Den statsautoriserede revisor med over 80 års erfaring, Martinsen Rådgivning og Revision, har forlænget deres samarbejde med hele Koldings fodboldklub.
Således veksler de deres Basis+aftale til et Sølvpartnerskab og er dermed minimum de næste to år en markant støtter til Kolding IF Fodbold.
Martinsen er en solid og ekstremt velkonsolideret virksomhed, der sætter en stor ære i ordentlighed, høje faglige standarter og ikke mindst nærhed til sine kunder. Nu vil Martinsen komme endnu nærmere klubbens øvrige erhvervsnetværk, som får svært ved at ikke bemærke revisionsvirksomheden i fremtiden. Således omdøbes den populære Tipsklub i VIP-loungerne til Martinsens Tipsklub. Den vil således blive prydet af Martinsens logo, og i dagligtale kun omtales efter det nye navn.
Statsautoriseret Revisor og Partner Andy Philipp Gøttig udtaler i forbindelse med aftaleindgåelsen:
”Vi går meget op i at være en virksomhed, hvor ordentligheden gennemsyres i alt vi gør. Samme tendenser oplever i Kolding IF Fodbold, som så samtidigt har et meget attraktivt netværk, som tiltaler os meget. Dertil kunne vi rigtig godt lide ideen om, at blive repræsenteret på Martinsens Tipsklub, og synes det er en sjov gimmick, hvor vi ses af erhvervslivet hver gang. Det betyder noget for os!”
Martinsen opgraderer deres aftale, og veksler den tidligere indgået 1-årige til en ny 2-årig. Det vækker selvfølgelig glæde i den voksende fodboldklub på Marcus Allé. Kommerciel Ansvarlig i Kolding IF udtaler:
”Vi er naturligvis rigtig glade for denne aftale. Vi aktiverer samarbejdet med at bringe Martinsen aktivt i spil i vores Mediator Lounge gang efter gang, og det bringer værdi for virksomheden. Det er vigtigt for os. Samtidig er de et velrenommeret firma, som vi nu glæder os til at fortsætte rejsen med.”
Hele klubben ønsker at takke Martinsen Revision og ser frem til det gode samarbejde.
#ViErKolding #RådgivningRevision