Wichmanns tropper drager lørdag mod Capelli Sport Stadion, der huser opgøret mod HB Køge i næstsidste runde af grundspillet.
Det er et revanchesultent Kolding-mandskab, der lørdag blæser mod HB Køge for at vende forårets pointfattige stime. Opgøret er næstsidste mulighed for at kravle op i tabellen inden grundspillet afsluttes, og ligaen skilles på midten.
Sæsonen igennem
Der er alt at spille for i HB Køge-lejren i de resterende to grundspilsrunder. Hvor foråret har budt på syv point ud af 12 mulige, er klubben placeret i det toptætte midterfelt på en 7. plads á point med FC Fredericia og Fremad Amager, der lige nu ligger til oprykningsspillet.
Det er på udebane, hvor HB Køge har været stærkest. Hjemme tæller statistikken blot 11 point i ti opgør, hvor det i alt er blevet til otte scoringer. Historikken er til gengæld opadgående, hvor de seneste tre kampe har kastet syv af de 11 point af sig.
HB Køge kommer senest fra et 2-0-nederlag til Silkeborg på JYSK Park.
Indbyrdes
HB Køge vandt det første opgør i sæsonen med cifrene 4-2 på Autocentralen Park i et jævnbyrdigt opgør, hvor kynismen blev forskellen. I 19/20-sæsonen sejrede vi med 2-1 på kunstgræsset i Køge ligesom det også blev til to nederlag, der derfor tæller en indbyrdes historik på V1, U0, T3.
Hold øje med
Mike Jensen blev hentet ind i på deadline day som en af de helt store transferoverraskelser. Siden har den tidligere Brøndby-spiller med syv A-landskampe på CV’et været en fast bestanddel af HB Køges midtbane i forårets fire opgør. Midtbanelederen, med det store arbejdsraseri, har allerede noterede sig for sæsonens første scoring i 3-1-sejren over Skive.
HB Køges stærke angriber, Jubril Adedeji, udgik i seneste opgør med en skade, men er udtaget i morgendagens trup. Den 20-årige HB Køge-topscorer er enorm driblestærk. En force, der var stærkt medvirkende til to scoringer i føromtalte opgør mod Skive.
Oskar Snorre er HB Køges sidste skanse på stregen, hvor han i løbet af sæsonen har holdt fem cleasheets. Det 22-årige målmandstalent stod en forrygende kamp i efterårets indbyrdes opgør, hvor han også har stor andel i divisionens fjerdebedste defensiv.
Mulig startopstilling
HB Køge:
O.Snorre
M. Gundelach – E. Gomes – M. Qvist – O.Sonne
M. Jensen – L. Petry – V. Ljuti
J. Adedeji – N. Effiong – J. Johansson
Karantæner
Ingen af de to hold afsoner karantæner.
Dommer
Patrick Stenzel Rasmussen dømmer lørdagens opgør.
Hvor vises kampen?
Kampen vises lørdag d. 12. marts på Viaplay fra kl. 14:55.