Med mere end 20 års erfaring på bagen, så kan Moogio deres kram når det kommer til solafskærmning. Moogio er Nordens ledende kæde inden for markiser og solafskærmning, og nu har de skrevet en ny flot 2-årig aftale med klubben fra Marcus Allé.
Moogio er repræsenteret i 31 byer i Danmark og Sverige, og i Kolding er de kompetent repræsenteret af indehaver Jacob Outzen. Jacob er samtidig manden bag den flotte aftale med byens fodboldklub, og i forbindelse med aftaleindgåelsen udtaler han:
”Vi er glade for at Kolding har en så flot ambassadør som Kolding IF, og som lokal virksomhed værdsætter vi de gode initiativer klubben står for overfor erhvervslivet. Heri ønsker vi fortsat at tage del, og vise byens klub vores opbakning. Derfor vælger vi at opgradere.”
På Autocentralen Park er Moogio repræsenteret med deres reklameskilt, og i henholdsvis Mediator Loungen og Fynske Bank Loungen med Jacobs deltagelse. Kommerciel ansvarlig i klubben, Michael Flyvholm udtaler:
”Jacob og resten af Moogio har været om bord i tre sæsoner nu, og vi er rigtig glade for at de også spiller på hold med os de kommende to. Det betyder utroligt meget for os, at mærke erhvervslivets støtte, og den må vi i den grad sige vi har i Kolding IF. Tak til Jacob og Moogio!”
Du kan besøge Moogios showroom lokalt i Kolding på Vejlevej 364, som i øvrigt er Moogios første butik i Danmark. Her kan du se alle markiser og gardiner i fuld størrelse samt betjene og røre ved det. Dertil vil klubben sende sine varmeste anbefalinger til at tænke på Jacob Outzen og Moogio næste gang solen skal afskærmes.
Du finder Moogios store udvalg ved at trykke her eller kontakt Jacob på +45 20 11 98 19
#ViErKolding #Moogio