Næste opgave for Kolding IF ligger igen og venter i det aarhusianske, når Brabrand IF byder velkommen til et spændende opgør i 2. Division.
Kolding IF skal jagte sæsonens første udebanesejr lørdag den 24/9, når destinationen hedder Brabrand Idrætsanlæg i det vestlige Aarhus.
KIF kommer fra en periode med fine præstationer og resultater, som senest blev fulgt op med en 1-0 hjemmesejr over AB, hvor chancer og spil bestemt var til mere. Sejren kommer efter endnu en flot hjemmesejr over Esbjerg fB og et stærkt udebanepoint på Riisvangen mod Aarhus Fremad.
Brabrand IF har indledt sæsonen med lutter tætte opgør, senest eksemplificeret ved to uafgjorte opgør i deres to seneste kampe mod FC Roskilde og BK Frem. I den seneste sæson var der ikke mindre end 5 opgør mellem de to klubber, hvor KIF hev sig sejrrigt ud af 1 ligakamp, og 1 pokalkamp, mens 2 af de 3 andre opgør endte med remis. Det bliver derfor et spændende opgør med garanti for intensitet lørdag klokken 14.00. Nederst i artiklen kan du høre fra Kristoffer Wichmann, hvordan han ser os hive de 3 point med hjem i bussen fra Aarhus.
Seneste Møder:
29.05.2022: Brabrand IF 0-2 Kolding IF
18.04.2022: Kolding IF 0-0 Brabrand IF
09.04.2022: Kolding IF 0-0 Brabrand IF
Hvor/hvornår
Der er kampstart klokken 14.00 i det vestlige Aarhus. KIF Support organiserer bustur til opgøret, så hvis du vil med op og støtte drengene i jagten på 3 point, kan du finde info her
Kampen kan ligeledes følges på streaming via hjemmesiden for 2.Division. Du finder streaming her, og kan se kampen ved at oprette et gratis LigaLogin.