Den 26-årige midtbanespiller skifter til italienske Lazio med omgående virkning. Med 253 ligakampe for KoldingQ og Kolding IF, takker Louise Eriksen nu af i de velkendte rammer i Kolding, og bytter det ud, med en ny hverdag i Rom.
Louise har spillet i Kolding siden 7. klasse, og de store mængder tid hun har lagt i klubben, har også resulteret i en klubrekord, hvor hun med sine 253 spillede ligakampe, også blev hyldet ved sidste hjemmekamp før pausen. I hendes tid i KoldingQ og Kolding IF er det desuden blevet til 28 mål for klubben.
Med nr. 9 på ryggen og anførerbindet om armen, har Louise haft stor betydning for holdet og for klubben. Det hårde arbejde hun har lagt i fodbolden, har da også resulterede i to U16-landsholdskampe og udtagelse til A-landsholdet.
Louise har på mange måder taget del i kvindefodboldens rivende udvikling, hvor hun både har jongleret med uddannelse og fodbold i en tætpresset hverdag, hvor det hårde arbejde på banen resulterede i den første kontrakt med KoldingQ i 2020. I dag har hun så taget skridtet videre og skrevet kontrakt med den italienske storklub Lazio. Her kan man vidst roligt sige at alle veje fører til Rom.
Louise bliver fremadrettet aktuelt på Lazios kvindehold, som spiller i den næstbedste række i Italien, hvor de sigter efter igen at rykke op i landets bedste række.
Der skal lyde en stor tak for tiden i klubben både på og udenfor banen. Vi ønsker Louise alt held og lykke fremover, og glæder os til at følge med i det nye eventyr.