Det er ikke kun Kvindeliga-truppen der er startet ud efter ferien med ny træner, også 2. divisionstruppen har fået ny træner.
Jesper Adsersen kommer fra VSK Aarhus og overtager truppen efter Jan-Erik Simmelhag, der gennem efterårssæsonen vandt 2. divisionens pulje 2 med 6 sejr i sæsonens 10 kampe. Nu skal Jesper og resten af trænerteamet gøre truppen klar til forårssæsonstart.