WeMarket ny Basispartner i klubben!
Det digitale marketingbureau, WeMarket, er seneste skud på den velvoksne erhvervsstamme i Kolding IF Fodbold.
Vil du have din digitale markedsføring op i Superligaen, så er det WeMarket, du skal henvende dig til. Med spidskompetencer i søgemaskineoptimering, Google Ads, Social Media og strategisk markedsføring er de lokale eksperter og kan tilbyde hjælp med markedsføring indenfor alle brancher, virksomheder og institutioner. Dermed kan WeMarket blive en vigtig marketingpartner for stort set alle deltagere i erhvervsnetværket. Fra Olaf Ryesgade i Kolding kan Lasse Winther Jørgensen og resten af teamet være helt tæt på samarbejdspartneren og tilbyde personlig sparring over en kop kaffe – et tæt samarbejde, altid med fingeren på pulsen hos kunderne er nemlig en af hjørnestenene for WeMarket.
WeMarket har tegnet en 2-årig aftale med Koldings stolthed og vil være en aktiv partner i klubbens attraktive netværk. Med et aktivt samarbejde i byens stærke fodboldklub, er det planen at udvide kundeporteføljen og netværket generelt, samt støtte op om den ambitiøse fodboldsatsning.
Lasse Winther Jørgensen fra WeMarket udtaler i forbindelse med aftaleindgåelsen:
”Vi er meget tiltrukkede af den ambitiøse satsning, hvor klubben virkelig vægter et gunstigt erhvervsmiljø højt! Vi er en virksomhed, som lægger mange kræfter i vores profesionelle netværk, og derfor passer denne aftaleform os helt perfekt. Dertil er det kun glædeligt at støtte op om et ekstremt positivt og spændende lokalt projekt i vores by. Vi glæder os til at tage hul på det.”
WeMarket vil blive profileret på Autocentralen Park, samt naturligvis i netværket med deres aktive deltagelse. Salgschef i klubben Marcel Mensel-Legald udtaler:
”WeMarket er en fed virksomhed, som vi glæder os til at arbejde tæt sammen med. Dertil er vi overbeviste om, at deres produkter er relevante for mange i vores netværk. Vi lever af aktive aftaler og ser med forventningens glæde frem til dette.”
Dermed ønsker klubben at takke WeMarket og Lasse Winther Jørgensen for det nyindgåede samarbejde og glæder sig til mange gode oplevelser sammen.
#ViErKolding #WeMarket