Sebastian Sommer og Thomas Schmidt
Schmidt Coating sætter sig på Sommer!
En flot væg eller et gulv der holder til alt? Så er det altså Schmidt Coating der gælder. Virksomheden fra Christiansfeld er senest skud på KIF stammen, og de har skrevet en aftale for de kommende to år.
Indehaver Thomas Schmidt og resten af Schmidt Coating tilbyder altså de bedste belægninger af gulve og vægge, og har igennem mange års erfaring gjort sig til en foretrukken leverandør.
I Kolding IF bliver de nu Basis+partnere, og samarbejdet inkluderer et fast spillersponsorat af klubbens midtbaneslider Sebastian Sommer. Således vil Schmidt Coating nu blive synlig hver gang Sebastian Sommer nævnes og omtales i byens ambitiøse fodboldklub.
Selv udtaler indehaver Thomas Schmidt:
”Vi glæder os enormt meget til samarbejdet med Kolding IF og Sebastian Sommer. Selvom vi holder til i Christiansfeld, så laver vi en del arbejde i Kolding, og KIF’s store fremgang har selvfølgelig ikke gået vores næse forbi. Nu glæder vi os bare til at følge drengene, og blive en del af et attraktivt netværk.”
Så hvad end du forespørger af epoxy, højstyrkemørtel, betonforsegler eller cementmaling så kan Schmidt Coating altså være dig behjælpelig.
I Kolding IF lejr vækker aftalen glæde, og Kommerciel ansvarlig Michael Flyvholm udtaler:”Schmidt Coating og Thomas Schmidt passer rigtig godt ind i Kolding IF. De er engagerede og dygtige mennesker, som jeg er sikker på tilfører værdi til vores netværk. Dertil så glæder vi os over at virksomheder, også uden for Kolding ser værdien i et samarbejde med os.”
Du kan besøge klubbens nye Basis+Partner ved at trykke på følgende link, samt følge deres sociale medier ved at trykke her.
#ViErKolding #SchmidtCoating