Isak glæder sig helt vildt:
– Jeg glæder mig helt vildt og kan slet ikke vente med at komme igang. Det bedste er at jeg kan bruge al min tid på at spille fodbold. Jeg er så sulten og glæder mig til at arbejde med staben og spillere, men også at se alle fans på stadion når vi spiller kamp.
Teknisk chef, Frederik Lund, har holdt øje med Isak længe:
– Isak har længe været i kikkerten og når muligheden byder sig for at hente en ung og så talentfuld spiller, så er det med at slå til. Under vores samtaler har Isak haft en ild i øjnene, som gjorde at det bare føles som det helt rigtige valg og så kommer hans fantastiske væsen til at passe perfekt ind i omklædningsrummet
Cheftræner, Kristoffer Wichmann, har indgående kendskab til vores nye spiller:
– Jeg kender Isak indgående fordi jeg har arbejdet med ham på efterskolen i Brøndby og senere i HIK. Han har de sidste 2,5 sæsoner taget nogle store skridt i BK frem.
Det er ikke kun mig, men hele staben der kan se at Isak passer helt ind i vores stil. Han er fysisk stærk, stor power, adræt, samt næse for mål. Derudover vil man opleve en fyr der vil det mere end noget andet, samtidig med at han altid er positiv og vil sine nærmeste det absolut bedste.
Det er nogle store skridt Isak skal tage, men med hjælp fra sine holdkammerater og staben, så kommer han til gøre det.