Fredag venter et formentlig højintenst opgør på Autocentralen Park, når FC Roskilde, der kæmper for livet i NordicBet Liga, kommer forbi. For modstanderen er succeskriteriet i hver kamp tre point, hvis de skal gøre sig forhåbninger om overlevelse.
De tre point der er på højkant i fredagens kamp har stor betydning for begge hold, da de for Kolding kan gøre en ny sæson i NordicBet Liga ganske tæt på realitet, mens de er livsnødvendige for FC Roskilde, der allerede har et hul på seks point op til den rette side af nedrykningsstregen. At FC Roskilde er parat til at slås for pointene vidnede deres sidste opgør mod HB Køge om, hvor de efter at have fået smidt en mand ud og været bagud to gange formåede at hente ét point. I Kolding-lejren skal der bygges oven på de lovende takter fra kampen mod Vejle.
Kampen fredag bliver sidste gang i sæsonen, at de to hold står over for hinanden. I de to hidtidige møder har hvert har hold taget en sejr. Første kamp blev en meget underholdende en af slagsen, da Roskilde efter 17 minutter allerede var i front 2-0. KIF formåede dog at indhente føringen for igen at komme bagud 2-3. På to mål af Rune Nautrup blev comebacket fuldendt, i et opgør, der var meget seværdigt. Da det blev Koldings tur til at gæste Roskilde, blev kampen flyttet til Sundby Idrætspark grundet en bane i for ringe beskaffenhed i Roskilde. Den kamp blev aldrig god for KIF, og efter en forsvarsfejl endte Roskilde med en 1-0-sejr.
Download Kolding IFs app til iPhone her
FC Roskilde, der pt. ser ud til at skulle ned i 2. division, har sammen med Nykøbing rækkens mest hullede forsvar. Hele 46 gange har de måttet hente bolden i nettet. Selvom modstanderen lukker mange ind, scorer de alligevel ok med mål, nemlig 32 styks. Dermed lægger det op til, at der er mål i vente, da Kolding med en 39:37-målscore sjældent er med i målløse kampe.
Når Roskilde-mandskabet sætter sig i bussen og drager til udekampe må det efterhånden være med bange aner. For hjemturen plejer som oftest at være med nederlag i bagagen, hvilket det er blevet i 10 ud af 12 udekampe i sæsonen. Kun én sejr og én uafgjort har holdet hentet; sejren mod Skive.
Værd at holde øje med hos FC Roskilde er især Younes Bakiz. Offensivspilleren, der efter sæsonen skifter til Viborg, er på sine gode dage en stor profil, mens han dog har tendenser til at falde ud af kampene. Seks mål har han scoret i sæsonen, og han kan betegnes som en stork teknisk og hurtig spiller. Angriberen Mileta Rajovic er for tiden ganske varm, da han har scoret tre mål i de seneste to kampe. Rajovic er en høj spiller, der både header og sparker godt. Han deltager også i opbygningsspillet og har i sin fysik en klar force. Meget spil går igennem midtbanespilleren Nicklas Halse, der har scoret sit eneste mål i sæsonen mod KIF. Halse besidder et stærkt overblik og sender lange afleveringer rundt efter behag og med stor præcision. Tilmed er han også fin i det defensive.
Læs også: Ny aftale med Kolding Elite
Hos Kolding IF er en række spillere fortsat i karantænefare. Ved sit næste gule kort får Sebastian Sommer, Morten Ohlsen Hansen og Mads Eriksen karantæne. Derudover kan Christian Kudsk ved en grov forseelse også ryge i skammekrogen.
FC Roskilde mangler til kampen Kyle McLagan, der mod HB Køge troede han var målmand og reddede en bold med hænderne, da han var sidste mand. Dette fik han rødt kort for.
Kampen vises på Viaplay fra kl. 18:25
Kampsponsor er Posta Logistics
Til kampen er udtaget følgende trup – der er blandt andet comeback til Benjamin Zjajo, der kommer tilbage fra skade: