Henrik Hansen og Michael Flyvholm på Prime Cargo-Boksen.
KIF Fodbold er nået til enighed med Prime Cargo om en forlængelse af samarbejdsaftalen, som tilmeld inkluderer en rigtig pæn opjustering. Det betyder også, at klubben nu kan introducere ’Prime Cargo-Boksen’.
’Prime Cargo-Boksen’ er placeret på Mediator Loungens ståsektionen, og vil fremover være en fast bestanddel af VIP-gæsternes stadionoplevelse.
”Som en af de største virksomheder i Kolding, med over 350 ansatte i Kolding, så vi det som helt nødvendigt at have et stærkt samarbejde med byens fodboldklub. I tillæg har vi mange ansatte, som er dybt engageret i KIF Fodbold, så selvfølgelig er vi med!”udtaler Group Sales Director Henrik Hansen.
Prime Cargo er Skandinaviens største aktør indenfor lagerhåndtering, og med tæt på 250.000 m2 lager alene i Trekantsområdet er Prime Cargo en stærk lokal virksomhed. ”Dertil er vi jo rigtig dygtige til sø- og luftfragt fra specielt Østen samt vi har opbygget spændende koncepter på kurer og pakke distribution. På verdensplan har vi over 700 ansatte.”uddyber Henrik Hansen om de tætte relationer med Kina, Indien & Bangladesh.
Prime Cargo er ny sølvpartner i klubben, og har engageret sig de næste tre år frem i tiden.
”Vi er selvfølgelig rigtig glade for Prime Cargos flotte og langvarige engagement. Det giver os noget arbejdsro, og stabilitet at få længde på vores aftaler. Det betyder også, at vi får mere tid til, at lade samarbejdet udvikle sig og oparbejde en rigtig stærk forståelse af hinanden.”udtaler en glad daglig leder i KIF Fodbold Michael Flyvholm.
”Der hersker ingen tvivl om, at vi virkelig tror på det projekt KIF Fodbold har søsat. Klubben er omgivet af dygtige mennesker med solide kompetencer og erfaringer. Mange af dem kender vi jo særdeles godt i forvejen, og så er det jo et kæmpe plus, at vi kender så mange af de nuværende samarbejdspartnere. Vi glæder os til at få mange gode oplevelser i KIF-regi sammen med vores kunder.”afslutter Group Sales Director Henrik Hansen.
I tillæg til ’Prime Cargo-Boksen’ vil virksomheden også i fremtiden være synlige på holdledernes beklædning, to fag på udskiftningsboksen samt med deltagelse i Erhvervsklubben i Mediator Loungen.
#ViErKolding.