Der er en særlig grund til, at takke klubbens længerevarende samarbejdspartner fra Posta Logistics i disse dage. Logistikspecialister, med rødder i Nordatlanten, men som i dag er totalleverandør af alle fragtløsninger både nationalt og Worldwide. Posta Logistics har i flere år stillet sig bag hele Koldings fodboldsatsning, og således også i fremtiden.
Egentlig havde Ole Martensen og resten af Posta Logistics en rigtig pæn aftale med klubben indtil 2022. Denne aftale er nu revet over, og erstattet af en ny. Hermed kan klubben nemlig stolt offentliggøre at Posta Logistics er ny SØLVPARTNER helt indtil udgangen 2023. En fantastisk nyhed for alle der har et blåt KIF-hjerte. En af dem der har det, er Landechef Ole Martensen fra Posta Logistics.
I forbindelse med opgraderingen af aftalen udtaler Ole:
”Vi er utrolig glade for vores samarbejde med Kolding IF, og synes virkelig de gør et fremragende repræsentationsarbejde for Kolding by. Som virksomhed har vi fået mulighed for at opgradere vores aftale, og komme endnu tættere på klubben – og den mulighed tog vi. Det skal samtidig forstås som et udtryk for vores store tilfredshed, og et anerkendende klap på skulderen for klubben.”
Posta Logistics bliver dermed endnu mere synlig på Autocentralen Park de næste tre år, og klubben glæder sig selvsagt over opgraderingen. Salgschef i Kolding IF Fodbold Marcel Mensel-Legald udtaler i denne forbindelse:
”På mange måder viser Posta Logistics virkelig vejen her, og har egentlig gjort det længe. De er forgangsfolk i at aktivt benytte vores netværk, og ser værdien heri. Dertil betyder det utroligt meget, også med signalværdien, at Posta Logistics opgraderer deres aftale hele 2 år før udløb. Det er jeg sikker på, at mange i klubben er utrolig taknemlige for.”
Dermed rettes en stor og varm tak til Ole Martensen og Posta Logistics fra hele klubben. Kolding IF Fodbold glæder sig til det fortsatte samarbejde, og hjertelig velkommen i Sølvpartner-kategorien.
#ViErKolding #PostaLogistics #WorldWideDeliveryMadeEasy