Kolding IFs akademi forsætter den rivende udvikling. U14-træner, Jacob Hoffenzits Nielsen, er fra 1. marts overgået fra halv- til fuldtid, hvor han for fremtiden skal styrke klubbens talentmasse.
Kolding IFs akademi fastholder en af klubbens helt store trænertalenter. U14-træneren, Jacob Nielsen, forsætter fremover på en fuldtidskontrakt, hvor han bliver en vigtig profil i klubbens udviklingsrejse.
– Kolding IF er nok gået hen og blevet mere en livsstil end et arbejde for mig. Det var derfor en no brainer, da jeg fik muligheden for at bidrage endnu mere hernede. Jeg har store forventninger til klubben og mig selv. At kunne bruge mere tid hernede, hjælper med at indfri dem.
– Jeg har aldrig været et sted, hvor der er sket så meget på så kort tid, og klubben stormer stadig fremad. Vi har stadig lang vej at gå, og der går heldigvis mange kloge hoveder rundt hernede med ambitioner om at bringe klubben fremad i samme retning.
– Vi har derudover også en masse unge drenge løbende rundt på Akademiet, som knokler hver dag for at blive dygtigere. Jeg ser frem til at gøre rammerne endnu bedre for de her drenge, så de kan opnå deres mål, og vi sammen kan skabe fede oplevelser, siger Jacob Nielsen.
Jacob Nielsen har selv optrådt som professionel fodboldspiller for Esbjergs ungdomshold. Siden rejste han til Norge med ophold i Fyllingsdalen, Nest Sotra og Lyskloster IL. En knæskade satte det 26-årige trænertalent på sidelinjen, hvor han i Lysekloster hjalp med at bygge akademiet op og udvikle egne trænerkompetencer.
Teknisk Chef, Frederik Lund, var med til at hente Jacob Nielsen til klubben i sommeren 2019, der nu ser frem til at bygge videre på samarbejdet.
– Dengang vi hentede Jacob [Nielsen] hjem fra Norge, vidste vi godt, at vi havde fat i et stort trænertalent. Tiden i klubben har kun bekræftet det. Særligt relationsskabelsen til den enkelte spiller, er en af Jacobs helt store forcer. Derfor er også vigtigt, at vi nu kan tilbyde et fuldtidssetup, hvor vi sammen kan dygtiggøre hinanden og styrke Akademiet. Et stort scoop for Kolding IF og ungdommen, udtaler Frederik Lund.
Jacob Nielsen forsætter i sin stilling som cheftræner for U14-holdet.