Mona Lippert Stentoft & Michael Flyvholm
HTH Køkkener A/S ny samarbejdspartner i Kolding IF Fodbold
Køkkenkærlighed der holder!
Danmarks mest dedikerede køkkeneksperter bliver nu også fast inventar på Autocentralen Park. HTH Køkkener A/S har nemlig tegnet samarbejdsaftale med Kolding IF Fodbold, og dermed bliver de en fast og aktiv deltager i Erhvervsnetværket, og med profilering på Autocentralen Park.
HTH Køkkener A/S tilbyder nok markedets største udvalg af køkkener, og deres store udvalg i alle prisklasser, har gjort dem til et af landets absolut førende aktører.
”Qua vores 50 årige erfaring, høje service- og kvalitetsniveau og vide spænd fra det budgetvenlige køkken til det helt store eksklusive køkken, har gjort os rigtig attraktive.”Udtaler Filialchef hos HTH Kolding Mona Lippert Stentoft.
HTH Køkkener A/S, Kolding er en del af et firkløver-franchise-koncept i byerne: Kolding, Vejle, Horsens og Næstved, som ejes af Jesper Andreasen og Allan Linck.
HTH Køkkener A/S tilbyder også i stort omfang køkkener til erhvervslivet. Således er mange af samarbejdspartnerne typehusfirmaer, ejendomsinvestorer, diverse håndværkervirksomheder m.fl. . Det er blandt andet også med det segment for øje HTH nu indgår samarbejde med de hvide og blå fra Kolding.
”Fodbolden har jo fået rigtig godt fat i Kolding, og vi har da også et par ”fodboldnørder” her i butikken. Men det er klart – vi går ind til det her samarbejde med nogle forventninger. Vi vil rigtig gerne nå endnu længere ud til erhvervslivet, og det håber vi på Kolding IF Fodbold kan hjælpe os med.”– Siger Mona Lippert Stentoft.
Men faktisk er det ikke udelukkende køkkener, som HTH Køkkener langer over køkkenbordet. De er også totalleverandører af bad og garderobe.
Vores værdier er blandt andet, at glade og tilfredse medarbejdere skaber resultater og tilfredse kunder. Af samme årsag betragtes vi som en attraktiv arbejdsplads med en højanciennitet blandt vores medarbejdere.Forklarer og afslutter Mona.
I Kolding IF Fodbold lejren er det gode nyheder, at HTH Køkkener A/S nu engagerer sig i Erhvervsnetværket og med profilering på Autocentralen Park.
Salgs- og Marketingsansvarlig Michael Flyvholm udtaler:
”Vi er rigtig glade for at HTH Køkkener vil spille på hold med os. Vi føler vi har meget at byde på for erhvervslivet, og vi takker dem for tilliden. Nu er det op til os at gøre en forskel for dem, og vi går ind til opgaven med krum hals.” Udtaler han.
Samarbejdsaftalen mellem HTH Køkkener og Kolding IF Fodbold løber i første omgang hele 2020.
#ViErKolding #KøkkenKærlighedDerHolder