Når Kolding IF i morgen skal gæste Nykøbing FC, er der revanche at hente fra det bitre nederlag i seneste kamp på CM Arena. Nykøbing har dog efter corona-pausen haft det svært.
Det er to hold der kommer fra vidt forskellige resultatmæssige udgangspunkter, der i morgen spiller en vigtig kamp om enten at lukke hullet eller gøre afstanden endnu større i NordicBet Ligas midte. Efter corona-pausen er Nykøbing FC med to skuffende resultater blevet suget ind i nedrykningskampen, mens Kolding med to gode præstationer har hentet fire point bl.a. gennem en stærk sejr over Viborg i sidste runde.
Da Kolding i sæsonens første indbyrdes opgør gæstede NFC, fik holdet en fortrinlig start på kampen. Efter fire minutter tog KIF føringen, efter en bold blev vundet højt i banen og Niels Letort prikkede bolden i mål. Endnu bedre blev det, da en helt fri Fazlagic kort efter fordoblede føringen. Dog formåede hjemmeholdet at komme op på 2-2 efter to scoringer, hvor dommeren sekundet forinden begik afgørende fejl. Til sidst stjal de alle point på et mål af Sebastian Koch. På hjemmebanen blev det en regulær vandkamp i silende regn. Her kom Kolding igen foran efter fire minutter og med to scoringer af Nautrup var sejren aldrig i fare, trods den endte 3-1.
Altså to målrige opgør, der giver håb om en kamp med flere mål i Kolding-favør. Nykøbing er også holdet med den svageste defensiv i rækken, da de har lukket 41 af slagsen ind. Syv mere end Kolding, der dog ikke har holdt clean sheet de seneste fire kampe. Mål scorer de dog, her hedder scoren 33 og KIF 37. CM Arena er samtidig den svageste hjemmebane sammen med Skives, hvor formen hedder tre nederlag og både fire pointdelinger og nederlag.
Læs: Morten Mølkjær knækkede topholdet Viborg efter endnu et comeback
Nykøbing er, som sagt, kommet skidt tilbage efter corona-pausen. Først reddede de en sen uafgjort mod FC Roskilde og siden tabte de mod Hvidovre 1-0. Dette har gjort dem til en del af nedrykningskampen, da de med 26 point kun er ét over stregen, trods en delt syvende plads. Det må derfor forventes at være et toptændt mandskab Kolding møder, og forskellen på en sejr og et nederlag er stor for begge hold.
Manden der reducerede for Nykøbing i Kolding, Mathias Kristensen, skal der holdes øje med. Den godt to meter høje angriber har været de seneste kampe været super-sub for holdet og var også manden bag udligningen i overtiden mod Roskilde. Han er med sin fysik en stor trussel og har scoret seks mål. Derudover er Mikkel Dahl, topscorer med syv mål, en fin afslutter og arbejdsom begge veje. Sebastian Koch på kanten er ligeledes arbejdsom og besidder et fint løbepensum. Han er en fin dribler, der både kan sætte andre op og score selv, hvilket han gjorde mod FC Roskilde. Værd at nævne er også de to bundrutinerede midtbanespillere Søren Christensen og Lars Pleidrup. Søren Christensen, der vandt Superligaen med FC Nordsjælland, har 200 Superliga-kampe på bagen og er en stærk pasningsspiller, mens 38-årige Lars Pleidrup har 50 Superliga-kampe og stadig løber som var han lige fyldt 20.
I Kolding-lejren har Mikkel Jakobsen især et kendskab til Nykøbing FC, da han i vinter, efter udløb med Ringkøbing, var på prøvetræning hos netop Nykøbing FC.
Se highlights fra 3-1-sejren over Viborg FF
Til kampen er Kolding IF endelig fri af karantæner efter at have haft to i hver af de seneste to kampe. Til gengæld er flere spillere i truppen i fare for at få karantæne mod Vejle. Mads Eriksen og Morten Ohlsen Hansen får ved næste kort karantæne, mens Christian Kudsk og Sebastian Sommer ved grove forseelser (seks point) også ryger i karantæne.
Nykøbing FC har deres forsvarsspiller Jordan Wilson i karantæne.
Kampen vises på Viaplay fra kl. 18:55.
Til kampen er udtaget følgende trup: