I en kamp der aldrig blev en køn affære og som var uden mange chancer, vandt Rukh Lviv 0-2.
Torsdag spillede KIF sin anden træningskamp på træningslejren i Tyrkiet. Det blev en kamp uden mange chancer og uden poleret spil fra nogle af mandskaberne. Alligevel trak det på forhånd ukendte Rukh Lviv-hold sig sejrsrigt ud, da de scorede efter en fejl i forsvaret og på et straffespark.
Kort efter startfløjtet tegnede Christian Kudsk sig for kampens første afslutning, da han fra distancen sendte et fladt skud afsted. Dette blev dog reddet uden problemer. Dette forsøg skulle vise sig at være et særsyn, da mulighederne herefter var få.
Rukh Lviv viste sig efterfølgende frem ved at tage et godt løb mod mål fra kanten, men fik ikke en afslutning på. I første halvleg blev det én lang kamp om at åbne hinandens organisationer op, og dette resulterede i en del lange bolde fra begge hold, især Rukh.
Se: Belek, Tyrkiet (Træningslejr #3 med holdlederne) på Youtube
Begge hold var velorganiserede, og det var glædeligt at se KIF-mandskabet afvise mange af boldene der kom mod dem. Kolding viste flere gange også fine kombinationer, hvor man særligt skabte sine muligheder fra fløjene. Det var dog ingen overraskelse, at holdene kunne gå til pause uden at have set nogle mål.
Ud til anden halvleg kom Rukh Lviv med et nyt hold, da de havde skiftet flittigt i pausen. Dog fortsatte samme spilmønster, hvor spillet var en smule rodet og ingen af holdene kom til specielt meget.
Smidt kom dog igennem ved en dybdebold, som han løb op og gik derfra gik mod mål. Afslutningen blev sendt fladt mod det lange hjørne, og her fik Rukh-målmanden lige netop viftet bolden væk.
Følg KIF på Instagram for billeder og videoer
I den anden ende skulle vi dog få minutter efter endelig se bolden gå i nettet. En bold blev lagt tilbage mod Schubert i målet, og han fik ikke sendt den væk i tide, hvorfor en angriber tacklede ham, fik bolden og uhindret kunne lægge føringsmålet ind. Meget sigende for kampen, at målet skulle falde efter en individuel aktion.
Kolding IF fik sendt flere spillere i spil, men det ændrede ikke ved, hvad vi havde set kampen igennem. Man fik ikke åbnet op for Rukh Lviv og fik ej heller mange afslutninger mod mål. Kort før slutfløjt tacklede en KIF-forsvarer en modstander let på kanten af feltet, og dette takserede dommeren til et straffespark. Dette blev, efter et omspark grundet for tidligt indløb i feltet, sendt i rusen, og hermed var kampen lukket.
Se sammendrag fra kampen her:
KIF-startopstilling: B. Schubert, S. Trier, M. Høgsholt, S. Smidt, M. Zederkof, M. Vestergård, B. Zjajo, M. Hedeager, C. Kudsk, J. Hansen, D. Fazlagic