Selvom 1. halvleg blev afbrudt i godt og vel en halv time af et forbipasserende tordenvejr, fortsatte Kolding IF med at brage mod de 3 point.
AB havde taget turen fra Gladsaxe for at forsøge, at nedbryde den bedste defensiv i 2. division og tilmed score det første mål som udehold på Autocentralen Park. Men som de 3 tidligere gæstende hold, måtte de tage tomhændet hjem.
Kolding IF kom aggressivt ud til kampen og indledte med stor intensitet som de efterhånden er blevet kendt for. Det betød at der stod Kolding på de fleste vundne dueller, og var med til at skabe et stort tryk mod AB-målet.
Allerede efter 12 minutter blev kampens matchvinder fundet, da Patrick Tjørnelund havde sneget sig med i feltet. Han satte hovedet på et flot Mike Vestergård-indlæg, og med flot teknik stangede han Kolding IF foran med 1-0.
Efter scoringen fortsatte KIF det flotte pres, og lagt stort tryk mod AB-feltet. Tryk kom der dog også fra oven, da et tordenvejr meldte sin ankomst, også måtte kampen afbrydes indtil faren var drevet over. Lige knap 25 minutter var der spillet, og en cirka lige så lang pause holdte spillerne i omklædningsrummet.
Efter den ufrivillige pause midt i halvlegen, kunne man tro at KIF fik sværere ved at opretholde momentum. Tværtimod, så kom de ud og fortsatte hvor de slap med masser af bolde ned mod AB målet, men en fint spillende Tobias Brogaard fra AB, holdte KIF fra at score yderligere. De bedste Kolding-tilbud kom fra Yao der headede forbi tæt under mål, og fra Tobias Sommer som fra en liggende position, desværre ikke kunne dreje bolden i mål.
Efter pausen kom AB ud med en ændret formation for at dæmme op for KIF, og selvom de havde en lang periode hvor de fik sat flere pasninger sammen, fik KIF arbejdet sig til et overtag igen. Gennem hele halvlegen fortsatte de fine tilbud til Kolding, og tættest på var Paul Ngongo efter en flot frispilning fra Christian Kudsk, som med ydersiden fandt angriberen. Igen viste gæsternes keeper dog flot målmandsspil, og fik lukket vinklen ned for Ngongo, og med en god redning kunne han holde spænding i kampen.
I de døende minutter formåede AB ikke at skabe et tryk mod Christoffer Petersen i mål, og han kunne i stedet notere sig endnu et clean sheet på hjemmebane. Derimod var KIF stadig farligst, og tæt på at udbygge føringen, men blandt andre Markus Bay måtte se sit forsøg snige sig forbi stolpen.
Tjørnes fine hovedstødscoring var alt der skilte de to hold ad ved slutfløjt, og dermed kan Kolding IF skrive 3 point yderligere ind på kontoen. Næste opgave er Brabrand på udebane lørdag den 24/9, før BK Frem gæster Autocentralen Park 1. oktober.
Kolding IF –AB 1-0 (1-0)
1-0 Patrick Tjørnelund (12′)