Michael Flyvholm & Kim V. Madsen
Forsikringsmæglerhuset
Hermed kan KIF Fodbold stolt præsentere Forsikringsmæglerhuset, som ny Basispartner i klubben. Mæglerbureaet repræsenteret af Kim Vaaben Madsen, vil dermed blive en aktiv del af klubbens voksende erhvervsnetværk.
Kim Vaaben Madsen udtaler:
“Vi er et meget videns tungt mæglerhus. Vi er 3 ejere der tilsammen har næsten 100 års erfaring i forsikringsbranchen med forskellige specialist områder.
”Vores opgave er faktisk relativ simpel; Vi skal sikre vores kunder den rigtige forsikringsløsning til markeds bedste vilkår og pris, både på kort og langt sigt. Vi tilbyder alle vores kunder en udbudsrunde hvert 3. år. Herudover er vores kunder sikker på at få den erstatning de har krav på, når skaden sker.
Vores tilgang til vores kunder er baseret på en 100 % ærlig og uvildig rådgivning. Det betyder at kunderne får det, der er brug for, hverken mere eller mindre. Denne rådgivning betyder at eventuelle ”huller” i dækningen bliver belyst og behandlet samt at der ikke betales for meget fx for dobbeltdækninger eller maskiner der for længst er solgte.
Vi oplever ekstremt mange fejl i virksomhedernes forsikringer. Mange fatale fejl som i værste fald vil kunne betyde lukning eller et drastisk indhug i egenkapitalen for den enkelte virksomhed, hvis de bliver ramt af den ”forkerte” skade – det er helt normalt at vi retter 10 -15 fejl i et forsikringsprogram. Denne ubehagelige overraskelse kommer altid bag på den forsikringsansvarlige i virksomheden.” Udtaler Kim Madsen og ligger til:
”Vi er kundens repræsentant hele vejen igennem forsikringshjulet. I analysefasen belyser vi styrkerne og svaghederne i kundens nuværende forsikringsprogram ud fra en rådgivers tilgang. Dernæst yder vi skadesforbyggende service hvor vi rådgiver kunderne, så de minimerer risikoen for en skade og til syvende og sidst, sidder vi på kundens side når skaden sker. Vi kigger skadesanmeldelserne igennem inden de sendes til forsikringsselskabet og tager dialogen med forsikringsselskabet, således af vores kunder får den rette erstatning.”Udbyder Kim.
Forsikringsmæglerhuset har egentlig hovedkontor i Randers, men Kim Vaaben Madsen er bosiddende i Jels og betjener primært virksomheder i Region Syddanmark og Midtjylland. Der giver derfor god mening at samarbejde med den førerende fodboldklub i Kolding:
”Der er jo to ting i det. Selvfølgelig er der det forretningsmæssige aspsekt. Vi vil meget gerne omsætte aftalen kommercielt..”siger og han og tilføjer: ”Dertil har jeg selv spillet i klubben – og har stor respekt for det arbejde der gøres nu. Miljøet i Mediator Loungen er fantastisk, og det er vi glade for at være en del.”
Forsikringsmæglerhuset vil dermed blive en del af klubbens erhvervsnetværk og deltage i arrangementer i Mediator Loungen. Det glæder daglig leder Michael Flyvholm sig til:
”Lige fra første møde har vi haft en rigtig god oplevelse med Forsikringsmæglerhuset. Kim og resten af mæglervirksomheden har virkelig vist, at de gerne vil KIF Fodbold – og den type samarbejde sætter vi rigtig stor pris på. Vi ønsker at være en aktiv spiller i virksomhedernes netværk og markedsføring.” afslutter Michael Flyvholm.