Søndag spilles sidste hjemmekamp i Gjensidige Kvindeliga mod Fortuna Hjørring.
Søndag klokken 15:00 spilles efterårets sidste hjemmekamp mod ligaens nummer 2 fra Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindeliga. Så kom ned og giv støtte til pigerne på Autocentralen Park.
Formkurve
Kolding-pigerne har i de sidste fem kampe hentet syv ud af 15 point. I de sidste to kampe er pigerne ubesejret med en uafgjort senest mod FC Nordsjælland og sejr over AGF hjemme på Autocentralen Park. Fortuna Hjørring kommer ind til kampen efter at have hentet 10 ud af 15 point i de sidste fem kampe. De sidste to kampe har Hjørring hentet to sejre i streg over de to andre nordjyske klubber fra Thisted og Aalborg.
Indbyrdes
Sidst vi mødte Fortuna Hjørring var i 5. runde i Gjensidige Kvindeliga d. 5. september i Hjørring, hvor vi tog et point med hjem med resultatet 0-0. En kamp hvor en god fight sikrede det ene point med retur til Kolding.
Hold øje med
Gæsternes nummer 10 Emma Snerle og nummer 13 Olivia Møller Holdt, som begge ligger i top 5 på ligaens topscorerliste med henholdsvis 11 og 7 mål i sæsonen. Derudover er Olivia Møller Holdt også brandvarm, og har scoret 5 mål i de sidste 4 kampe.
Hvor vises kampen?
Kampen spilles på Autocentralen Park med kampstart 15.00, og som tidligere nævnt er det er sidste kamp i efteråret. Har du ikke mulighed for at komme på stadion, så streames kampen som de andre kampe på Viaplay.dk: https://viaplay.dk/sport/fodbold/gjensidige-kvindeliga/kolding-if-fortuna-hjoerring/s21110863545653985
Kampen præsenteres i samarbejde med kampsponsor B-Tag