Bjarne Claussen, Michael Flyvholm & Martin Brændstrup.
Spar Nord ny Basispartner i KIF Fodbold
KIF Fodbold har indgået aftale med Spar Nord, som træder ind i klubbens Erhvervsnetværk som Basispartner. Dermed fortsætter den positive tendens med nye lokale virksomheder, som tegner engagement i Koldings førende fodboldklub.
”Vores engagement er jo et cadeau til det store arbejde, der ligges i at gøre klubben mere professionel. KIF Fodbold har rigtig godt fat kommercielt, og vi blev motiveret af de professionelle tiltag der tages.”Udtaler Erhvervsrådgiver i Spar Nord Martin Brændstrup og suppleres af Direktør Bjarne Claussen:
”På en måde kan vi også drage mange paralleller til Spar Nord. Selvom KIF Fodbold implementerer mere professionalisme, så er personligheden og nærværet jo i højsædet. Det er præcis sådan vi ønsker, at fremstå som bank. Selvom bankverdenen er blevet mere digital, og man måske ikke kommer så ofte i banken længere, så tager vi rigtig godt hånd om folk, når de så endelig gør. Nærværet og tilliden mellem os og kunderne er nøgleord i vores bank.” Udtaler Bjarne Claussen.
Spar Nord vil i fremtiden være repræsenteret både med reklameskilt på Autocentralen Park, og med tilstedeværelse i Mediator Loungen. Det glæder daglig leder i KIF Fodbold, Michael Flyvholm:
”Vi glæder os til et tæt samarbejde med Spar Nord. Det er tydeligt, at dette er et engagement de har lyst til at bruge aktivt – og det glæder os som netværksskaber. Gør vi en forskel for virksomheder, så har vi lykkes.”Udtaler Michael Flyvholm.
”Det havde selvfølgelig været spændende med KIF Fodbold i 1. Division, og det ønsker vi at bidrage til. Også håber vi da også, at samarbejdet genererer nogle nye kunder til os.”afslutter Direktør Bjarne Claussen.
Aktuelt har Spar Nord lige bygget ny bygning på Skovvangen 37 i Kolding. En af grundene til opførslen af den nye bygning er netop for, at kunne tage sig bedre af deres kunder.
KIF Fodbold glæder sig over engagementet, og ser til frem samarbejdet.
#ViErKolding