Multirådgivningseksperterne fra Global Risk Clinic, der særligt håndterer risikostyring – inkl. Cyber security, governance og compliance samt rekruttering og uddannelse, er også at finde på Autocentralen Park i fremtiden.
Uagtet deres hovedsæde ligger på Toldbodgade i København, så har Global Risk Clinic et helt særligt bånd til Kolding IF – og det bliver der nu bygget videre på.
Firmaet ledes i dag af Michael Erlandsson Jensen og Maryam Kazemieh, og dertil har de 35 internationale rådgivere som både i dagligdagen rådgiver deres kunder og afholder certificeringskurser (The GRC Academy) skræddersyet specielt til deres kunders behov.
Synes du i øvrigt navnet Erlandsson Jensen lyder bekendt? Ja, så er det det nok. Michael er nemlig søn af en af klubbens helt store kulturbærer, Torsten Erlandsson Jensen. Totte. Derfor er der også et særligt bånd mellem virksomheden og klubben.
Michael udtaler: ”Kolding IF har altid fyldt meget for mig, og jeg føler mig meget privilegeret over at have muligheden til at bakke op og hjælpe på vej. Dertil glæder det mig virkelig at klubben har udviklet sig så vanvittigt meget, og både Maryam og jeg nyder at komme til arrangementerne på Autocentralen Park.”
Aftalen bliver nu udbygget og samtidig forlænges den med to år. Det glæder Kommerciel ansvarlig Michael Flyvholm fra Kolding IF. Han udtaler:
”Vi er rigtig glade for at have gode venner af huset, og virkelig vil os det bedste. Derfor sætter vi også stor pris på nu at underskrive en aftale på 2 år, som endda bliver forbedret.”
Aftalen sikrer Global Risk Clinic synlighed på klubben storskærm, samt samtlige skærme i Fynske Bank Loungen og Mediator Loungen. Foruden vil de også være aktive i klubbens attraktive erhvervsnetværk til hjemmekampene, samt med egne særskiltede arrangementer sæsonen igennem.
Send Michael, Maryam og hele Global Risk Clinic en varm tak for opbakningen!
#ViErKolding #SammenSkaberViHistorie #GlobalRiskClinic