Handelsvirksomheden, der primært sælger ost og smør til industribrug, er også at finde på Autocentralen Park de næste to sæsoner.
Således har Lars Terkelsen og resten af Sonlac skrevet under på en to årig aftale.
Lars Terkelsen har været i Kolding IF længe. Som i rigtig længe. Han er tidligere førsteholdsspiller, og siden støvlerne blev lagt på hylden, været en bautasten af en støtte for fodboldsatsningen i Kolding. Lars har været med i med- og modgang, og været en urokkelig støtte når bølgerne er gået højt.
Derfor er det med største glæde, at klubben nu kan offentliggøre en ny samarbejdsaftale med Sonlac, som fortsætter på førsteholdsuniformen med logo.
Direktør Lars Terkelsen udtaler:
”Det er helt vildt den udvikling Kolding IF har været igennem de senere år, og det er med forventningens glæde at vi har tegnet en ny 2-årig aftale. Det var et bump på vejen at førsteholdet rykkede ned, men vi kommer stærkt igen og der er så mange gode initiativer undervejs, og dem glæder vi os til at tage del i og aktivt støtte op omkring.”
Sonlac er dermed Guldpartner, og klubben er beæret over at Lars og resten af Sonlac fortsat vil være en del af den ambitiøse satsning.
Salgschef Marcel Mensel-Legald udtaler:
”Lars Terkelsen har en kæmpe aktie i klubbens voldsomme vækst, og man kan faktisk stille spørgsmålstegn ved om det overhovedet havde været muligt, uden hans ukuelige støtte igennem årerne. Hans vellidte væsen har holdt hånden under os flere gange, og nu glæder vi os til at fortsætte eventyret sammen.”
Således ønsker hele Kolding IF Fodbold at rette den varmeste tak til Lars Terkelsen og resten af Sonlac. Både for de mange år – og for tiden der kommer.
#ViErKolding #Sonlac