Efter en opstart med flere træningskampe, ny trup og ny træner, var Kolding IF for alvor klar til at sæsonen skulle starte. Det kunne også tydeligt ses på det udtryk pigerne kom ud med til kampstart. Der skulle også kun gå 2 min, før Kolding kom til chancer og scorede – dog dømte dommeren offside.
Pigerne har flere gode aktioner og sidder nærmest på alt spillet. Der skulle også kun gå 19 min. før målfesten startede, da Julia Amby snyder AGF-keeperen med et frækt indlæg, som lander i krydset af stolperne og ind i mål. Efter 28 min. kommer Laura Faurskov også på måltavlen, da AGF ikke får clearet bolden ordentligt, så Laura sender den i mål og scorer til 2-0. Der skal kun gå yderligere 4 min, før Sara Amby også vil være med i målfesten, da hun gør det til 3-0 med et flot indlæg af Benedicte Moss og dermed også scorer sit første seniormål. Kolding bliver ved med at presse på og kommer til flere chancer, men pausestillingen bliver 3-0.
Kolding kommer ud til 2. halvleg med samme udtryk og der skal ikke gå mange minutter før Kolding igen kommer til chancer. I forbindelse med at 2. halvleg skrider frem, får AGF også bedre fat i spillet og begynder at presse mere på. Dog har Koldings defensive helt styr på det, og holder buret rent. I de døende minutter kommer debutant Benedicte Moss også på måltavlen, da hun endegyldigt lukker kampen med endnu et mål. Kolding har dermed sikret sig 3 point i den første kamp i Kvindeligaen, med en stensikker sejr på 4-0.