Nemo Thomsen og Gabriel Papian bedre kendt som “Gabi” har i efteråret 2021 begge for første gang været udtaget til landsholdssamling. Nemo har været med det Grønlandske A-landshold og Gabi med det armenske U18 landshold.
Nemo fortæller:
“Det var en mega fed oplevelse, jeg prøvende noget jeg ikke havde prøvet før – Det var fedt. Det har været en drøm, siden jeg var lille.”
Landsholdssamlingen blev afholdt tilbage i september hvor holdet var samlet i 10 dage. Samlingen fandt sted i Vildsbjerg og bød på hele fem kampe. Han fortæller desuden om den største oplevelse ved at være med:
“Vi spillede mod Nordsjælland, vi havde vores egne fans, der var kommet rigtig mange grønlændere. Det øjeblik hvor jeg blev skiftet ind på banan, var det bedste”.
Gabi fortæller:
“Det var utrolig fedt, stor oplevelse og så var jeg selvfølgelig rigtig stolt over at være udtaget til det armenske landshold. Stolt af at repræsentere min fars land.”
Landsholdssamlingen fandt sted i Armenien og var 10 dage. De spillede to kampe, begge kampe mod Hviderusland. Han beskriver sin største oplevelse:
“Det bedste var at synge nationalsangen, mens man så på det armenske flag. Det var et stort øjeblik i min første kamp.”
Begge drenge spiller til dagligt på akademiets U19 hold. Deres træner Jonas Kamper udtaler:
“Ift. begge drenges udvikling i gennem de sidste år, i særdeles efteråret – Er det et kæmpe skulder klap til drengene, at blive prøvet af blandt de bedste i deres respektive land. Det er vi som klub ekstremt stolte over. Det vidner om at det arbejde alle ligger i KIF i hverdagen hele tiden er et skridt i den rigtige retning. Det her skal ses, som et delmål. Derfor gælder det nu om at arbejde endnu hårdere, for at opretholde det høje niveau der er på akademiet i Kolding IF.”