Arkivfoto
Kolding IF U17 sejrede i weekenden mod Slagelse med 2-0. Opgøret blev den tredje sejr i forårets fire mulige kampe.
På en knastør græsbane i Slagelse skulle Kolding IFs U17-talenter ud og forsætte de flotte takter, som foråret indtil videre har budt på.
Det startede dog ikke efter cheftræner Senthu Ariyanayagams ønske. Om det var den 14 dages lange pause eller blot det svære underlag, så havde de hvidklædte det svært i pasning- og gennembrudsspillet.
Det fik Kolding til at ændre tidligt i taktikken, hvor særligt presspillet blev nøglen til at lukke Slagelse-holdet op.
Efter en bolderobring i venstre side kom Noah Skov igennem. Inde foran mål stod Frederik Olesen, der med et fladt indlæg i skoen bragte KIF foran.
To minutter senere udspillede sig et næsten identisk scenarie i modsatte side. Denne gang var det Elias Valentin, der erobrede og med samme overblik fandt selvsamme Frederik Olesen til pausestillingen 0-2.
Anden halvleg blev en rodet affære. Slagelse var farligst på omstillinger og dødbolde, mens KIF ikke helt fik sat samme aftryk, som de gik til pause med.
Derfor var det chancefattige 45 minutter, hvor Kolding i sidste ende rejste hjem med et clean sheet og tre point i bagagen.
Holdet er i skrivende stund placeret på en imponerende sjetteplads med op til tre kampe færre end de nærmeste konkurrenter.
Cheftræner Senthu Ariyanayagam havde særligt fokus på vinderkulturen, da han satte ord på sejren over Slagelse.
– Det blev en kamp som er svær at blive rigtig klog på, da vi må sige at banen ikke var fin nok til at spille en ungdomsdivisionskamp på. Drengene formår dog stadig at være gode i presspillet, uden det dog er fantastisk. Overordnet set var vi dog alle skuffet oven på sejren, da vi alle mente, at der var flere procenter gemt i os.
– Det jeg dog hæfter mig allermest ved, er at drengene for ca. et halvt år siden spiller en kamp mod Nykøbing som var meget magen til denne. Vi tabte dengang 4-3 på udebane, og i dag formår vi både at holde buret rent og komme til de chancer, der afgør kampe.
– Det viser egentlig, hvor meget drengene har rykket sig ift. strukturen på holdet og ikke mindst på den vinderkultur, der efterhånden er så indædt i truppen, fortæller han.