Kolding IF vinder 2-0 over Fortuna Hjørring i en brag af en kamp, lørdag d. 24. september på Autocentralen Park.
Det har ikke været en nem sæsonstart for Kolding, som inden kampen mod Fortuna Hjørring, ikke havde vundet en kamp i Kvindeligaen endnu. Selvom resultaterne ikke har været prangende, har teamet blevet ved med at arbejde hårdt, og hårdt arbejde plejer at betale sig. Det var også at se i kampen mod et af topholdene.
Kolding IF har tenderet til at få en dårlig start, men denne gang var pigerne 110% klar fra start. Pigerne starter fint ud med fine opspil og godt pres, hvor de gav den alt de havde i hver en duel. I første halvleg har de flere muligheder, hvor både Sofie Hornemann og Sofie Lybæk kommer til flere indlæg og skud mod mål, dog er der ikke noget der kommer ind over stregen og pausestillingen bliver også 0-0.
Da 2. halvleg starter, fortsatte pigerne hvor de slap og man kan nærmest se gnisten i deres øjne hele ude på tribunen. Fra starten af anden halvleg foretager Kolding IF også deres første udskiftning, hvor Laura Faurskov kommer ind i stedet for Solveig Andersen. i løbet af de første minutter i 2. halvleg er Laura allerede klar til at udfordre Fortuna Hjørring spillerne med sin fart, og efter 48 min erobrer hun bolden på egne halvdel og kommer forbi samtlige spiller, men målmanden tager den. Kolding begynder for alvor at blive farlige på omstillingerne. Pigerne vinder nærmest alle dueller og efter 56 min. får Ea Rasmussen fat i bolden på midten og laver endnu et flot opspil. Bolden kommer tættere og tættere på mål og efter 58 min sker den store forløsning. Sofie Hornemann scorer til 1-0 på indlæg af Laura Faurskov. Kæmpe lettelse for pigerne, der efter hårdt arbejde endelig er i front. Kolding bliver for alvor måltørstige og blot få minutter efter målet til 1-0 har Sofie Lybæk også et skud som rammer stolpen.
Fortuna Hjørring giver også lidt igen, og Sofie Karsberg må ned i græsset og rede et skud på stregen, for at forhindre en udligning.
Pigerne bliver ved med at holde fast i bolden og begge holde foretager flere udskiftninger i de sidste 20 minutter. Efter 82 minutter modtager Pernille Sanvig bolden og hamrer bolden i nettet på et flot langskud og stillingen er nu 2-0, som også bliver slutresultatet.
Flot arbejdsindsats af pigerne, som har brugt alle kræfter og flere af pigerne synker også direkte i græsset af bare udmattelse, da slutfløjtet lød.
Næste kamp er d. 2. oktober mod FC Thy – ThistedQ på Sparekassen Thy Arena kl. 12. Næste kamp på Autocentralen Park er lørdag d. 15. oktober, hvor der igen er mulighed for at støtte pigerne.