Solen skinnede i Hjørring og foran lidt over 800 tilskuere på Hjørring Stadion, kom dommeren i stort fokus og det blev det ikke til nogen point med hjem til Kolding.
Det startede rigtig godt og der gik heller ikke lang tid, før den første store chance i kampen kom. Den tilfaldt Mathias Kristesen, som ved hjælp af lidt mystisk forsvarsspil kom helt fri igennem, desværre for os og Mathias, var Omar Jebali hurtig i returløbet og blokerede ganske heroisk afslutningen fra vores lange angriber.
11 minutter var spillet og pludselig gik det stærkt, et par gode hovedstød fra Vendsyssel spillerne og en fantastisk flugter ind bag en sagesløs Christoffer Petersen og så stod der 1-0 til værterne
Efter 14 minutter måtte Jacob Vetter bide i græsset efter en albue, blodet fossede ud, men som den kriger han er, fik han hurtigt en forbinding på og var på banen i løbet af “no time”
Uret havde lige rundet 18 minutter, da Mathias Kristensen igen skulle forsøge sig. Inde i feltet skulle forsøge at vende kroppen 180 grader i en afslutning, afslutningen røg dog et stykke forbi målet
Herefter bølgede kampen meget frem og tilbage, uden de store chancer indtil Albert Nøragers venstre flødefod efter 34 minutter sendte et indlæg lige ind i panden på en fremadstormene Mathias Kristensen, som dog header bolden en meters penge over mål
Efter 36 minutters spil, måtte Simon Trier trække i nødbremsen, for at stoppe en kontra og indkasserede dermed kampens første gule kort.
Kolding IF afslutninger var der nok af i første halvleg og Mathias Kristensen stod for endnu en, da han sendte et projektil afsted efter 38 minutters spil, dog lige i nakken på en fremadstormende Vendsyssel-forsvarer
Kort før pausen måtte Christoffer Petersen hive en af de helt store og vigtige redninger frem, da Vendsyssel pludselig var fri igennem og meget tæt på at gøre det til 2-0 for værterne.
I tillægstiden blev det til endnu mere pres og gentagne hjørnespark og indkast for os, men det udmøntede sig desværre ikke til andet end en halvskæv afslutning fra Albert Nørager på feltkanten og dermed blev det til en 1-0 føring til pausen til hjemmeholdet fra Vendsyssel FF.
Til 2. halvlegs start foretog cheftræner en enkelt udskiftning, ud gik Christoffer Palm og ind kom Dalton Wilkins.
Der var hverken mange chancer eller andet at berette om de første 15 minutter af 2. halvleg, hvor det dog var os med det tungeste pres og mest på bolden.
Efter 61 minutter blev de næste udskiftninger brugt i forsøget på at ændre stillingen på tavlen, Denius og Jespersen gik ud og ind kom Tånnander og Kudsk.
Albert Nørager fandt så igen hovedet på Mathias Kristensen efter 67 minutter, som kom tæt på en udligning, men lige over tværliggeren.
Tjørnelund måtte på akrobatisk vis sparke bolden væk fra linjen, holde stillingen på 1-0, da Vendsyssel FF var ufatteligt tæt på at øge føringen, efter 69 minutters spil
Dalton Wilkins måtte tage imod kampens 2. gule kort, efter 70 minutter. Thomas Mikkelsen kom ind i stedet for Asker Beck i samme sekvens.
Efter 73 minutters spil måtte et længere spilstop til, da Albert Nørager blev savet midtover og en ganske uforstående bænk kunne modtage et gult kort for brok over at Alberts banemand gik fri for selv samme farve kort.
Intensiteten tog til i kampen sidste kvarter, tacklingerne blev hårdere og tilråbene mere markante!
Og hvis der er noget Thomas Mikkelsen elsker, så er det intensitet og han kvitterede, efter lang tids pres, med et fremragende hovedstødsmål efter et ligeså fremragende indlæg af Christian Kudsk, 1-1 efter 78 minutters spil
Målet fra topscoreren satte endnu mere skub i tingene og efter 79 minutters spil, indkasserede Vendsyssel FF deres første gule kort, efter en nedsabling af Dalton Wilkins.
Jacob Vetter modtog også et gult kort, efter 81 minutters spil, hvor Sebastian Sommer i samme øjeblik erstattede Mike Vestergård.
Dommeren mente pludselig efter 83 minutter, at der skulle et straffe til Vendsyssel FF, efter at Christoffer Petersen bokser til bolden, det straffespark omsatte de sikkert. Stillingen var nu 2-1 til værterne.
Efter 87 minutter, var Simon Trier så tæt på at bringe balance i regnskabet igen, efter Sommer sendte et godt indlæg ind i panden på forsvarsspilleren, men hovedstødet gik lige forbi målet.
Mere blev det dog desværre ikke til og efter 96 minutters spil, havde dommeren trods alt stadig luft i lungerne, til at fløjte kampen af, efter en hektisk slutning.
En stor tak skal lyde til Klaus Ladegård, som i dag havde taget den knap 3 timer lange køretur, for at støtte drengene på en onsdag aften, langt væk fra hjem! Det har vi den dybeste respekt for!