I halvsæsonens sidste opgør, skal Kolding IF en tur til det midtjyske, hvor medoprykkerne fra Skive venter. Et opgør der vanligt byder på en del mål og dramatik. Her får du optakten til kampen, interview og truppen.
Der venter Kolding IF et selvtillidsfyldt Skive-hold søndag, efter modstanderen i sidste runde satte en stopper for topholdet FC Fredericias gode stime uden nederlag i seks kampe, med en 0-2 sejr i Fredericia. Skive mangler dog et par profiler, og Kolding har et godt kendskab til modstanderen, hvilket senest mundede ud i en sejr, så der er lagt op til et interessant sidste opgør for KIF i 2019.
Skibonitterne indtager før kampen en sjetteplads med 21 point, hvilket betyder at de har fem op til KIF på fjerdepladsen. Medoprykkerne fra 2. division har vist sig stærke også i NordicBet Liga og kan med en sejr åbne op for midten i rækken. Resultatmæssigt har det for modstanderen svinget i de seneste kampe, men den føromtalte sejr mod Fredericia senest, vidner om holdets styrke. Forinden den tabte de hjemme mod FC Roskilde, stod ligeledes hjemme uafgjort mod Vejle, tabte ude til Næstved og vandt før det hjemme over Hvidovre.
Drejer man fokusset mod Hancock-Arena, hvor der er spillet otte kampe, ville Thomas Rølls tropper ud fra hjemmebanepræstationerne være at finde som nr. 11 i rækken. I deres fem seneste kampe hjemme, har de kun vundet én gang. Der er ud fra tallene altså muligheder i Skive. Målscoren hos SIK hedder 23:25, hvilket ud fra rækkens øvrige hold er en middelmådig score.
Køb officielt Kolding IF-merchandise her
Hos modstanderen kan der holdes særligt øje med en spiller som Sebastian Grønning. Angriberen, der med fem mål deler pladsen som topscorer i klubben med Mikkel Jespersen, er en spiller der fylder godt i boksen. Han er god med hovedet, og har også scoret sådan to gange mod KIF. Derudover er den bevægelige Sebastian Denius med sine driblinger og teknik en trussel, der indtil videre har scoret tre gange. Både ved dødbolde og skud udefra gør han sig godt. Magnus Jensen i forsvaret er en høj og stærk spiller, med force i duellerne, ligesom han truer på Skives offensive dødbolde, hvorfor han helt klart også er en mand at holde øje med.
De to klubber har efterhånden stået over for hinanden en del gange, og i sæsonens første opgør, som blev spillet på Autocentralen Park, vandt KIF 4-2, efter et tordenmål af Smidt og derudover Morten Hansen, Fazlagic og Nautrup. Kampen var tæt og blev det især efter Skive scorede to mål i anden halvlegen, og kampen igennem havde fine muligheder. Før denne kamp vandt Skive 1-0 hjemme over os, forinden det 3-5 i Kolding og sidste opgør i nyere tid 2-2 i Skive.
Besøg klubbens Facebook-side for massere af spændende indhold
Til kampen er Skive uden to vigtige spillere, der begge sidder ude med karantæne. Det drejer sig om Mikkel Vendelbo og Mikkel Jespersen. Sidstnævnte har scoret tre gange i klubbernes seneste fire indbyrdes kampe.
I Kolding-lejren er Mads Zederkof og Jakob Eriksen stadig ude skader.
Der vil igen være live-kommentering af kampen på Kolding IFs Facebook-side.
Se optaker, sammendrag og andre interessante videoer i vores videoarkiv
Herunder får du ord på, hvordan Christian Dybro og trænerteamet vil gribe kan an.
Truppen til kampen ser ud således: