Kolding IF testede for første gang formen i fredagens testkamp mod Middelfart. En underholdende affære, der endte med et 3-2 nederlag, hvor Koldings nye spillere fik deres uofficielle debut.
Kolding IFs første testkamp blev en målrig affære, hvor kampen bølgende i begge ender. Kolding skulle efter en uge på træningsbanen teste formen for første gang efter sommerpausen. Det var også to hold med stor energi sammen sikrede en seværdig fodboldkamp for de fremmødte fans i begge lejre. Det hårdt kæmpende Middelfart-hold løb i sidste ende med sejren, selvom Kolding med et sent 3-2-mål pustede hjemmeholdet i nakken for en udligning.
Det var Kolding IF, der startede kampen bedst. Allerede efter seks minutter kom første gode chance. Simon Trier var trukket med frem for at levere et af hans signaturindkast ind i feltet. Nautrup kom først på bolden, men den stærke angriber måtte se sit hovedstød gå over mål. Fazlagic pressede minuttet senere på for at sikre Kolding et hurtigt føringsmål. Efter et godt gennembrud på højresiden trykkede den hurtige kantspiller af fra kanten, der tvang Middelfarts målmand ud i første redning.
Følg Kolding IF på Facebook for nyheder, konkurrencer og andet indhold
Herefter kom hjemmeholdet bedre med. En lynhurtig omstilling på højresiden endte med et indlæg i bagerste rum. Her stod Lyng helt fri, der headede til bolden med stor kraft, men altså ikke inden for målrammen. Fem minutter senere var Middelfart igen tæt på. En drilsk bold i feltet ændrede retning efter flere berøringer mellem venner og fjender, hvor Schubert i sidste ende fik reddet skærene på målstregen.
Herefter bølgede spillet og chancerne i begge ender gennem første halvleg, der først til sidst resulterede i et åbningsmål. Her var det faktisk Nautrup, der med en flot frispilning fra Fazlagic kunne prikke bolden i mål. Jublen blev dog hurtigt afbrudt, da linjevogteren løftede flaget for offside. En hurtig igangsætning sendte bolden ned på Koldings banehalvdel, der via et boldtab betød, at Kristian Weber kunne stå alene foran Schubert. 1-0, og en hård skæbne for Kolding.
Målet blev samtidigt afrundingen på en underholdende første halvleg med chancer i begge ender.
Efter en kort pause stillede de to hold op til 2. halvlegs start. Kolding IF skiftede otte mand, der heriblandt inkluderede klubbens nye spillererhvervelser i Jacob Torp, Mathias Bonde og Adam Jacobsen.
Det var to hold, der de første 10 minutter spillede lige op. Tættest var Middelfart, der gennem en flot kombination på højresiden endte med et skud på træværket.
Efter 61 minutter pegede dommeren på pletten. Morten Ohlsen blev efter en veludført Laudrup-finte nedlagt i feltet. Jeppe Hansen skulle sparke og det gjorde han godt. Den rutinerede angriber udplacerede stensikkert målmanden på stregen.
Køb officielt Kolding IF-merchandise her
Fem minutter efter er det Middelfarts tur til at skule ud til kampens linjedommer. Et langskud endte via overliggeren for fødderne af hjemmeholdets angriber, men målet altså underkendt på grund af offside.
Middelfarts føring kom dog ti minutter senere. En lang bold blev løbet op, og selvom Schubert fik fingrene på afslutningen, var det ikke nok. Hjemmeholdet udbyggede ligeledes føringen med 3-1 efter 79 minutter på et skud udefra, der via stolpen endte i mål.
Følg Kolding IF på Twitter for live-opdateringer og nyheder
Kolding jagtede i de sidste minutter, hvor Kudsk gjorde sit for at bringe spænding til sidste fløjt. Den vævre kantspiller afdriblede Middelfarts venstreback og fik med et resolut spark ved nærmeste stolpe gjort det til 3-2 i slutminutterne af den ordinære spilletid.
Udligningen udeblev desværre og Middelfart kunne i sidste ende løbe med sejren i fredagens testkamp.