KIF Logo VectorKIF Logo VectorKIF Logo VectorKIF Logo Vector
  • 2. DIVISION
    • Truppen
    • Trænere & Ledere
    • Turneringsplan – 22/23
    • Stillingen
    • Nyheder
  • KVINDELIGA
    • Truppen
    • Trænere & Ledere
    • Turneringsplan – 22/23
    • Stillingen
    • Nyheder
  • AKADEMI
    • Drenge
      • Drenge U13
      • Drenge U14
      • Drenge U15
      • Drenge U17
      • Drenge U19
    • Piger
      • Piger U13
      • Piger U14
      • Piger U16 Liga 1
      • Piger U16 DM
      • Piger U18
      • Rekruttering
    • Om Akademiet
    • Skolesamarbejde
    • Drenge – Trænere & Ledere
    • Piger – Trænere & Ledere
    • FSK-samarbejde
    • Forældrehåndbog
    • Skills Academy
    • Elitecamp & Fodboldskole
    • Links
  • BØRN/BREDDE
    • Børneafdelingen
    • Om Børneafdelingen
    • Drenge U13.2
    • Senior
      • Herrer
        • Jyllandsserie
        • Serie 2
        • Serie 4
      • Kvinder
        • 2. division Kvinder
  • NYHEDER
    • 2. division
    • Kvindeliga
    • Ungdom
    • Senior
    • Generelt
    • Videoer
      • Optakter
      • Reaktioner
      • Sammendrag
      • Diverse
  • NETVÆRK
    • Netværk
    • Oversigt
  • KLUBBEN
    • Kontingent/Tilmelding
    • Bestyrelsen
    • Historie
    • Strategi
    • Stadion/Sikkerhed
      • Udeholdets fans
      • Fremtidens Stadion
    • Shop/Billetter/Merch
    • Galleri
    • Fritidsklub
    • Frivillige
    • Regnskaber
    • Kalender
    • Køb af klubtøj
    • Klubsang
  • KONTAKT
    • Kontakt
    • Presse
    • Agenter & Scouts

Stor Kolding-præstation sikrede point i chancerig affære

Published by Mark Tolstrup Christensen at 17. oktober 2020

Foto: Ken Jepsen

Det blev til en pointdeling i lørdagens opgør mellem Kolding IF og Esbjerg fB. Et underholdende 1-1-opgør, hvor begge hold bød sig til med flere store chancer .

Der var på forhånd lagt op til en spændende kamp, da Esbjerg lørdag gæstede Kolding IF på Autocentralen Park. Inden opgøret var Kolding-holdet fra 1981 inviteret på plænen til en hyldest i anledning af 125 års jubilæet og den nylancerede legendetrøje. Med 500 tilskuere i ryggen kom Kolding ud til kampen med beundringsværdig energi og fight. Den flotte start gav gevinst, da Fazlagic efter 27 minutter bragede kuglen op i hjørnet til stor jubel for de fremmødte fans. Esbjerg kom efter pausen ud med et fornyet udtryk, hvor Austin stod bag vestjydernes udligning. Chancer var der nok af – det gjaldt i begge ender. En hæsblæsende afslutning bød på friløbere og redninger ved stregen, hvor de to hold i sidste ende delte i porten.

Det blev fra kampens start et gensyn med 3-4-3-opstillingen. En ny konstellation med Gudmann, Eriksen og Kiilerich i bagkæden skulle sammen forsøge at holde Superliganedrykkerne i Esbjerg fra fadet.

Hjemmeholdet kom bedst fra start, hvor særligt de to wingbacks i Thøgersen og Ohlsen udnyttede kantpladsen offensivt. Det var også herigennem første chance tilfaldt, da Adam Jakobsen med et indlæg til bagerste stolpe fandt Ohlsen, der for første gang i opgøret testede dygtige Højbjerg i målet.

Følg Kolding IF på Twitter, hvor du får nyheder, live-opdateringer og meget andet

Et fokuseret og hårdt kæmpende Kolding-mandskab, der alle gav sig 110 procent, var overskriften kampen igennem. Et udtryk, der affødte stor opbakning fra lægterne, hvor de fremmødte gjorde sit for at agere 12. mand.

