Rebekka Frost Frederiksen har underskrevet en kontrakt med Kolding IF.
Den 20-årig fodboldspiller har senest spillet i Finland for Åland United, hvor hun var med til at vinde det finske mesterskab. Derudover har hun været repræsenteret på både U16, U17 og U19-landsholdet.
Rebekka føler sig godt tilpas i sin nye klub og glæder sig til at Slutspillet starter:
– Jeg er rigtig tilfreds med mit skifte til Kolding. Truppen har taget godt imod mig, og jeg er mere end klar til at skyde sæsonen i gang inden længe. Jeg glæder mig til at repræsentere Kolding IF og forhåbentlig kunne bidrage til, at vi får et stærkt forår.
Udover at have været aktuel på ungdomslandsholdene, har hun også vundet det danske mesterskab med Fortuna Hjørring, samt spillet Champions League kampe mod hold som FC Barcelona.
Teknisk chef Frederik Lund er glad for at forstærke truppen med endnu en dygtig spiller:
– Rebekka er en utrolig dygtig og erfaren spiller. Hun er hårdtarbejdende og kan bidrage med en masse stærke kvaliteter til holdet.