Kolding tabte 3-1 i en intens kamp til Fortuna Hjørring søndag d. 30. oktober på Nord Energi Arena.
Begge hold var inden kamp i en sejrstime, som ingen havde lyst til at bryde. Man kunne derfor tydeligt mærke den intense stemning i den tunge grå luft allerede inden kampen blev fløjtet i gang. Kolding får en fin start på kampen med masser af boldbesiddelse, men ingen af holdene kommer rigtigt frem til det helt store på den sidste del af banen. Efter 14 min kommer Fortuna Hjørring med deres første rigtige trussel, hvor de kommer med et indlæg, som anfører Riis og Grøn har fuldstændig styr på.
Efterfølgende bliver Kolding farlige, hvor Solveig Andersen og Sofie Hornemann spiller sig igennem, men ender med at lave et frispark. Sofie Hornemann bliver ved med at jagte chancer og efterfølgende kommer hun i en løbeduel med en Fortuna spiller, men hun bliver nedlagt, dog uden dommeren dømmer noget. 1. halvleg bluser frem og tilbage mellem holdene, hvor de på skift kommer til små chancer, dog aldrig noget som rigtigt bliver farligt. Efter 33 min. scorer Fortuna så kampens første mål på et hjørnespark. Der går dog ikke længe før Kolding svarer igen og efter 39 min. dømmes der straffe til Kolding, som Ea Rasmussen køligt sender i nettet og dermed bliver pausestillingen 1-1.
Kolding kommer også fint fra start til 2. halvleg, men der går ikke længe før dommeren endnu en gang fløjter og peger på pletten. Denne gang er der dog straffe til Fortuna Hjørring og selvom Grøn ikke mangler mange centimeter for at nå den, ryger den i mål.
Kolding kæmper ihærdigt for at komme tilbage i kampen men efter 60 min. straffer Fortuna, Kolding yderligere, da de scorer til 3-1. En kamp der er svær at komme tilbage i og Fortuna bliver ved med at presse på og gøre det svært for Kolding, der ellers har flere gode opspil, men de formår ikke at blive rigtig farlige og kampen ender derfor 3-1.
Kolding spiller igen på Autocentralen Park søndag d. 6. november, hvor modstanderen er FC Thy – ThistedQ.