Siden februar 2019 har HOUSE4IT været en del af den ambitiøse fodboldsatsning i Kolding. De entrerede netværket som Basispartner og et værdsat medlem af klubben. Året efter opgraderede de til Basis+, og nu er tiden atter kommet til en opgradering. Denne gang tager det professionelle og innovative IT-firma for alvor springet, og således kan det nu offentliggøres at HOUSE4IT i de kommende 3 år er GULDPARTNER i hele Koldings fodboldklub.
HOUSE4IT er kendetegnet ved at være et gennemsympatisk firma, der leverer en personlig, effektiv og hurtig service til sine kunder. Hvad enten du har behov for hjælp til Cloud-løsninger, Sikkerhed, Daglig support eller Økonomisystemer, så står Henrik Thune og resten af HOUSE4IT klar til at være din eksterne IT-afdeling.
Om hvorfor samarbejdet med Kolding IF skulle opgraderes til GULDPARTNER er CEO & Partner Henrik Thune klar i mælet:
”Vi har haft et intet mindre fantastisk samarbejde med Kolding IF, og vi nyder deres store ambitioner og store professionalisme. På mange måder deler vi mange af de samme værdier og drømme for fremtiden. Samtidig lagde klubben en klar plan foran os, hvor vi både er sikret unik profilering og deltagelse i et af Koldings bedste netværk.”
Og netop unik profilering har Henrik Thune helt ret i. Således er HOUSE4IT nu profileret på stolperne i Fynske Bank Loungen. Det betyder at det sympatiske IT-hus nu sikres synlighed hver evig eneste dag på Autocentralen Park. Særligt til kampene er profileringen ekstremt relevant, hvor hele Koldings erhvervsliv samles i loungen. Kommerciel ansvarlig Michael Flyvholm udtaler:
”Vi fik en case og en udfordring af HOUSE4IT og Henrik Thune. De ville gerne have en relevant, og anderledes profilering. Derfor mener vi at synligheden i Fynske Bank er helt rigtig for dem. Her ses logoet af alle, der kommer i klubben. Når kampene ruller, så sidder der altså en fyldt lounge, som er en del af Koldings erhvervsliv. På den måde bliver reklamen set af mange. Den slags cases er sjove!”
Foruden den flotte profilering, fortsætter det tætte samarbejde mellem klub og virksomhed, som igennem årene har udviklet sig og kun blevet stærkere og stærkere. Relationen har også været afgørende for beslutningen. Det udtaler CTO & Partner Laurids Ottosen:
”Det er jo generelt sådan, at ting tager tid at løbe i gang – og nu er vi for alvor i gang hos Kolding IF. Vi mærker tydeligt at netværket er rigtig stærkt, og glæder os til at danne nye relationer og skabe yderligere kundeforbindelser i loungerne på Autocentralen Park. Nu kan vi jo også nyde synet af vores logo på stolperne”
Er du glad for Kolding IF så send en varm tak til Henrik, Laurids og HOUSE4IT for en fantastisk opbakning. Hop ind på deres hjemmeside ved at klikke her, og husk at have dem i tankerne næste gang jeres IT driller. Det har den jo med gøre, medmindre du har en stærk ekstern IT-afdeling. 😃
#ViErKolding #SammenSkaberViHistorie #House4IT