I snart 60 år har Accu-Dan A/S været eksperter i, at håndtere akustik og støjdæmpning. Familievirksomheden fra Jernet i Kolding har lige siden opstarten sympatisk arbejdet ud fra sloganet, at ”Det behøver ikke være dyrt, selv med den bedste løsning”, og derfor er de blevet en yndet leverandør af løsninger der forbedrer arbejdsmiljøer. Det er nu engang dejligt, at kunne tale sammen i stedet for at råbe.
Accu-Dan håndterer støj- og akustikproblemer i industrien. De afhjælper støjen fra diverse maskiner men også støjen i kontorer og mødelokaler. Dertil kan de også hjælpe private med rådgivning og salg af produkter til at støjdæmpe eksempelvis køkkenet. Du finder deres showroom på Jernet 33C, og tøv ikke med at kigge forbi, såfremt du også skal have styr på støjen.
I Kolding IF vil der også være rig mulighed for også at rende ind i Henrik Lumby og resten af det dygtige team. Accu-Dan har nemlig forlænget og opgraderet deres i forvejen Sølvaftale. Det glæder Indehaver Henrik Lumby. Han udtaler:
”På det år vi har været med, så er vi faldet pladask for klubben. Miljøet i loungerne emmer af netværk og god stemning, og på banen er det en fornøjelse at følge drengene. Derfor har vi heller tøvet med at forlænge to år denne gang.”
Aftalen sikrer Accu-Dan solid profilering på Autocentralen Park, hvor deres synlige reklame på Speakerboksen beholdes. Det glæder Salgschef i Kolding IF, Marcel Mensel-Legald. Han fortæller:
”Henrik og resten af Accu-Dan har været et meget glædeligt bekendtskab for os. De bidrager aktivt til netværket, og de har nogle fantastiske produkter på hylderne. Desuden så er de en god, stærk, lokalvirksomhed – og dem kan vi altså ikke få for mange af!”
Hele Kolding IF ønsker at rette en varm tak til Henrik Lumby og resten af Accu-Dan A/S for det flotte samarbejde.
Du kan besøge klubbens fortsatte Sølvpartner ved at klikke her.