Træpille-leverandøren Pillemadsen er nu også repræsenteret på Autocentralen Park. Med fast base i Harrislee i Tyskland, forsyner de hele landet med træpiller, og faktisk har de lige fejret 10 års jubilæum – så der er gang i fyret hos Pillemadsen!
Nu bliver de altså også fast inventar på Autocentralen Park, hvor de via stor stadionprofilering vil få deres logo og navn endnu længere ud. Sportsverden er da heller ikke ny for træpille-leverandøren. Ved siden af Kolding IF Fodbold, er de også aktive i SønderjyskE, Randers FC og hos Varde BMX klub.
”Synlighed er vigtig for os. Vi tror på genkendelsesfaktoren, og derfor ville vi selvfølgelig være med, da vi så hvilket spændende projekt der er i gang i Kolding. Kolding IF Fodbold har virkelig markeret sig på fodbold-landkortet, og med den korte afstand til grænsen, så vi det som helt oplagt at være repræsenteret her.” Udtaler ejer Allan Madsen.
Allan ved hvad han taler om, når det kommer til træpiller. Han startede faktisk med at fragte disse rundt i det ganske land med lastbil, og da han efter egen mening syntes, at han kunne gøre det bedre end sin arbejdsgiver, startede han for sig selv. Det har nu kastet 10 succesfulde år af sig, med masser af tons træpiller og briketter langet over disken.
”Der sker rigtig meget i Harrislee, og når folk alligevel skal over grænsen og hente øl og sodavand, kan de da ligeså godt tage træpiller med hjem. Træpiller er jo et rigtig godt alternativ både til fyret og til brændeovnen. Dertil er det og så mere miljøvenligt. Alt vores brændsel er produceret af rest- og spildtræ fra møbelindustrien. Dermed giver vi altså materialerne et formål.” Udtaler Allan.
At Kolding IF Fodbold nu bevæger sig længere sydpå er gode nyheder i klubben. Kommerciel Ansvarlig Michael Flyvholm udtaler: ”Selvom vi rigtig gerne vil være stærke lokalt, så ser vi det som en ubetinget styrke også at kunne tiltrække virksomhed, som geografisk ligger udenfor vores kerneområde. Vi tager det som et stort cadeau, og glæder os over at Pillemadsen kunne se værdien i vores profileringsmuligheder.”
Pillemadsen er dermed ny Basispartner i klubben, og vil fremover blive profileret med deres karakteristiske logo via et stort skilt bag det ene mål.
Så tænd op i fyret med træpiller, og byd Pillemadsen hjertelig velkommen til Kolding IF Fodbold.
Du kan følge klubbens nye samarbejdspartner på deres særdeles aktive Facebook side her. Du kan også besøge deres hjemmeside her, eller kigge ind forbi næste gang du handler ved grænsen. Du finder dem på Industrieweg 19G, 24955 Harrislee.
#ViErKolding #Pillemadsen #Mojn