Arkivfoto
Kolding tabte fredag aften duellen mod Skive, der bød på forventet dramatik fra første til sidste fløjt.
Der var flot opbakning til stede i Skive, hvor KIFs supportgruppe var placeret ved det bagvedliggende museum med udsyn over stadion. Der var på papiret lagt op til en intens kamp, der også startede som lyn og torden med chancer i begge ender. Skive tog føringen inden Verreth scorede sit første mål i Kolding-trøjen til 1-1 i pausen. I anden halvleg trak Skive det længste strå, der, trods et godt Kolding-pres, tog sejren fredag aften.
Der var chancer fra start i begge ender. Efter blot fire minutter var Santos helt fri igennem på venstresiden. I et aggressivt modløb kom Sebastian John blæsende ud fra stregen, hvor han med underarmen kom ned og fik afværget chancen.
Fem minutter senere var det Koldings tur til at banke gevaldigt på for en tidlig føring. Daghim blev nedlagt i feltet efter en god tur. Verreth opsnappede bolden tæt under mål, men afslutning gik den forkerte vej om højre opstander.
Køb Kolding IF-merchandise på hjemmesiden
Skarpere var hjemmeholdet desværre kort efter. På en høj bold fra Jacob Vetter fik Santos løbet sig fri i bagrummet, hvor han med en drilsk afslutning fik drejet bolden ind over stregen til stillingen 1-0.
Der blev presset på for en udligning. Med god plads på siderne forsøgte Thøgersen og Fazlagic at finde J. Hansen og Daghim inde foran mål, der havde flere afslutninger mod mål.
Det blev dog på en dødbold, at udligningen skulle findes. Fra små 30 meter sparkede Verreth direkte. Et forsøg som Bobjerg ikke helt havde styr på, og noget uheldigt tabte mellem benene til stor forløsning for de hvidklædte.
Kolding lukkede første halvleg bedst af med optræk til flere mulighederne, der efter et to minutters tillægstid blev fløjtet til pause med stillingen 1-1.
Jacob Torp fik chancen fra anden halvlegs start, hvor han kom ind på venstre wingback i stedet for Thøgersen. Det var også på den side, at Kolding indledningsvist havde de bedste muligheder med indlæg og skudforsøg fra backen.
Mange af hjemmeholdets muligheder kom fra Santos’ fødder, der med små hurtige berøringer skabte ravage i og uden for feltet. Det var dog mere tilfældigt, at Skive skulle tage føringen tilbage. Et langt indkast endte mellem venner og fjender og efter flere omgang for fødderne af M. Lassen, der sendte bolden i nettet. Efter scoringen konfererede dommeren med linjevogteren for en mulig hånd på bolden, men målet fik lov at stå.
Følg Kolding IF på Facebook for nyheder, konkurrencer og meget andet indhold
Mavepusteren gav anledning til flere udskiftninger, hvor Kolding benyttede alle fem muligheder. Skive lod Denius lægge det første pres, der endte med at give en friløber som tvang John ud i en stor redning.
Et minut før tid nærmede Hancock Arena sig kogepunktet, da bolden med en vis tydelighed trillede rundt på en Skive-arm. Trods store protester rystede dommeren afværgende på hovedet, inden Fazlagic sendte returbolden tæt forbi mål.
Derfor endte det med et 2-1-nederlag, der betyder at Skive overtager 10. pladsen. I næste uge venter Vendsyssel, der også bliver et gensyn til fans på Autocentralen Park.
Mål:
16′ Thomas Santos (1-0)
37′ Matthias Verreth (1-1)
65′ Mikkel Lassen (2-1)
Gule kort:
52′ Mads Eriksen
90′ Sebastian Sommer
Kolding IF-opstilling: S. John, M.Eriksen, M. Høgsholt, J. Kiilerich, D. Fazlagic M. Vestergård, M. Zederkof, M. Verreth, D. Thøgersen, A. Daghim, J. Hansen
Udskiftninger:
46′ Ud: D. Thøgersen Ind: J. Torp
73′ Ud: M. Vestergård Ind: S. Sommer
73′ Ud: M. Eriksen Ind: K. Andersen
80′ Ud: A. Daghim Ind: C. Kudsk
80′ Ud: M. Verreth Ind: N. Letort