Lørdag d. 15. september tager Kolding igen turen til Sjælland, hvor de skal møde Sundby.
Holdene mødte senest hinanden på Autocentralen Park, hvor Sundby vandt 1-0. En kamp hvor Kolding ellers var dominerende og spillede en flot kamp med masser af chancer. Sundby endte dog med at score i de sidste minutter og dermed fik de alle 3 point med hjem. Selvom Sundby er oprykkere, har de indtil videre erhvervet sig 7 point og ligger dermed på en 5. plads og dermed er der lagt op til en spændende kamp, da bunden er særdeles tæt i ligaen.
I de seneste to ligakampe har Kolding fået 4 point, da de sikrede sig en sejr over Fortuna Hjørring og en uafgjort med FC Thy-ThistedQ.
Nu har Kolding så muligheden for at fortsætte den gode stime og forhåbentligt få alle 3 point med hjem til Kolding.
Kampen kan i øvrigt ses på Viaplay.
Hør hvad cheftræner Jesper Bisgaard har af forventninger til kampen her: