© Arkivfoto: KIF-Fodbold
Kolding IF fortsatte i dag sæson forberedelserne, med en testkamp imod superliga mandskabet fra Esbjerg.
Anders Jensen havde til dagens kamp, udeladt 4 spillere fra førsteholds truppen grundet småskavanker, og samtidig taget et par stykker fra JS truppen med til Varde, hvor kampen blev afviklet.
Første halvleg blev en jævnbyrdig og målløs affære, hvor KIF dog tilspillede sig flere gode muligheder for at bringe sig i front.
Esbjerg havde også deres chancer, men første halvleg endte uden scoringer.
Anden halvleg forløb med diverse udskiftninger og især Søren Zachariassen gjorde et fint indhop i anden halvleg.
Med tyve minutter igen fik Esbjergs Rasmus Rejnhold brudt dødvandet, og bragt Esbjerg foran 1-0, i en situation hvor KIF forsvaret ikke stod helt optimalt.
Få minutter senere fik KIF helt fortjent udlignet, da Casper Bruun steg flot til vejrs og headede bolden i mål, efter et flot indlæg.
Der kom ikke flere scoringer i dagens opgør, dog var Esbjerg tæt på at snuppe sejren, men Jens Rinke i KIF buret kom flot ned og fik reddet et straffespark i kampens slutning.
Anders Jensen brugte 19 spillere i dagens opgør, og var tilfreds med indsatsen, især defensivt, hvor man ikke gav mange chancer væk.
På lørdag spiller KIF den 3. testkamp, når Flensburg Weiche krydser landegrænsen. Kampen afvikles på Aagaard efterskoles kunstbane kl. 14.00.
Her følger en oversigt over KIF’s træningskampe:
18/1 KIF – Varde 3-0
22/1 Esbjerg – KIF 1-1
26/1 KIF – Flensburg Weiche ( 14.00 i Ågård)
2/2 KIF – FC Sydvest ( 13.00 i Ågård)
9/2 Thisted – KIF ( 15.00)
14/2 KIF – Sfb/Oure ( 18.00 i Ågård)
19/2 Krylya Sovetov, Premier League, Rusland (bedste række) – KIF ( spilles i Tyrkiet)
22/2 Inhulets(Ukraine, Persha liga (næstbedste række i Ukraine) – KIF ( spilles i Tyrkiet)
2/3 Middelfart – KIF ( 13.00)