Næstved var det bedste hold på dagen, erkendte KIF-træner Anders Jensen straks efter kampen, men ærgrede sig samtidigt over forårets første nederlag på Autocentralen Park. Sidste nederlag hjemme var oktober sidste år.
På en steghed junidag på Autocentralen Park, krydsede Kolding IF klinger med det kommende 1. Divisionshold fra Næstved BK.
Det blev resultatmæssigt et knebent nederlag, men det kunne gæsterne takke sig selv for, og hjemmeholdet kunne takke Jens Rinke, der i gennem kampen hev flere store redninger ud af ærmet.
Gæsterne fra Sydsjælland kom efter små ti minutters spil foran.
En lang bold blev slået ned i KIF’s højre forsvarsside, og her fik KIF forsvaret kampens første hedeslag, da man slet ikke fik afvist nedfaldsbolden, som endte for fødderne af gæsternes Finnur Justinussen, der tørt huggede bolden ind bag en sagesløs Jens Rinke i KIF buret.
Efter en halv times spil, var gæsterne lige ved at fordoble deres føring, men Jens Rinke holdt med en klasseredning KIF inde i kampen.
I den anden ende fik Rune Nautrup minuttet senere udlignet, da han erobrede bolden på højre kanten, og driblede ind i gæsternes forsvar, og fra en spids vinkel fik han sendt bolden ned i det lange hjørne til udligning 1-1.
Det lugtede så af, at den stilling kunne begge mandskaber leve med, men inden pausefløjtet, blev KIF ramt af endnu et hedeslag.
Igen var det en lang bold, som uhindret blev slået ned i vores venstre forsvarsside, her kunne en Næstved spiller uhindret sende et indlæg ind foran mål, og her fik KIF forsvaret clearet bolden lige ud til Finnur Justinussen, der takkede for gavmildheden og sendte bolden sikkert op i nettaget.
Anden halvleg startede næsten som første. Efter små ti minutters spil fik gæsterne scoret. Efter et dumt boldtab midt på banen, gav det gæsterne en hurtig omstilling, hvor KIF’s forsvar hurtigt blev spillet tynde, og så
stod der 1-3.
KIF formåede aldrig for alvor at komme tilbage i den kamp, og det var faktisk kun Jens Rinke og resten af forsvaret, der i flere omgange fik reddet eller clearet i sidste øjeblik, da Næstved havde flere muligheder for at bringe sig yderligere foran.
I tillægstiden blev en velspillende Kristian Kirkegaard skubbet omkuld i gæsternes forsvar, og på det efterfølgende straffespark kunne Rune Nautrup, med en sikker scoring, bringe en smule nerve tilbage i opgøret. Men desværre var der ikke tid til at få lagt et tryk på gæsterne, som dermed fuldt fortjent kunne rejse hjem med alle tre point.
KIF slutter sæsonen af, når sidste runde fløjtes i gang på lørdag kl. 14.00. KIF skal en tur til Skovshoved. Begge mandskaber kan spille for maksimalt at avancerer en enkel plads i tabellen.
Kampfakta:
Kolding IF – Næstved BK 2-3 (1-2)
Tilskuere: 360
10′ 1-0 Rune Nautrup
32′ 1-1 Finnur Justinussen
45′ 1-2 Finnur Justinussen
57′ 1-3 Kasper Mertz
90′ 2-3 Rune Nautrup
Advarsler til Kolding IF : André Jepsen
Dommer: Nils Heer
Linjedommere: Bjarke Bruun og Daniel Cortzen
Kolding IF start opstilling:
Jens Rinke Kristensen, Michael Præst, Theis Jensen, Henrik Brodersen, André Jepsen,
Nichlas “Tunna” Knudsen, Kristian Kirkegaard, Rune Nautrup, Mads Zederkoff,
Emil Obitsø Nielsen og Morten Hansen
Kolding IF’s bænk:
Jens Larsen, Sebastian Sommer, Mathias Lautrup Nielsen og Frederik Rosenberg
Indskiftninger:
60′ Sebastian Sommer for Kasper Theis Jensen
69′ Mathias Lautrup Nielsen for Michael Præst