Proff-Supply fortsætter i Kolding IF
Eksperten i skræddersyede løsninger indenfor indenfor arbejdstøj, fodtøj og værnemidler fortsætter i Kolding IF. Således er der mellem Kent Winther og Kolding IF indgået en ny aftale som strækker sig helt til sommeren 2023.
PROFF-SUPPLY kom til klubben som nystartet virksomhed, og har i det forgangne år fået luft under vingerne. Det skyldes til dels deres store manøvrefrihed når det kommer til individuelle løsninger fra top til tå, udelukkende med kvalitet for øje. Således samarbejder PROFF-SUPPLY i dag med anerkendte leverandører som Snickers Workwear, Hellberg Safety, Solid Gear Footwear, Engel Arbejdstøj og Ox-On samt mange flere kendte mærker.
I fodboldklubben har PROFF-SUPPLY og Kolding IF været et gensidigt godt bekendtskab. Kent Winther er en vellidt skikkelse i netværket, og har aktivt benyttet sig af netværkets mange muligheder. Kent udtaler i forbindelse med aftaleindgåelsen:
”Kolding IF har været en positiv oplevelse for min virksomhed. Det er klart, at man som nystartet virksomhed måler en sådan investering på bundlinjen – og der er vi i plus, men kan også stadig se mange virksomheder på sponsortavlen, der ville være spændende at snakke om en individuel totalløsning med. Samtidig så synes vi det er utroligt vigtigt, at bakke op om positive initiativer som virkelig gavner byen. Derfor er vi selvfølgelig med på den videre rejse også!”
PROFF-SUPPLY er en lokal og meget sympatisk Kolding-virksomhed, som klubben glæder sig til at fortsætte med. Således udtaler Salgschef Marcel Mensel-Legald også:
”Vi tager jo virkelig hatten af for, at Kent Winther og PROFF-SUPPLY valgte at satse på os, da han var helt nystartet virksomhed. Det har heldigvis givet pote for ham, og nu glæder vi os til at fortsætte med at knokle hårdt for ham. Det er vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere lykkes hos os!”
Ta derfor fat i Kent Winther, såfremt du skal have nyt arbejdstøj, fodtøj eller værnemidler. Så står han klar til at løse opgave. Kent kontakter du på 42 50 52 01 eller www.proff-supply.dk
#ViErKolding #ProffSupply