Den 20-årige forsvarsspiller har skrevet under på en kontrakt, som løber 4 år frem og dermed er der endnu en gang blevet oprustet på kvindesiden. Freya har spillet i Kolding siden 2014 og det er indtil videre blevet til 32 kampe og 1 mål i Kvindeligaen. Det hårde arbejde og de mange år i klubben, har derfor nu resulteret i forsvarsspillerens første kontrakt.
Selv er den garvede Kolding spiller meget glad for kontrakten:
– Jeg er utrolig glad for at skrive under med Kolding IF. Den tillid, de viser betyder utrolig meget. Vi har et fantastisk træningsmiljø, og jeg glæder mig derfor til at fortsætte min udvikling her og bidrage alt, hvad jeg kan til holdets og klubbens videre udvikling”
Cheftræner Jesper Bisgaard deler også glæden over at endnu en spiller er kommet på kontrakt:
– Freja er en dygtig spiller, som er utrolig stærk med begge ben. Hun kom til klubben som U15 spiller og har udviklet sig meget siden. Hendes ydmyge og rolige sind, samt mange kvaliteter på fodboldbanen er derfor en kæmpe gevinst for klubben og dens ambitioner.