningen, der nu var i hus.
I sommerpausen udløb sportschefen Ulrik Pedersens kontrakt. Efter et stort og flot stykke arbejde, der nu havde sendt KIF i landets næstbedste række, gik Pedersen og KIF hver til sit. Ny fuldtidssportschef blev den tidligere landsholdsspiller, Niki Zimling, der netop havde stillet støvlerne på hylden efter en flot karriere i bl.a. Udinese, Mainz og Ajax. Med Nikis kendskab til topprofessionelle forhold og den ambitiøse bestyrelse blev faciliteter og forholdene yderligere professionaliseret.
Stærke modstandere ventede i NordicBet Liga, men med en fænomenal start på fire sejre af fire, kom KIF godt fra land. Ved vinterpausen var klubben på fjerdepladsen.

Mod efterårets slutning skiltes KIF og Anders Jensen. Anders Jensen havde lavet en kæmpe præstation med holdet og materialet der var til rådighed, ved at rykke KIF fra en faretruende nær plads i DS til avancement og en topplacering i NordicBet Liga.

2020

Den nye mand i trænersædet blev Morten Mølkjær, der blev købt fri i Aarhus Fremad og ansat på fuld tid. Her havde den unge træner præsteret stort under beskedne vilkår. Kort inde i forårssæsonen blev al fodbold dog sat på hold, da en verdensomspændende pandemi gjorde det uforsvarligt at spille. Inden da nåede Mølkjær og KIF kun to ligakampe.

Midt i Corona-pausen kom en stor nyhed frem. Der har i årevis været planer om at forbedre Autocentralen Park, hvor især løbebanen var en hindring, ligesom lysmaster og varme i banen skulle installeres, hvis klubben skulle leve op til DBUs krav. Dette blev der givet tilladelse til, og arbejdet gik herefter med at arrangere, hvordan Autocentralen Park skulle udvikles til et stort og moderne stadion.

Kolding endte sæsonen som nr. 6, altså midt i NordicBet Liga, der i denne sæson havde tre nedrykkere grundet strukturændring.

Sæson 20/21 var også meget plaget af den store Corona-pandemi, og derfor startede sæsonen første helt i september, hvor det første opgør stod på et lokalopgør mod FC Fredericia, som også trak det længste strå med en sejr på 2-1 efter en kamp, som KIF ellers dominerede.

De efterfølgende kampe skulle også byde på mange tætte kampe, men hvor skarpheden altså aldrig slog til, og den første sejr kom derfor først i runde 8 hjemme på Autocentralen Park mod Hobro IK, da de blev slået med 2-1. En kamp af særlig betydning, da dette også var kampen, hvor jubilæet på 125 år også blev fejret med en hyldest til storholdet der rykkede op i 1981, med en speciallavet Hummel-trøje inspireret af kamptrøjerne fra den tid, helt ned til sidste detalje, hvor Bikuben også fik en plads på maven. Indvendigt i nakken på trøjen, var der givet plads til navnene på alle spillerne, samt træner Ernst Netukas.

Der blev dog ikke skabt noget momentum, hvor resultaterne forsat haltede. Blot anden sejr kom i runde 13 imod Vendsyssel FF på 3-2, som bedst huskes for en spektakulær kamp af Oliver Drost, som scorede hattrick på bare 8 minutter, fra 4. minut til 12. minut.

2021

Vi springer frem til 19. runde, og KIF ligger skidt til i tabellen, hvor det forsat kun er de to sejre, man har måtte nyde af. Nu stod den på en kamp mod endnu et hold som var nedrykningstruet, nemlig Skive IK, på Autocentralen Park. Desværre endte kampen i et nederlag på 2-4, hvilket var den sidste kamp, som Morten Mølkjær stod i spidsen for, da han blev opsiget samme aften.

I Kolding håbede man på en ny æra, og blot to dage efter opsigelsen af Morten Mølkjær, fik Kristoffer Wichmann plads på bænken som ny cheftræner. Kristoffer Wichmann udtalte, at han troede så meget på truppen, klubben og projektet, at han flyttede hele sin familie fra Sjælland til Kolding. Nu var det tid til at rykke sammen i bussen.

Der var meget at arbejde på, men KIF fik ikke den bedste start med Kristoffer Wichmann, som efter grundspillet nu skulle redde KIF fra at ende på én af de to farlige pladser i nedrykningsspilet.