Det medlemsejet forsikringsselskab er også at finde på Autocentralen Park i fremtiden, og endda i endnu større grad. Jens-Peter Riis Jensen og resten af GF TrekantOmrådet har nemlig konverteret deres Basisaftale til en Basis+aftale og samtidig forlænget den. Det veletablerede forsikringsselskab bliver således en værdsat støtte på Kolding IFs videre vej.
GF TrekantOmrådet er beliggende i Fredericia, og ligger ikke skjul på at hensigten med den øgede KIF aftale er øget omtale i Kolding-området. Bestyrelsesformand i GF TrekantOmrådet Jens-Peter Riis Jensen udtaler i forbindelse med aftaleindgåelsen:
”Vi har stor respekt for den rejse KIF er på, og vi er samtidig klar over at de kan være en god katalysator for vores budskaber. Det er vigtigt for os at stå stærkt i Kolding, og tror på at denne aftale vil være gavnlig i den henseende. Vi er et af landets største forsikringsselskaber, og med 42 afdelinger fordelt over hele landet, har vi også noget reelt at byde ind med.”
GF Forsikring strækker sig helt tilbage fra 1964, og er flere gange siden blevet kåret til danskernes mest foretrukne forsikringsselskab. Det glæder da også Kommerciel ansvarlig i Kolding IF, Michael Flyvholm, at GF TrekantOmrådet har forlænget deres aftale. Han udtaler:
”Jeg har stor respekt for GF TrekantOmrådet, som jeg oplever som en meget rettidig og ryddelig virksomhed. Jeg har faktisk selv lagt alle mine forsikringer over til Jens-Peter og co., og er meget tilfreds med det. Nu glæder jeg mig til det videre samarbejde, og at vi kan få lov til at bryste os af en så anerkendt samarbejdspartner.”
Således kan Kolding IF fortsat henvise til en tryg og dækkende forsikring, og det skal Jens-Peter og resten af GF TrekantOmrådet have stor tak for.
Husk at besøge klubbens fortsatte samarbejdspartner via følgende link, og glem ikke at følge deres Facebook side her.
#ViErKolding #GFTrekantOmrådet