“Vi skal dø for hinanden på banen i morgen”. Sådan lyder det blandt andet fra Morten Mølkjær, der ser frem mod onsdagens opgør mod Silkeborg. En kamp, der bliver foruden vigtige point på spil, bliver det første indbyrdes opgør mellem de to klubber siden 2009. Læs hele optakten og det fulde interview med Koldings cheftræner.
Marginalerne udeblev, da Kolding i fredags tabte med 1-0 til ligakonkurrenterne fra Vendsyssel. Det var ellers en stærk defensiv organisation, der afviste hjemmeholdets tekniskdygtige angriberes offensive tilnærmelser, inden en tilfældighed gjorde udslaget på en dag, hvor Kolding fortjente mere. Du kan læse kampreferatet her.
Silkeborg var senest i kamp søndag, hvor det blev til et ganske sammenligneligt nederlag. Her mødte de Fredericia, der mod spil og chancer vandt med 1-0, hvor SIF ikke fik omsat deres overtag til mål.
Generelt har sæsonstarten næppe været efter cheftræner, Kent Nielsens, ønske. Med to nederlag indtager man ikke øjeblikket en syvende plads i tabellen, hvor ligaens store konkurrence har formået at stikke en lille kæb i hjulet på forhåndsfavoritterne, der unægteligt satser på hurtigt et comeback tilbage i toppen.
På trods af de to nederlag til henholdsvis Helsingør og Fredericia, er det også blevet til store præstationer for Silkeborg IF. Tydeligst står 3-1-sejren over Esbjerg, der også havde sin daglige gang i den bedste danske liga sidste sæson. Sejren cementerede Silkeborgs store kvaliteter i pasningsspillet, hvor de udviste stor tro på egne evner. De forreste, med blandt andet storspillende Magnus Mattsson, var enormt chanceskabende, hvilket har været gennemgående for holdet fra Søhøjlandet.
Vi skal helt tilbage til 2009 for at finde den seneste indbyrdes kamp mellem Kolding og Silkeborg. Dengang hed holdet Kolding FC, hvor det blev til et nederlag på 1-4 i en sæson, hvor Silkeborg endte som oprykker i 1. division. Siden dengang er der naturligt sket en udvikling hos begge klubber, hvorfor det er to komplet forandrede mandskaber, der onsdag skal forsøge at tage point mod hinanden.
I transfervinduet har Silkeborg blandt andet sagt farvel til Jeppe Okkels og Mads Emil Madsen. Og omvendt goddag til store talenter som Wessam Abou Ali og Joel Felix, der er kommet til fra Aab og Næstved. Dem skal Kolding ikke bekymre sig om, da Abou Ali er skadet og Felix modtog dobbeltgult i kampen mod Fredericia og derfor afsoner karantæne i morgen.
Silkeborg har formået at holde på flere af holdets bærende kræfter fra sidste sæson. Holdet indeholder flere talentfulde spillere, hvor Magnus Mattsson er værd at nævne. Den offensive midtbanespiller mestrer teknik, fart og overblik, hvor meget af Silkeborgs spil går igennem. Unge Sebastian Jørgensen har også vist sig fornemt frem fra start, hvor han som indskifter har scoret i sine tre første opgør.
Emil Holten er også svær at komme udenom. Selvom det ikke blev til en startplads mod Fredericia, må det formodes, at den store angriber kommer til at spille en rolle i morgendagens opgør. Holten scorede senest mod Skive, hvor det i sidste sæson blev til ni sæsontræffere. Holten udgør med sine 195 cm. en naturlig trussel i luftspillet, men særligt hans evne til at score med begge ben gør ham til en stor mundfuld for modstandernes defensiv.
Joel Felix er som nævnt i karantæne, hvor Valence Nambishi omvendt er tilbage efter, at han sad ude mod Fredericia.
Kampen dommer er Benjamin Helm Svedborg
Opgøret vises på Viaplay fra kl: 18:55.
Læs optaktsinterviewet med Kolding IFs cheftræner, Morten Mølkjær:
I morgen kommer superliganedrykkerne fra Silkeborg på besøg. Hvad forventer du af det opgør?
– Vi forventer en stærk modstander. De har på trods af to nederlag set stærke ud på bolden og kombinationsspillet, så det bliver uden tvivl en stor opgave.
Silkeborg tabte senest til Fredericia. Hvilke svagheder har du noteret dig, at vi skal lukrere på?
– Omstillinger i mod ser ud til at være et våben, hvor vi skal være skarpe offensivt. De er, ligesom Fredericia, bedst med bolden, hvorfor vi skal formå at hente noget her. Derudover har vi set lidt svagheder i organisation, som vi fælles har forberedt os på.
På trods af Silkeborgs start har de på papiret et af ligaens stærkeste hold, hvor de også er oprykningsfavoritter. Hvor deres største forcer og hvilke profiler skal I holde ekstra øje med?
– Wessam Abou Ali er blevet skadet, han er ellers et af deres stærke offensive kort. De har unge folk i Sebastian Jørgensen og Magnus Mattsson som er godt kørende. Generelt er hele højresiden rigtig god, hvor Rasmus Carstensen på backen har spillet godt.
– Deres største forcer er deres evne til at krerere et hav af chancer, men også deres possesion, hvor de flytter bolden godt rundt
I fredagens kamp mod Vendsyssel spillede vi perioder med fem mand bagved. Er det en formation vi skal forvente os mere af?
Det kunne det godt være. Det så meget positivt ud, hvor vi fik trykket Vendsyssel tilbage. Det er også en formation vi tidligere har nydt gavn af. Det er altid godt at kunne gribe i værktøjskassen.
Starten har selvsagt ikke været som ønsket. Hvordan er stemningen frem mod morgendagens opgør?
Vi er meget sulte for at få point. Stemningen er, situationen taget i betragtning, ganske god. Vi arbejder hårdt på sagen, men er også bevidst om kynismen i fodbold, der betyder, at der ikke er plads til fejl og vi samtidigt skal score på de chancer vi skaber. Vi skal ganske enkelt dø for hinanden på banen i morgen.