Sparekassen Kronjylland forlænger!
Kolding IF Fodbold og Sparekassen Kronjylland fortsætter samarbejdet. Således har parterne underskrevet en ny aftale, som sikrer en forlængelse af det nære og aktive samarbejde.
Sparekassen Kronjylland har været om bord længe, og er en hyppig gæst i Mediator Loungen og det øvrige netværk om fodboldherrerne.
Sparekassen Kronjylland har rødder helt tilbage til 1829, og med 53 filialer i hele landet, må det siges at være en veletableret og velrenommeret Sparekasse. Men dette er ikke det eneste Sparekassen Kronjylland kan bryste sig med. Sparekassen blev i 2020 kåret til Europas bedste arbejdsplads. I marts måned viste man igen flaget da man – for andet år i træk – blev kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. Hvabehager? Og som om det ikke var nok, så blev de også kåret af EPSI til at have de mest tilfredse bankkunder – på både privat- og erhvervsmarkedet. Dermed har Sparekassen meget at være stolte over – og et trygt valg for dig, såfremt du overvejer at skifte pengeinstitut.
Afdelingsdirektør Morten Elgaard Bak udtaler:
”Vi er meget glade for vores samarbejde med Kolding IF Fodbold, som altid er garant for gode oplevelser og et stærk netværk på stadion. Vi nyder miljøet dernede, og glæder os til en fortsættelse.”
Områdedirektør Stephan Lorenzen supplerer:
”Dertil er det jo vigtigt for os, at støtte op om de gode lokale initiativer. Kolding IF betyder utroligt meget for byen, og vi vil fortsætte med at understøtte den ambitiøse og vigtige satsning.”
Dermed vil Sparekassen Kronjylland fortsat blive profileret på Autocentralen Park med reklame, og du vil fortsat kunne møde dem i Mediator Loungen.
Hele klubben glæder sig til mange flere gode oplevelser sammen.
#ViErKolding #DanmarksBedsteArbejdsplads