Fredag aften spiller Kolding IF Kvindeliga mod HB Køge på Autocentralen Park. Kampen sparkes i gang kl. 19.00.
Inden længe ankommer HB Køges spillerbus til Autocentralen Park, hvor aftenens opgør finder sted. Kolding IF tager imod førerholdet fra Gjensidige Kvindeliga i denne rundes SuperMatch. Kampen spilles kl. 19.00.
Formkurve
Kolding IF er inde i en god stime og har ikke tabt siden sidste opgør mod HB Køge i midten af maj. Og de to seneste opgør endte med seks point til koldingenserne. Først gik det ud over FC Thy-ThistedQ, som i egen hule tabte med 1-3 til Kolding IF, og senest var det FC Nordsjælland, der gik fra banen uden point, da Kolding IF vandt med 0-1 på Right to Dream Park.
HB Køge fører Gjensidige Kvindeliga med seks point ned til nummer to. I seneste runde slog de ganske komfortabelt Brøndby med 0-3 på udebane, så meget ligner, at de render med guldet for andet år i streg. Der er kun tre runder tilbage, men Kolding IF kan i aften nå at sætte en lille kæp i hjulet og give Fortuna Hjørring en smule håb.
Hold øje med
En spiller, der skal holdes øje med, er Madalyn Pokorny. Den 25-årige amerikaner er HB Køges topscorer med 10 mål. Senest scorede hun føringsmålet mod Brøndby, så det er altså en spiller, der ved, hvor målet står.
Derudover kan det nævnes, at der i HB Køges trup er tre tidligere Kolding-spillere – nemlig Cecilie Fløe, Emma Færge og Isabella Obaze, der alle tre skiftede til HB Køge i 2021.
Billetter
Kampen spilles på Autocentralen Park, så tag din ven, veninde, kæreste eller forældre under armen og kom ned og støt pigerne i deres kamp mod førstepladsen. Billetter kan købes i døren eller her: https://shop.kolding-if.dk/kampe/KIFHBKF22
Men husk, at hvis du har et gyldigt studiekort, kan du komme gratis ind og på samme tid få øl til 20 kroner ved fremvisning af studiekortet! Så ingen undskyldning for ikke at komme ned og støtte.
Hvor vises kampen?
Kampen vises på Viaplay via dette link: https://viaplay.dk/sport/fodbold/gjensidige-kvindeliga/kolding-if-hb-koege/s22051004542694477