I det 27. minut blev en Kolding-omstilling skabt på venstrekanten. Drost gik direkte mod Austin, hvor han med en fiks tunnel afdriblede Esbjerg-kaptajnen. På højresiden lå Fazlagic, der med en præcis dybdemål kunne tordne mod mål, hvor han uden betænkning smaskede bolden op i hjørnet.

Koldings fronttrio gjorde ondt på Esbjerg, der flere gange kom på mellemhånd i duellerne. Et par minutter senere kunne en nærmest identisk situation have udspillet sig, da Drost endnu engang brillierede med en flot tunnel. Fazlagics forsøg blev i sidste ende afvist.

Mod slutningen af første halvleg kom Esbjerg lidt bedre med, hvor både Ankersen og Bjarnason blev farlige i feltet. Eriksen og Ibsen viste begge klassen, hvor de fik afværget chancerne til en fortjent 1-0-stilling i pausen.

Esbjerg tog i pausen bestik af situationen, hvor de til anden halvleg skiftede både Kauko og Anyembe ind. Førstnævnte havde tidligere på ugen været med det finske landshold, hvor han nu skulle forsøge at kickstarte udeholdets offensiv.

Første chance tilfaldt hjemmeholdet, der via en omstilling sendte Adam Jakobsen ned ad venstrekanten. Inde på midten lurede Drost, men Jakobsens tværpasning fik ikke den fornødne akkuratesse.

I den anden ende kom Esbjerg tæt på efter 54 minutter, da Soiri headede på overliggeren. En chance, der gav Esbjerg mere tro på tingene. Fire minutter senere lå bolden bag Ibsen. Et velplaceret hjørnespark endte i pandebrasken på indskiftede Kauko, der hurtigt var over bolden for at få kampen startet igen. 1-1.

Køb den nylancerede legendetrøje her >>

Esbjerg pressede på for en føring, men en aldeles veloplagt Frederik Ibsen gav ikke ved dørene, hvor særligt hans feberredning på Bjarnasons afslutning tæt under mål, stod som et af højdepunkterne.

Det blev også en tand for spændende, da Kauko efter 68 minutter dukkede op på bagerste stolpe og lagde bolden i nettet. Udeholdets jubel blev dog hurtigt udskiftet med frustration, da linjedommeren havde vinket målet offside.

Esbjerg trykkede speederen endnu mere i bund frem mod slutningen af kampen. Gudmann og Eriksen blev kampens helt store forsvarshelte, da de med et minuts mellemrum begge blokerede på stregen.

Følg Kolding IF på Facebook for nyheder, konkurrencer og meget andet indhold 

Med tre minutter tilbage var indskiftningsduoen i Mikkel Jakobsen og Kudsk tæt på at afgøre kampen. I første omgang med gode kombinationer imellem sig og senere med individuelle aktioner, der med lidt held havde sikret Kolding sejren.

Efter to minutters tillægstid forblev det 1-1 på tavlen. En fremragende præstation, der for anden 1. divisionskamp i streg bød på point for Kolding.

Kolding IF skal allerede i aktion igen på tirsdag, hvor Hobro gæster Autocentralen Park.

Mål:

27′ Denis Fazlagic (Assist: Oliver Drost)

58′ Joni Kauko

Gule kort:

51′ Adam Jakobsen

59′ Sebastian Sommer

75′ Mads Eriksen

92′ Christian Kudsk

Kolding IF-opstilling: F. Ibsen, M. Ohlsen, M. Gudmann, M. Eriksen, J. Kiilerich, D. Thøgersen, S. Sommer, M. Vestergård, D. Fazlagic, O. Drost, A. Jakobsen

Udskiftninger:

59′ Ud: A. Jakobsen. Ind: M. Jakobsen

77′ Ud: M. Vestergård. Ind: C. Kudsk

85’ Ud: D. Thøgersen Ind: M. Høgsholt



Fodbold afd.
Marcus Allé 30
6000 Kolding

2. DIVISION

Nyheder
Stillingen
Truppen
Presse
Kontakt

BØRN OG UNGDOM

Nyheder
Piger Kontakt
Drenge Kontakt

SENIOR

Nyheder
Kontakt

VI ER SOCIALE

© 2021 KIF Fodbold | Design by: UNIQUEPIXELS | Privatlivspolitik