Foto: AGF
Kolding IF henter fra januar 2020 den unge venstreback, Daniel Thøgersen, til på en lejeaftale gældende til udgangen af juni samme år. Thøgersen har i efteråret været udlejet til NordicBet Liga-kollegaerne fra Næstved.
Der er sikret nyt blod til den bageste kæde, frem mod sidste halvdel af NordicBet Liga. Der er tale om den offensive back Daniel Thøgersen, som Niki Zimling har hentet til på en lejeaftale gældende til sommer. Thøgersen har været udlejet fra AGF til Næstved i dette efterår.
– Daniel er en ung spiller med en stærk venstre fod. Han er kun 19 år gammel, men trods det, har han et godt blik for spillet og en god fysik, fortæller sportschef Niki Zimling.
Den blot 19-årige Thøgersen spillede 10 kampe for Næstved i NordicBet Liga, med én assist til følge. I AGF har han fire gange været i aktion i 3F Superliga, ligesom han har spillet på U17-19 landsholdene.
Se videoer fra Kolding IF Fodbold på den officielle Youtube-kanal
Den talentfulde spiller har ved lejeaftalens udgang ligeledes udløb på sin kontrakt i AGF.