Det var en våd bane, der ventede Kolding IF efter en god omgang efterårsregn og det kunne også ses i de første minutter, hvor pigerne lige skulle vænne sig til underlaget og boldens hastighed på det våde græs. Der går også kun 15 min. før udeholdet bringer sig i front og scorer til 0-1. Kolding IF presser dog hurtigt på og efter 23 min. scorer Laura Faurskov og bringer balance i regnskabet, så der står 1-1.Begge hold bliver ved med at jagte chancer og kort inden halvleg skyder FC Thy-ThistedQ bolden i siden af nettet, efter at Sofie Grøn kommer langt ud. Pausestillingen ender dog med at være 1-1.
I 2. halvleg kommer pigerne bedre med igen og får spillet vendt bedre til deres fordel. Dermed begynder de også at komme til flere chancer. Efter 67 min. bliver FC Thy-ThistedQ igen farlige med et skud på stolpen. Det er tydeligt at se, som kampen nærmer sig en afslutning, at Kolding IF vil have 3 point. I de sidste minutter udnytter Sara Amby sin fart, og driver bolden frem, hvor hun til sidst ender med at blive nedlagt i feltet, dog bliver der ikke dømt straffespark. Kolding IF prøver at presse på til det sidste, men får ikke sendt bolden i mål og dermed nøjes vi med 1 point.
Næste kamp står på endnu en udebanetur, hvor Kolding IF tager til Vildbjerg allerede på tirsdag klokken 17:00 i Gjensidige Kvindepokalen.