Køkken og fodboldkærlighed der holder – HTH og Kolding IF fortsætter!
Køkkeneksperterne fra HTH Køkkener er fortsat at finde på Autocentralen Park. De har nemlig skrevet ny 2 årig aftale, og er dermed stadigvæk en værdsat samarbejdspartner for klubben.
HTH Køkkener tilbyder Danmarks største udvalg af køkkener, og med prisklasser der matcher et hvert behov, har de efterhånden indtaget tronen som hele Danmarks foretrukne køkkenleverandør.
Fra deres nye showroom på Skovvangen 59 i Kolding er de klar til at inspirere dig, og sørge for at følge dine køkkendrømme helt til dørs. Deres team af kompetente køkkeneksperter kan klare næsten alle forespørgsler, og via Kolding IF vil de altså fortsat brande sig via byens stærke fodboldklub. Filialchef Mona Lippert udtaler i forbindelse med aftaleindgåelsen:
”Vi har været glade for vores samarbejde med Kolding IF, og glæder os til masser af gode oplevelser sammen de næste to år. Kolding er samtidig en by vi satser tungt på – og så kommer man ikke udenom at bakke op om et af byens bedste initiativer.”
Som noget nyt i denne samarbejdsaftale, så vil HTH nu også blive profileret på klubbens nye Kunstgræsarena, som er hjemsted for masser af lokale kampe. Det vil sikre den lokale profil yderligere.
Kommerciel ansvarlig i Kolding IF, Michael Flyvholm udtaler:
”HTH er en rigtig attraktiv virksomhed at samarbejde med. De har et fedt team – og vi glæder os til deres fortsatte deltagelse i Mediator- og Fynske Bank Loungen.”
Du kan altså dermed glæde dig til, at se meget mere til HTH og resten af køkkenteamet fra Skovvangen, når du gæster erhvervsnetværket og Autocentralen Park.
#ViErKolding #HTHKøkken #KøkkenKærlighedDerHolder